Stik fingeren i jorden med en pop-up-brugertest

Med en pop-up-brugertest kan du hurtigt og med få midler teste noget, du er i gang med at skabe. Samtidig er det en god måde at møde dine brugere på.

Vi kender pop-up-formatet fra vinduer, der åbnes i ens browser. Festivaltelte, som folder sig ud næsten af sig selv. Og midlertidige mini-butikker, måske på uventede steder.

Pop-up-formen kan også bruges i forbindelse med brugertests. De går også under navnet guerilla-brugertests.

Med pop-up-brugertests kan man hurtigt og med få midler at teste noget, man er i gang med at skabe: En prototype på et produkt, et stykke design, webindhold, markedsføringsmateriale eller noget helt femte.

En måde at stikke fingeren i jorden på

Pop-up-brugertesten er kendetegnet ved at være kortvarig og finde sted i det offentlige eller semi-offentlige rum. Man ikke kan udvælge sine testpersoner på forhånd, og man har kun begrænset tid til rådighed med hver testperson. Testen er typisk mindre dokumenteret end en laboratorietest ville være.

En pop-up-brugtertest er en måde at få nogle umiddelbare reaktioner på det, man laver. Det input, man får, kan man bruge i sit videre arbejde med det testede materiale.

Samtidig er det en god måde at møde sine brugere på. Tale med dem, se, hvem de er, fornemme dem. Den direkte brugerkontakt er en gevinst, der kan være mindst ligeså nyttig som reaktionerne på det testede materiale.

Case: Studiemetroens guidede ture

Jeg har selv været involveret i pop-up-brugertests i min tid som digital redaktør af Studiemetroen, et website, der klæder studerende på til at arbejde akademisk.

Ved én test fik vi reaktioner på en række guidede ture til Studiemetroen, og ved en anden lejlighed testede vi markedsføringsmateriale om Studiemetroen.

Testen af de guidede ture vil jeg give som eksempel på, hvordan man kan lave pop-up-brugertest.

Spørgsmål til afklaring før testen

Før vi gennemførte pop-up-testene, afklarede vi følgende spørgsmål:

  • Hvad skal testes? Testmaterialet skulle afgrænses, så det ikke var for omfattende, men realistisk at teste i kortvarige interaktioner. Det skulle også virke overskueligt for testdeltagerne at forholde sig til, både før og under testen
  • Hvem vil vi teste materialet på?
  • Hvad vil vi gerne ville have ud af testen? Hvad ville vi egentlig vide? Hvilke informationer ville kunne hjælpe os videre med udviklingen af materialet?
  • Hvordan skal testen foregå? Hvordan skulle brugerne afprøve materialet, og hvordan ville vi få adgang til deres erfaringer? Skulle de fx fortælle mundtligt om deres umiddelbare oplevelse af materialet, eller ville vi bede dem udfylde et kort spørgeskema? Skulle et evt. spørgeskema være on- eller offline?
  • Hvor og hvornår skal testen foregå? Hvor kunne vi bedst komme i kontakt de brugere, vi gerne ville teste materialet på? Hvor ville vi kunne få tilladelse til at opstille en pop-up-stand? Hvor mange steder og over hvor mange dage skulle standen etableres? Hvornår på dagen?
  • Hvordan skal pop-up-standen opbygges, så den kan hjælpe med at skabe kontakt til brugerne og være funktionel under testprocessen?
  • Hvem skal bemande standen? Hvilken type dialog ville vi gerne have med brugerne, og hvilke personer i Studiemetroens team kunne bedst skabe den type dialoger?
  • Hvad er vores succeskriterier? Hvor mange brugertests ville vi gerne gennemføre?

Sådan gjorde vi

Testen af de guidede ture foregik over et par formiddage i lobbyen på Statsbiblioteket i Universitetsparken i Aarhus. Det skete i vintereksamensperioden, hvor mange studerende færdes på stedet.

Studerende var netop de brugere, vi gerne ville teste materialet på. I lobbyen var de ikke fordybet i bøgerne, men på vej fra et sted til et andet og kunne måske afsætte 10 minutter til en brugertest.

Det var tæt på jul, så der lå pebernødder ved standen, som var bygget op omkring et par høje caféborde med Studiemetroens logo på siden. Tre bærbare computere var opstillet ved standen, og her blev besøgende bedt om at tage en af de guidede ture og efterfølgende udfylde et kort spørgeskema. På standen lå også informationsmateriale om Studiemetroen.

Standen var bemandet af to studentermedhjælpere, der skabte kontakt til forbipasserende. De  fortalte standens besøgende om Studiemetroen, lyttede til og besvarede deres spørgsmål og inviterede dem til at deltage i testen.

Vi havde vurderet, at studentermedhjælpere ville være bedst til at etablere ligeværdige, afslappede og ikke-præstationsorienterede dialoger med de studerende.

Det fik vi ud af testen

Resultatet af testen blev en række udfyldte spørgeskemaer med input, som vi brugte i vores videre arbejde med de guidede ture.

Samtidig mødte vi vores brugere og hørte, hvad de spurgte om i relation til Studiemetroen.

Vi fik også indblik i, hvordan denne brugergruppe har det med at interagere med personer, der står ved en stand. Ikke helt godt, viste det sig. Det blev noteret i en ganske kort rapport om arrangementet.

Rapporten viste sig at være meget nyttig, da vi på et senere tidspunkt skulle planlægge en pop-up-brugertest af markedsføringsmateriale. Her kom standen til at spille en mindre væsentlig rolle.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *