Med mikrofeedback kan du trække omverdens perspektiver ind i din organisation på en hurtig og enkel måde. Læs om 3 forskellige fremgangsmåder.
Opdateret den 28. juni 2021
Ordene, du læser her, er et resultat af feedback.
Min feedbackmakker har brugt 10 minutter på at læse og kommentere indlægget, og bagefter har jeg justeret teksten ud fra hans respons.
Som Thea Jepsen skriver i en artikel om skrivetips på LinkedIn, bruger jeg feedback som redskab til at optimere mine tekster.
Mikrofeedback kan man kalde den type feedback, fordi den tager kort tid at give, er fokuseret og retter sig mod en afgrænset genstand som fx dette blogindlæg.
Giver adgang til omverdenens perspektiver
Jeg betragter mikrofeedback som en brugerinddragende metode. Måske den minimale form for brugerinddragelse.
Gennem mikrofeedbacken trækker jeg omverdenens perspektiver ind i min lille organisation.
Mine feedbackgivere kan fortælle mig noget, jeg ikke selv ved og ikke kan regne ud: Nemlig hvordan de oplever mine tekster som læsere.
Alle organisationer kan have gavn af feedback
Mikrofeedback er langtfra kun relevant for enkeltmandsvirksomheder som min.
Organisationer af alle typer og i alle størrelser kan have glæde af mikrofeedback fra deres kunder, borgere eller medlemmer, og de kan få feedback på meget andet end blogindlæg.
Vejle Kommune har fx udviklet en online formular, som borgere kan bruge til at give feedback på kommunens selvbetjeningsløsninger sekunder efter, at de har brugt dem. Feedbacken går direkte til de kommunale medarbejdere, som har ansvar med de konkrete løsninger.
Med formularen kan kommunens ansatte opsamle al den feedback, der ellers ikke når frem til dem, og handle på den til gavn for alle. Det skriver formularens idémand, Martin Krøger i et indlæg på LinkedIn.
Fritekst vs. stjerner
Martin Krøger nævner, at kommentarerne er den vigtigste kilde til viden. Det giver jeg ham ret i.
I kommentarfeltet har den enkelte borger mulighed for at præcisere og begrunde sine synspunkter. Resultatet af det er feedback i kvalitativ form.
Ved at markere, hvor mange stjerner, selvbetjeningsløsningen fortjener, kan borgerne derimod give feedback i kvantitativ form. Det er en meget almindelig måde at indsamle mikrofeedback på, som dog har nogle svagheder.
For medmindre folk begrunder deres vurdering med en tekst i feltet nedenunder, er det nemlig nærmest umulig at regne ud, hvad antallet af stjerner dækker over.
Hvad bedømmer borgeren overhovedet: Handler det om
- hvor nem formularen var at forstå?
- hvor let, den var at udfylde?
- hvor pænt, den er sat op?
- hvor nemt det var for borgeren at finde frem til formularen?
Upræcise spørgsmål giver svar, der svære at fortolke entydigt. Det kan du læse mere om i indlægget Dine respondenter kan ikke svare på dit spørgeskema.
Mundtlig mikrofeedback
I de to eksempler på mikrofeedback, jeg har nævnt, er feedbacken skriftlig.
Men mikrofeedback kan også sagtens være mundtlig. Mundtlig feedback har det formål, at den, der får feedback, kan spørge ind til ting, der er uklare for ham eller hende.
Det tager ikke længere tid for feedbackgiveren at levere feedbacken mundtligt, end det gør at give skriftlig feedback. Især ikke, hvis det på forhånd er aftalt, hvad der ønskes feedback på.
Til gengæld kræver mundtlig feedback, at modtageren selv noterer sig feedbacken. Og hvis feedbackgiveren ønsker feedback fra mange, er mundtlig feedback mere tidskrævende at indhente end skriftlig feedback.
Bliv klar til feedback
Er du interesseret i at indhente mikrofeedback om, hvordan læsere, borgere, kunder eller andre oplever det, som din organisation leverer?
Så er mit bedst råd til dig at gå i gang. Det er ikke særlig kompliceret.
Du kan finde inspiration på Feedbackkultur.dk.
