Skal du spørge til køn i dit spørgeskema – og hvordan gør du det i så fald bedst? Her får du konkrete overvejelser om relevans, svarmuligheder og dataminimering, så du kan stille spørgsmålet med præcision og omtanke.
“Hvad er dit køn?”, “Dit køn” eller bare “Køn”.
Spørgsmålet findes i mange spørgeskemaer. Det ser enkelt ud, men det er det sjældent.
For hvad har du egentlig brug for at vide? Og hvordan stiller du spørgsmålet på en måde, der både giver brugbare data og passende svarmuligheder for respondenterne – samtidig med, at du overholder reglerne for GDPR?
Det er spørgsmål, der bliver taget op i dette indlæg.
Hvorfor spørgsmålet ikke er så enkelt
Der var engang, hvor de fleste spørgeskemaer tilbød to svarmuligheder, når respondenter skulle angive deres køn.
Sådan er det ikke længere.
Mange steder er det blevet kutyme at tilbyde flere svarmuligheder – og eventuelt give respondenterne mulighed for selv at beskrive deres køn.
Det giver mere passende svarmuligheder for personer, der ikke identificerer sig med en binær opdeling. Samtidig kan det give dig mere præcise data, fordi respondenterne i højere grad kan vælge en kategori, der passer til dem.
Skal du overhovedet spørge til køn?
Flere svarmuligheder kan altså være en fordel for både respondenterne og kvaliteten af dine data.
Men før du beslutter, hvordan du vil spørge til køn, bør du overveje, om spørgsmålet overhovedet skal med.
- Planlægger du at lave analyser, hvor spørgsmålet om køn indgår?
- Skal du eller dit team bruge spørgsmålet om køn til at træffe konkrete beslutninger?
Hvis ikke, er det sandsynligvis ikke relevant for dig at kende dine respondenters køn. Og så kan du udelade spørgsmålet fra dit spørgeskema.
Dermed lever du op til GDPR-princippet om dataminimering: Ikke at opbevare og behandle unødvendige oplysninger.
Som bonus får du et kortere og skarpere spørgeskema.
Læs også: 5 bud til at skabe spørgeskemaer, folk gider (og kan) besvare.
Sådan kan du spørge til køn
Hvis du når frem til, at du ikke kan undvære oplysninger om respondenternes køn, hvilke svarmuligheder er det så præcist, du skal tilbyde?
Her er nogle bud. Det ene stammer fra Instagram og det andet fra et større dansk analysebureau.
Fælles for de to eksempler er, at de indeholder mere end to kategorier samt et åbent tekstfelt.
Et åbent tekstfelt kan være en fordel, fordi det giver respondenterne mulighed for at svare mere præcist, end dine faste kategorier måske tillader. Men det kræver også omtanke. Du kan risikere at få svar, der indeholder følsomme personoplysninger – se nedenfor.
For at skabe transparens og tryghed foreslår Abigail Matsumoto fra SurveyMonkey, at man i forbindelse med spørgsmålet om køn giver en kort begrundelse for, hvorfor man indsamler disse oplysninger.
Undgå at indsamle følsomme oplysninger
Når du spørger til køn, skal du også overveje, hvilke oplysninger du reelt indsamler.
Oplysninger om seksuelle forhold eller seksuel orientering er personfølsomme oplysninger efter GDPR. Derfor bør svarmulighederne handle om køn eller kønsidentitet – ikke om seksuel orientering.
Vær især opmærksom, hvis du bruger et åbent tekstfelt. Det kan give respondenterne mulighed for at skrive oplysninger, som du ikke har brug for, og som kan være mere følsomme end selve spørgsmålet lægger op til. I så fald bør du have en plan for, hvordan sådanne oplysninger håndteres eller slettes.
Ikke et standardspørgsmål
Jeg håber, indlægget her har givet dig indblik i, at spørgsmålet om køn ikke er et standardspørgsmål, du bør sætte ind per automatik.
Overvej først, om du har brug for oplysningen. Hvis du har, så vælg svarmuligheder, der passer til formålet med undersøgelsen, giver respondenterne mulighed for at svare meningsfuldt og ikke indsamler flere oplysninger end nødvendigt.
Har du brug for hjælp til at udvikle et spørgeskema, der både er let at besvare og giver brugbare data? Så er du velkommen til at kontakte mig.
Indlægget indeholder elementer af et brevkassesvar fra den nu nedlagte side Spørgeskemaerdervirker.dk.
