Det er lærerigt at undersøge menneskers hverdag. Både for dem, som undersøger, og dem, som deltager i undersøgelsen og dermed udsætter sig for forstyrrelse.
Opdateret 29. april 2017
På et tidspunkt gennemførte jeg sammen med kolleger en kvalitativ undersøgelse af specialestuderendes hverdag og arbejdsprocesser.
Undersøgelsen gav os viden om, hvordan specialeprocesser kan udfolde sig, hvad der motiverer specialestuderende, og hvor de finder støtte og opbakning.
Det var præcis den type viden, vi havde håbet på at få.
Men vi fik også et udbytte, vi ikke havde regnet med:
Vores undersøgelse, der forløb over tre uger, påvirkede deltagernes processer.
“Så blev det klart for mig …”
I løbet af de tre uger fik og sendte deltagerne svar på korte spørgsmål og små opgaver via deres smartphones. Metoden hedder mobile probes.
Et af spørgsmålene blev afsendt en morgen og lød sådan her: “Hvad er det bedste, der kan ske for dig i dag?”
En deltager fortalte os, at spørgsmålet havde fået hende til at sætte et mål for dagen, hvilket hun ellers ikke ville have gjort. Og hun nåede sit mål og kunne derfor svare “ja”, da hun ud på eftermiddagen fik et opfølgende spørgsmål.
Hun formulerer det selv sådan her:
“Det [hjalp] virkelig at få det spørgsmål, faktisk, fordi så blev det klart for mig hvad succeskriteriet for i dag var, og så skete det.”
Skabte visuelt motivationsværktøj
En anden deltager fortalte, at spørgsmålene havde fået hende til at tænke dybere over hendes arbejdsproces, og at de tanker havde fået hende til at opfinde “min egen geniale lille visuel ting”:
Hun begyndte at hænge en post-it på væggen for hver skrevet side. Så blev det synligt for hende, hvordan arbejdet med specialet skred fremad, og det gav hende et lille kick, hver gang hun hang en ny post-it op.
Hun havde med andre ord skabt sig et visuelt motivationsværktøj. Om det virker for alle, skal jeg ikke kunne sige. Men det virkede for hende.
Forstyrrelse giver nyt perspektiv
At en undersøgelse kan påvirke og have konsekvenser for deltagerne, tematiserede Annika Porsborg Nielsen i et blogindlæg, der desværre ikke længere er tilgængeligt på IS IT A BIRD‘s hjemmeside.
Hun skrev blandt andet, at en etnografisk undersøgelse
“giver [deltagerne] anledning til at tænke over ting, de måske ellers aldrig tænker over, og fortælle historier de ellers aldrig fortæller, og denne ’forstyrrelse’ kan give ens respondenter et nyt perspektiv […]”
Mulighed for udvikling og læring
Annika Porsborg Nielsen pointe er, at forstyrrelser giver udviklingsmuligheder. Den enkelte deltager kan nå frem til erkendelser, de ellers ikke havde fået.
Det var netop den erfaring, vi gjorde os med undersøgelsen af de specialestuderendes hverdag. Helt uventet.
I artiklen Mobile probes as an explorative method as well as a tool for reflection skriver mine kolleger og jeg nærmere om læringsudbyttet af undersøgelsen for de forskellige parter, som indgik.
Hvad kan vi lære af det?
Min fortælling giver indblik i, hvad deltagerne kan få ud at være med i en undersøgelse. De lærte noget, og vi lærte, at de lærte noget.
For begge parter blev udbyttet af undersøgelsen dermed andet og mere end det, man havde regnet med. Andet end data.
Har du lignende erfaringer? Så fortæl gerne om dem i kommentarfeltet, så jeg og andre læsere får lejlighed til at lære af dig.
