Mange fravælger fokusgrupper af frygt for, at deltagerne påvirker hinanden. Men påvirkning er ikke nødvendigvis et problem. Her får du tre konkrete greb til at håndtere gruppedynamikker og en diskussion af ærlighed i interviews.
“Deltagerne kan påvirke hinanden, så jeg ikke får deres ærlige svar.”
Sådan sagde en studerende til mig for nylig som begrundelse for at fravælge fokusgruppen som interviewmetode.
Som metodeunderviser og vejleder af projektopgaver og specialer er det langt fra første gang, jeg hører netop denne indvending mod fokusgrupper. Faktisk er det uden sammenligning den indvending, jeg møder oftest.
Men hvor holdbar er den?
Den studerendes indvending rummer to antagelser: For det første, at fokusgruppens deltagere påvirker hinanden. For det andet, at denne påvirkning betyder, at man ikke får deres ærlige svar.
Udveksling er en pointe
Først er det vigtigt at slå fast, at udveksling af synspunkter og erfaringer mellem deltagerne er en af pointerne med at holde en fokusgruppe.
Deltagerne kan hjælpe hinanden med at sætte ord på fokusgruppens emne, de kan fremkalde erindringer hos hinanden, og de kan forholde sig til hinandens udsagn og udmeldinger.
Interaktionen mellem deltagerne giver samtidig fokusgruppemetoden en eksplorativ eller udforskende dimension.
Samtalen kan tage retninger, som fokusgruppens moderator ikke havde forudset. Der kan komme uventede informationer.
Læs også: Guide: Hvornår skal du vælge fokusgrupper frem for individuelle interviews?
Udveksling mellem fokusgruppens deltagere er med andre ord en feature, ikke en bug.
Men det betyder ikke, at enhver form for påvirkning mellem deltagerne er uproblematisk.
Sociale dynamikker kan undertrykke perspektiver
Når man samler en gruppe mennesker, opstår der sociale dynamikker. En af dem er, at folk kan være tilbøjelige til at tilpasse deres synspunkter og udsagn til hinandens.
I nogle tilfælde kan en stræben mod enighed og harmoni føre til gruppetænkning, hvor individuelle synspunkter og kritiske perspektiver bliver undertrykt.
Du kan læse mere om gruppetænkning hos Via.dk
Det betyder, at der kan være synspunkter og erfaringer, du som moderator ikke får adgang til, fordi deltagerne holder dem tilbage eller tilpasser dem til gruppen.
Sådan giver du plads til forskellige synspunkter
Men sådan behøver det ikke at gå. Som moderator kan du gøre flere ting for at modvirke uhensigtsmæssig påvirkning og give plads til forskellige synspunkter og erfaringer.
Når du byder velkommen
Enhver fokusgruppe begynder med, at moderatoren byder velkommen og fortæller om formålet med fokusgruppen, og hvordan den skal forløbe.
Her er det oplagt at nævne, at målet med fokusgruppen ikke er at opnå enighed, men tværtimod at få mange synspunkter frem.
Spørg efter alternativer
Hvis du som moderator observerer stor enighed i gruppen, kan du aktivt spørge til alternative synspunkter, oplevelser og erfaringer. Du kan fx sige:
- “Jeg kan høre, at flere har haft samme oplevelse. Men der kan også sagtens være andre måder at opleve fænomenet på. Er der nogen, der har haft en helt anden oplevelse end den, vi lige har hørt om?”
- “Er der nogen, som lige nu tænker: Det stemmer faktisk ikke overens med min erfaring?”
- “Jeg vil gerne minde om, at det ikke er et mål at blive enige her i gruppen. Er der nogen, der tænker anderledes om emnet?”
Giv tænketid og brug runder
Når du giver deltagerne tid til at overveje deres svar hver for sig, kan svarene blive mere varierede og mere uafhængige af hinanden.
Teknikken er enkel: Du stiller et spørgsmål, hvorefter deltagerne i tavshed skriver stikord til deres svar. Bagefter besvarer de spørgsmålet på skift.
Du kan indlægge en eller flere tænke-tale-runder af denne type i din fokusgruppe.
Ud over at modvirke gruppetænkning har brugen af runder den fordel, at alle fokusgruppens deltagere kommer til orde – også de mere tilbageholdende.
Læs også: 3 fordele ved at indlægge runder i din fokusgruppe
Ærlighed i fokusgrupper (og andre typer af interviews)
Den studerendes indvending handlede ikke kun om, at fokusgruppedeltagere påvirker hinanden, men også om, at påvirkningen betyder, at man ikke får deres ærlige svar.
Men hvad vil det sige at være ærlig?
Er der en sandhed dybt inde i den enkelte, som interviewet skal fremkalde? Eller er det netop interviewpersonens gøren og laden i en social situation – såsom et interview – som er interessant?
Jeg hælder til at mene det sidste. Vi kan som interviewere ikke komme bagom det sociale, og det er heller ikke vores ærinde.
Synspunkter og holdninger er ikke nødvendigvis færdigformede størrelser, som interviewpersoner blot skal sætte ord på.
De kan også udvikles og ændres gennem samtalen, når interviewpersonen bliver bedt om at reflektere over sine erfaringer og forholde sig til sine samtalepartnere.
Det gør ikke svarene mindre ærlige. Det betyder blot, at de er præget af den sociale sammenhæng, de bliver til i. Det gælder i øvrigt uanset interviewtype.
Påvirkning er ikke nødvendigvis et problem
Så ja, fokusgruppedeltagere påvirker hinanden. Men det går ikke nødvendigvis ud over ærligheden.
Som moderator skal du være opmærksom på de gruppedynamikker, der kan få deltagerne til at holde deres synspunkter tilbage, og bruge konkrete greb til at modvirke dem.
Hvad er dine erfaringer med påvirkning mellem fokusgruppedeltagere?
Har du andre greb til at sikre, at forskellige synspunkter kommer frem, end dem, som er nævnt her?
Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.
Comments