Engang behandlede jeg mine informanter som datakvæg

Dengang jeg behandlede mine interviewpersoner som kvæg

At malke informanter for data er helt normalt. Hvad nu, hvis vi i stedet gjorde dem til samarbejdspartnere og analysen til et fælles projekt?

I 2003 rejste jeg som ph.d.-studerende rundt i landet og holdt fokusgrupper med ansatte i Jyske Bank.

Det var ikke så længe efter, jeg havde afsluttet min kandidatuddannelse i litteraturhistorie og antropologi.

Jeg var skrap til at analysere tekster og andet kvalitativt materiale. Så jeg opfattede mig selv som Analytikeren. At analysere var min opgave. Min opgave i mit projekt.

Informanter afgiver data

Så når jeg talte med Jyske Bank-medarbejdere, var det for at få noget at analysere. Deres rolle var at levere data.

Jeg behandlede med andre ord mine interviewpersoner som datakvæg. Malkede dem for data, som jeg kunne bearbejde.

Det lyder ikke flatterende, men det er faktisk en meget normal måde at opbygge et forskningsdesign på: Informanter (i mit tilfælde interviewpersoner) afgiver data, som forskeren analyserer.

Uventet indsigt

Så jeg holdt mine fokusgrupper. De gik godt; jeg fik masser af egnet data.

Men jeg fik også noget andet, noget uventet, ud af mødet med bankmedarbejderne.

Jeg opdagede, at de var ret sjove. Og ret analytiske. De gav mig ikke bare rå data, de gav mig mini-analyser, jeg kunne arbejde videre med. De satte begreber på deres egne oplevelser og tanker, som jeg kunne bruge direkte i min analyse.

Det havde jeg slet ikke forventet.

Og derfor slet, slet ikke foregrebet i mit forskningsdesign, hvor jeg ikke havde lavet plads til, at mine interviewpersoner kunne deltage aktivt i analyse- og fortolkningsarbejdet.

Hvad nu, hvis …

Men hvad nu, hvis jeg havde? Hvad, om jeg havde tænkt på mine interviewpersoner som medskabere af mine analyser?

  • Hvad havde det mon givet til analysen, hvis jeg for alvor havde ladet mine interviewpersoner udfolde deres analytiske potentiale?
  • Hvad havde det mon givet til mit projekt som helhed, hvis resultatet havde været skabt i tættere samarbejde med interviewpersonerne?
  • Hvad havde det mon givet til bankmedarbejderne, hvis jeg havde set dem som samarbejdspartnere med analytiske evner frem for som datakvæg?

Eksperimenterer med inddragelse

Efter mit møde med bankmedarbejderne har jeg eksperimenteret med at inddrage brugere og borgere i at producere og analysere data.

Blandt andet i et projekt, som jeg skrev om i indlægget Co-creation i praksis – et eksempel. Her var specialestuderende med til at producere data, der blev brugt som afsæt for at skabe personas sammen med andre specialestuderende.

I et projekt om Stilling Skoles koloni skal lærere, pædagoger og forældre i en workshop sammen omdanne data til scenarier for fremtidens koloni. Ved hjælp af et brætspil fremstillet til lejligheden.

Noget lignende skal i foråret 2016 ske i landsbyen Rudme, efter at børn fra byens friskole har produceret data sammen med voksne fra lokalområdet. Det skriver jeg om i Borgernes indspil former landsbyens fremtid.

Foto: Wisconsin Department of Natural Resources på Flickr.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *