Walking brainstorm

5 alternativer til den klassiske brainstorm

Ved at skifte den klassiske brainstorm ud med alternative metoder kan du undgå de mest almindelige faldgruber.

Opdateret den 6. september 2017

Er du kørt sur i den klassiske brainstorm, eller trænger du til at puste nyt liv i idégenereringen med dine samarbejdspartnere?

Så får du her 5 alternativer til den klassiske brainstorm.

Du kan læse hele indlægget herunder eller se en slide-version, hvis det skal gå hurtigt.

 

De 5 alternativer imødekommer forskellige udfordringer ved den klassiske brainstorm, der – som du måske har erfaret – ikke er nogen helt nem disciplin.

De fleste har oplevet at deltage i brainstorms, hvor

  • ideerne bliver aflivet alt for hurtigt
  • deltagerne er tilbageholdende med at fremsætte nye ideer af frygt for at få dem afvist med det samme
  • nogle få personer dominerer samtalen
  • de første ideer får mest opmærksomhed
  • de gode ideer udebliver
  • ideerne går i øst og vest og mangler sammenhæng med den virkelighed, de skal realiseres i
  • man går for hurtigt fra idé til løsning.

# 1: Brainwriting – alle kommer til orde

Brainstorming handler om at få mange ideer frem, og det sker bedst, hvis alle kan komme til orde, og hvis deltagerne ikke censurerer sig selv og hinanden.

En måde at sikre det på er ved at starte brainstormen med, at deltagerne i stilhed skriver deres ideer ned.

“Brainwriting” kalder nogle metoden, og du kan finde information om den i Københavns Universitets værktøjskasse til innovation og entreprenørskab i undervisningen.

Jeg omtaler den også i indlægget 4 metoder til at inddrage dine brugere på ét minut.

Metoden kan være god i en situation, hvor deltagerne ikke på forhånd er trygge ved hinanden, og den er også egnet til grupper med uhensigtsmæssige dynamikker.

# 2: Brainwalking – ideerne får rum

Tit er det de første ideer, som får mest opmærksomhed.

Hvis du gerne vil sørge for, at alle ideer får opmærksomhed fra alle deltagere, kan du lave en “brainwalk”.

Metoden går ud på, at hver deltager skriver én idé på en post-it eller et flipchart-papir og hænger det på væggen. Derpå rokerer deltagerne – i stilhed – rundt mellem ideerne og bygger videre på dem eller kommer med nye ideer.

Ligesom “brainwriting” gør “brainwalking” brug af skrift og stilhed til at involvere alle deltagere. “Brainwalking” tilføjer dog en rumlig dimension, som gør, at ideerne bliver synlige for alle og helt bogstaveligt får plads til at udfoldes.

Du finder en beskrivelse af metoden i Københavns Universitets værktøjskasse til innovation og entreprenørskab i undervisningen.

# 3: Omvendt brainstorm – dårlige ideer først

Selv i grupper, som har erfaring med at brainstorme, kan brainstorming let bliver en træg affære, hvor de gode ideer lade vente på sig.

Den træghed kan overvindes ved at bede deltagerne starte med at få en masse dårlige ideer. Efterfølgende vendes de dårlige ideer til gode ideer.

Det kaldes en omvendt brainstorm, og du finder en beskrivelse af metoden i Center for Innovation i Aarhus’ metodekortsamling.

Metoden er også egnet, hvis du har en gruppe, som er blevet lidt træt af den klassiske brainstorm, eller du gerne vil styrke båndet mellem deltagerne ved at lade dem have det sjovt sammen. For det kan være ret sjovt at få dårlige ideer.

# 4: Dataforankret brainstorm

Nogle gange er problemet ikke, at ideer aflives eller overses, og heller ikke at de gode ideer udebliver, men derimod at ideerne går i øst og vest og hænger dårligt sammen med den virkelighed, de skal realiseres i.

Det kan du undgå ved at lade ideerne tage afsæt i data – små stumper af information om, hvad mennesker har sagt, gjort eller tænkt.

Det er grundtanken bag Tovejs’ dialogspil til idéudvikling, der faciliterer en dataforankret brainstorm.

Ved at være udformet som et spil skaber metoden et regelbundet og trygt rum, som fremmer idégenereringen.

Billedet viser deltagere i gang med dialogspillet i landsbyen Rudme.

Case: Borgerinput til lokaludviklingsplan i Rudme ved hjælp af Tovejs' dialogspil til idéudvikling

# 5: Spørgsmål frem for svar

Brainstorming handler om ideer, ikke løsninger. Hvis I er lidt for hurtige til at gå i løsningsmodus, kan I prøve at formulere spørgsmål frem for svar, næste gang I skal brainstorme.

Metoden er beskrevet i artiklen How brainstorming questions, not ideas, spark creativity i netmediet Co.design.

Ved at stille spørgsmål forbliver I i en udforskende fase og kommer dybere ned i det problem, I vil løse, før I går i gang med at løse det. I får lejlighed til at udfordre jeres egne antagelser om, hvad problemet er, hvilke dele, det består af, og hvem det i grunden er et problem for.

Metoden fjerner også presset til at komme med en genial idé, hvilket kan gøre det lettere for folk at give deres besyv med.

Husk grundreglerne

En forudsætning for en vellykket brainstorm er deltagere, som forstår at brainstorme.

Før du kaster dine kolleger eller andre ud i en brainstorm, skal du derfor præsentere dem for grundreglerne for brainstorming. Fx disse fra Ideo:

  1. Døm ikke egne eller andres idéer
  2. Opfordr til vilde idéer
  3. Byg videre på andres idéer
  4. Bevar fokus på emnet
  5. En samtale ad gangen
  6. Vær visuel (og dokumenter)
  7. Gå efter kvantitet.

Jeg foreslår, at du kan præsentere grundreglerne mundtligt i plenum og sørger for at alle kan se grundreglerne, mens I brainstormer – enten på en storskærm eller på handouts, du har omdelt på deltagernes borde.

God vind!

Jeg håber, du har fået inspiration til at skifte den klassiske brainstorm ud med et alternativ, og jeg ønsker dig god vind med det.

Du er velkommen til at dele gode og dårlige erfaringer med brainstorms i kommentarfeltet.

Hvis du vil læse om andre metoder til idéudvikling end brainstorms, har jeg hel kategori på bloggen, som er dedikeret til emnet.

Foto: ITU Pictures via Flickr.com.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *