Tovejs’ arbejde bygger på 4 dogmer.
1. Ideer skal bygge på viden
Ideer til produkter, services, kommunikationsmateriale m.m. skal bygge på viden om brugerne. Ellers er de bare gæt. Kreative gæt, måske, men gæt. Gæt, som kan være afhængige af, hvad idémageren fik til morgenmad, eller af idémagerens aktuelle humør.
Viden opstår gennem en systematisk analyse af data om brugere, som er frembragt på lige så systematisk vis.
Ved en kvalitativ undersøgelse vil det sige, at deltagerne er rekrutteret systematisk, at spørgerammen er systematisk, og at der er systematik i den måde, undersøgelsen bliver gennemført på og data analyseret på.
Se fx:
- Du behøver ikke gætte. Du kan spørge brugerne
- Guide til rekruttering del 2-4
- Hold fokus i fokusgruppen – brug tragtmodellen
- Den unge, den erfarne eller den virkelig lokalkendte. Hvem i teamet skal inddrage brugerne?
- Tavsheden er din ven, når du interviewer brugere
- 5 trin fra rå data til rapport.
2. Forskellige metoder til forskellige formål
Metoderne til at producere viden og udvikle ideer er mange. Der er ingen “one size fits all”; nogle egner sig bedre til bestemte formål end andre.
Vi skal ikke vælge en metode frem for en anden, fordi vi plejer at bruge den, eller fordi andre bruger den meget.
Vi skal vælge en metode, fordi den er velegnet til lige præcis vores formål og passer til vores ressourcer og tidshorisont. Det kan vi gøre, hvis vi kender til mange metoder og har et overblik over deres fordele og ulemper.
Tovejs har udviklet Metodekompasset, der giver et overblik over forskellige metoder og deres formål.
Se fx:
- Hvornår skal man vælge fokusgrupper frem for individuelle interviews?
- 3 situationer, hvor det er relevant at bruge probes som spørgemetode
- Stik fingeren i jorden med en pop-up-brugertest
- 5 alternativer til den klassiske brainstorm
- 7 grunde til at personametoden gør dig klogere på dine brugere.
3. Lad brugerne være med
Dine brugere er mennesker med evner og kompetencer, der sætter dem i stand til at være meget andet end datakilder i dit forløb. Luk dem ind i dit maskinrum og inddrag dem i dataproduktion, analyse og idéudvikling, hvor det giver mening.
De kan øge din kapacitet på de forskellige områder, udvide dit datagrundlag, validere dine personas. Samtidig får de selv indblik i det emne, I undersøger, og projektet bliver lige så meget deres, som det er dit.
Samarbejdet med brugerne kræver, at du træder et skridt tilbage og deler din ekspertrolle med dem, det hele drejer sig om.
Se fx:
- Dengang jeg behandlede mine interviewpersoner som kvæg
- Co-creation: Drag nytte af dine brugeres ekspertviden
- Dobbeltinddragelse giver indsigt, ideer og læring
- Lad brugernes kvalitetssikre jeres personas
- Crowdsourcing af kvalitative data – 7 fordele og 1 bekymring.
4. “Gør” trumfer “siger”
I situationer, hvor vi interesserer os for menneskers omgang med andre mennesker eller med forskellige genstande, er det vigtigt at observere, hvad brugerne gør og ikke stille sig tilfreds med at høre om deres tanker om deres egne handlinger.
For tit er de to ting langt fra hinanden.
Det betyder, at det i mange undersøgelser vil være en fordel af indarbejde metoder, der bringer os tæt på brugernes handlinger. Det betyder også, at vi skal have en sund skepsis over for det, brugerne fortæller os, at de gør.
Se fx: