Crowdsourcing af kvalitative data indebærer, at mange er med til at producere data.

Crowdsourcing af kvalitative data – 7 fordele og 1 bekymring

Ejerskab, læring og en styrket deltagerkultur er blandt fordelene, når man crowdsourcer produktionen af kvalitative data.

Crowdsourcing forbindes som regel med aktiviteter på internettet:

Den digitale encyklopædi Wikipedia er summen af mange menneskers frivillige bidrag, Lego Ideas benytter sig af metoden til at lade brugere indsende og udvælge ideer til nye produkter, og Coop har sin egen platform til crowdfunding af lokale fødevareproducenter.

Man kan også crowdsource produktionen af kvalitative data. Endda helt uden en online platform til formålet. Tilgangen indebærer, at en gruppe eller flok af mennesker er med til at skabe kvalitative data.

Eksempel: Rudme-projektet

Det gjorde jeg i landsbyen Rudme, hvor 15 børn fra den lokale friskole efter mine anvisninger udførte én af følgende opgaver:

  • interviewede voksne om at bo i Rudme
  • kortlagde voksnes færden i området henover et døgn
  • skrev fremtidsfortællinger sammen med voksne.

Billedet viser et kort over en voksens færden:

Crowdsourcing af kvalitativ data kan bl.a. ske gennem kortlægning.

Hvert barn involverede én voksen i dataproduktionen, hvilket vil sige, at i alt 30 personer deltog.

Formålet var at skabe input til en lokal udviklingsplan for området. Projektet er beskrevet i indlægget Borgernes indspil former landsbyens fremtid.

Der er en række fordele ved at crowdfunde kvalitative data – og et enkelt forbehold. Dem gennemgår jeg nu.

#1: Volumen, volumen, volumen

En af de mest iøjnefaldende fordele er mængden af data, der bliver produceret. Crowdsourcing højner ganske enkelt kapaciteten til foretage interviews, eksempelvis.

I Rudme blev børnene bedt om at bruge hver især én time på deres opgaver. På den ene time fik de tilsammen produceret langt mere data end jeg selv ville kunne have gjort på en time.

# 2: Koster færre konsulenttimer

“Det var dog en masse ressourcer, du fik mobiliseret der,” udbrød en kommunal konsulent, da jeg under et oplæg fortalte om børnenes bidrag til projektet i Rudme.

Gratis ressourcer, vel at mærke.

Hvis jeg selv skulle have udført de mini-undersøgelser, børnene udførte, ville prisen have en helt anden end den blev i det aktuelle tilfælde.

At børnene producerede data gjorde mig dog ikke overflødig som konsulent: Mit job bestod i at designe undersøgelsen som helhed, lave en spørgeramme for interviewene, introducere børnene til deres opgaver og bearbejde data.

Ikke desto mindre kostede undersøgelsen færre konsulenttimer end den ville have gjort, hvis jeg havde stået for hele dataproduktionen.

# 3: Deltagerne får ejerskab

En crowdsourced kvalitativ undersøgelse giver dem, som producerer data, medejerskab over resultatet.

I Rudme gjaldt det de deltagende børn og de voksne, de involverede i dataproduktionen.

Det betød at projektet blev mere forankret i lokalområdet, end det ville have været, hvis jeg som udefrakommende konsulent havde udført alle interviews m.m.

At beboerne fik ejerskab var vigtigt, for de skal føre projektet videre, efter at jeg som konsulent har forladt det. Det er der større chance for, at de gør, hvis de føler, at projektet tilhører dem.

I det hele taget kan deltagernes ejerskabsfølelse være afgørende for et projekts succes, når formålet er udvikling, forandring eller innovation.

# 4: Fortrolighed med interviewpersonerne

De lokale børn, der interviewede, var – modsat mig – ikke fremmede for interviewpersonerne.

Jeg ville først have skullet etablere en form for fortrolighed med interviewpersonerne, og det kan være svært og tidskrævende. For børnene var den fortrolighed allerede til stede, eller der var et eksisterende grundlag at bygge den på.

Dermed fik børnene formentlig adgang til mere personlige historier, end jeg kunne have fået.

# 5: Alle lærer noget

Alle involverede lærte af processen:

Børnenes data gjorde mig klogere på Rudme-borgernes forhold til deres landsby, og min efterfølgende rapport gjorde landsbyen klogere på sig selv.

Børnene lærte om interviewteknik og fik et indblik i de voksnes tanker og adfærd, som de måske ellers ikke ville have fået.

Selv om deltagernes læring ikke er hovedformålet med en crowdsourced kvalitativ undersøgelse, kan læringen være et vigtigt incitament for dem til at involvere sig i processen.

Tag igen Rudme som eksempel:

Her betød muligheden for læring, at friskolens leder og lærere bakkede op om børnenes deltagelse. Den opbakning var helt afgørende for, at undersøgelsen kunne udføres, som den blev.

Hvad deltagere kan få ud af at være med i undersøgelser, er et emne, jeg også har behandlet i indlægget Forstyrrelse, man lærer af: Om hvordan undersøgelser påvirker dem, som deltager.

# 6: Styrker fællesskabet

Børnene og de voksne, som de interviewede eller skrev fremtidsfortællinger med, havde en oplevelse sammen.

De fik styrket deres fællesskab.

Ved at bidrage til crowdsourcing af kvalitative data fik børn og voksne i Rudme styrket deres fællesskab og landsbyens deltagerkultur.

Et stærkt fællesskab er en forudsætning for, at landsbyen fremover kan udvikle sig i en positiv retning. For det er en opgave, som kun kan løftes i flok.

Når der er tale om lokalt forankrede projekter, er styrkelsen af fællesskabet en vigtig fordel ved crowdsourcing af kvalitative undersøgelser.

# 7: Udvikler deltagerkulturen

Når forskellige grupper bidrager til produktionen af kvalitativ data, er de ikke kun med til at forme det konkrete projekt, som i Rudme var landsbyens udvikling. De er også med til at forme deltagerkulturen.

I Rudme var både børn og voksne gennem deres deltagelse med til at præge landsbyens deltagerkultur i en retning, hvor alle aldersgrupper kan byde ind, og hvor mange kommer til orde:

  • Ved bidrage oplevede børnene, at de – trods deres alder – kan være aktive medborgere og levere en væsentlig brik til udviklingen af fremtidens Rudme.
  • Gennem børnene kom lige så mange voksne borgere til orde, og deres ord og adfærd indgik i den videre proces.

At de voksne deltagere var udvalgt af børnene, betød i øvrigt, at en bred gruppe og ikke kun de lokale Tordenskjolds soldater blev hørt. Noget, der ellers kan være svært at opnå, fordi det tit er de i forvejen aktive, der er mest tilbøjelige til at stille op til den type udviklingsprojekter.

I indlægget Hils på medborgeren, din nye frivillige samarbejdspartner skrev jeg om betingelserne for at inddrage borgere på frivillig basis i projekter af forskellig art.

Og en enkelt bekymring

Når jeg fortæller om crowdsourcing af kvalitative data til fagfolk med erfaring i kvalitative undersøgelser, bliver jeg tit mødt af en enkelt bekymring. De spørger mig, om ikke det går ud over datakvaliteten, når data produceres af personer, der ikke er skolet i den slags.

Fagfolkene har ret i, at datakvaliteten bliver mere ujævn, end hvis professionelle havde udført arbejdet. Men det betyder ikke, at data bliver ubrugelig.

Crowdsourcing kan sagtens resultere i brugbar data. Det kræver, at undersøgelsesdesignet tager højde for de uskolede dataproducenter og giver dem afgrænsede opgaver, som de vil kunne løse på et acceptabelt niveau med de kompetencer, de har.

Støttemateriale og tydelige instrukser kan hjælpe dataproducenterne med at løse deres opgaver på en forsvarlig måde.

Fordele fra alle perspektiver

Fordelene er i overtal, når det handler crowdsourcing af kvalitative data.

Lad mig samle op ved at se på, hvad udbyttet er fra tre forskellige perspektiver: kundens, konsulentens og deltagerens.

Som kunde får du lavere omkostninger, fordi du betaler færre konsulenttimer.

Som konsulent får du en større mængde af data, du får fordel af en større fortrolighed med interviewpersonerne, og du giver deltagerne medejerskab af projektet.

Som deltager får du læring, og du får styrket det lokale fællesskab og deltagerkulturen på stedet.

Hvis du vil vide mere om crowdsourcing af kvalitative data, er du velkommen til at kontakte mig.

Foto: Espen Sundve via Flickr og Rudme Friskole.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *