Tovejs

Ved at tænke i research experience design og sætte deltagerne i første række, kan du designe inkluderende og engagerende undersøgelser. Du får her en tjekliste, der hjælper dig i gang.

“I dag foregår mange undersøgelser via interviews og spørgeskemaer. For at deltage i en undersøgelse skal man have mulighed for at møde op, invitere intervieweren hjem eller besvare et spørgeskema online – noget, som kræver overskud og ressourcer samt en vis fysisk form.”

Sådan skrev sociolog Benedicte Faber Mygind for nylig i en kommentar i Seniormonitor.

Det er en god pointe. Måden, vi vi designer vores undersøgelser på, har betydning for, hvem der deltager og ikke deltager i undersøgelserne – og skaber potentielt huller i vores viden, fordi der er perspektiver, vi udelukker os fra. 

Benedicte Faber Mygind opfordrer til at “skrue helt op for metode-niveauet” for at skabe undersøgelser med lige deltagelsesbetingelser.

Men hvordan gør man det?

Mit bud er at tænke i research experience design eller RXD. En betegnelse, der mig bekendt ikke er i brug, men som burde være det. 

Hvad er RXD, og hvem er det relevant for?

RXD er beslægtet med betegnelser som user experience design (UXD), customer experience design (CXD) og employee experience design (EXD). 

Det er alle sammen discipliner, der sætter menneskers oplevelser i første række i designet af produkter og services.

På samme måde er RXD en tilgang til undersøgelser, der har øje for undersøgelsesdeltageren og hendes oplevelse af undersøgelsen.

RXD går på tværs af de andre XD-felter, for så vidt som de benytter sig af en undersøgende tilgang. Samtidig er RXD relevant for undersøgelser i andre kontekster, for eksempel i forbindelse med borger- og forbrugerundersøgelser.

Tre grunde til, at RXD er vigtigt

Ud over at skabe inkluderende undersøgelser er der (mindst) to andre grunde til, at det er vigtigt at tænke deltageroplevelsen ind i sine undersøgelser: 

• RXD modvirker research fatigue
• RXD opbygger hensigtsmæssige relationer. 

I det følgende uddyber jeg alle tre grunde.

#1. RXD skaber gode betingelser for deltagelse

Som Benedicte Faber Mygind påpeger i Seniormonitor, kræver det overskud, ressourcer og en vis fysisk grundform at deltage i en undersøgelse. Det er karakteristika, mange undersøgere selv besidder, for undersøgelser designes til tit af ressourcestærke og privilegerede personer. 

Som RXD-orienteret undersøger må du konstant minde dig selv om, at deltagerne ikke nødvendigvis er som dig. Du må ikke lade dine egne præmisser og præferencer være styrende for undersøgelsesdesignet. Derimod skal du tage højde for deltagernes vilkår og forudsætninger og sikre, at de ikke kommer til at stå i vejen for deltagelsen.

Her er nogle eksempler:

• Indgår forældre i din undersøgelse? Så kan det være, du skal indtænke børnepasning i undersøgelsesdesignet.
• Skal bevægelseshæmmede personer kunne deltage i din undersøgelse? Så skal du måske være parat til at arrangere transport for dem, hvis undersøgelsen skal foregå et bestemt sted.
• Vil du undersøge børns oplevelser? Så vær opmærksom på børns begrænsede koncentrationsevne og det ulige magtforhold mellem jer, når du designer din undersøgelse.

At skabe gode betingelser for deltagelse er sværere, end det lyder. Det kræver, at du som undersøger formår at sætte dig i deltagernes sted på et tidspunkt, hvor du måske ikke har et særlig godt kendskab til dem. 

#2. RXD modvirker research fatigue

Research fatigue er en tilstand af udmattelse, der opstår, når man gang på gang bliver bedt om at afgive data og vurderinger i forskellige sammenhænge. Så bliver man udmattet bare ved tanken, og efterhånden skal der mere og mere til, før man reagerer på forespørgsler om at fortælle om sin oplevelse af en koncert, rate et kundetoilet osv. 

Det er efterhånden veldokumenteret, at research fatigue og en generel kamp om opmærksomheden gør det sværere at rekruttere deltagere til undersøgelser. 

Hvis du gerne vil kunne blive ved med at gennemføre empiriske undersøgelser, må du modvirke research fatigue. Det gør du gennem RXD. 

RXD vil nære, ikke udpine undersøgelsens deltagere, så de forhåbentlig får lyst til at engagere sig i en undersøgelse en anden gang. 

Det sker ved at sørge for, at

• deltagerne får en god oplevelse ved at være med i undersøgelsen. Du tager fx ikke mere af deres tid end nødvendigt, og du opfylder deres fysiske og praktiske behov, mens undersøgelsen står på.
• det er tydeligt for deltagerne, hvad de bidrager til.
• deltagerne får noget ud af at bruge deres tid og kræfter på undersøgelsen.

Udbyttet til deltagerne kan være mange ting – og gerne flere ting på samme tid: At møde andre i samme situation; et gavekort eller anden form for økonomisk kompensation; lejligheden til at komme til orde eller bidrage til noget, som på sigt kan komme andre til gavn. 

Læs også: En visuel rapport giver dine deltagere closure.

At modvirke research fatigue er ikke mindst vigtigt, når du udfører undersøgelser med deltagere fra et mere eller mindre afgrænset økosystem, fx internt i en organisation eller i en kommune.

Se en video fra Arctic Hub om, hvorfor research fatigue opstår, og hvordan tilstanden kan modvirkes. Her er Grønland case, men anbefalingerne gælder også i andre sammenhænge.

#3. RXD opbygger hensigtsmæssige relationer

Et undersøgelsesdesign kommunikerer. Den rolle, du tildeler deltagerne i undersøgelsen, giver dem et indtryk af, hvordan du ser dem, og hvordan du opfatter jeres indbyrdes relation.

Skal de fx afgive data dig i en proces, du fuldt og helt styrer? Eller giver du dem et vist frirum i undersøgelsen? 

Læs også: Dengang jeg behandlede mine interviewpersoner som kvæg.

Gennem undersøgelsen opbygger du – og i særdeleshed den virksomhed eller organisation, der lægger navn til undersøgelsen – en relation til de mennesker, som deltager. 

Det betyder, at undersøgelsesdesignet bliver imageskabende, på samme måde som fx en jobrekrutteringsproces er det. Se RelationsPeoples blogindlæg om, hvordan autosvar og afslag er vigtig employer branding.

Når du designer undersøgelser med deltageroplevelsen in mente, er du bevidst om alt det, du kommunikerer undervejs. Du sikrer dig, at de budskaber og relationer, som uvægerligt er indlejret i undersøgelsesdesignet, er hensigtsmæssige og stemmer overens med det, du ønsker at kommunikere.

Så undgår du at havne i den situation, LEGO House gjorde med et monsterlangt og detaljeret spørgeskema, der var fuldstændig blottet for den legende tilgang, huset ellers vil være kendt for. 

Det relationsopbyggende aspekt gør RXD overordentligt relevant, når ens undersøgelser retter sig mod en ekstern målgruppe, som virksomheden ellers ikke er i nær kontakt med. 

Tjekliste til at arbejde med RXD i praksis

Som sagt indebærer RXD, at deltagerens oplevelse af undersøgelsen tænkes ind i undersøgelsesprocessen. Det gælder alle led i processen, som i grove træk kan inddeles i et før, under og efter selve undersøgelsen. 

Her er en liste over spørgsmål, du kan stille dig selv undervejs i undersøgelsesprocessen for at sikre dig, at du tager højde for deltageren.

Før

• Hvad kendetegner de potentielle deltagere i undersøgelsen? Er der særlige grupper blandt deltagerne, du skal være opmærksom på, fx ressourcesvage grupper? Er der forhold, der kan gøre det svært for visse grupper at deltage i bestemte typer af undersøgelser, og som du derfor skal tage særlig højde for?
• Er undersøgelsen designet, så alle deltagere har let ved at bidrage til den?
• Hvilken rolle og hvilket råderum tildeler du deltagerne gennem undersøgelsesdesignet?
• Hvilken rolle og hvilket råderum tildeler du dig selv og dine evt. medundersøgere gennem undersøgelsesdesignet?
• Hvad fortæller rollefordelingen deltagerne om din opfattelse af dem og jeres indbyrdes relation? Hvordan svarer dette til hensigterne hos den organisation/virksomhed, som står bag undersøgelsen?
• Hvordan henvender du til og tager imod (eller afviser) potentielle deltagere? 
• Hvordan opfylder du deltagernes informationsbehov forud for undersøgelsen?
• Er undersøgelsen planlagt, så den griber mindst muligt ind i deltagerens hverdag? Hvor lydhør er du fx over for deltagernes ønsker til tid og sted?

Under

• Hvordan møder du deltagerne? Skaber du en behagelig og respektfuld stemning? 
• Hvordan forvalter du deltagernes tid, mens undersøgelsen står på?
• Hvordan tager du højde for deltagernes fysiske og praktiske behov, mens undersøgelsen foregår?
• Hvordan tager du højde for deltagernes informationsbehov under undersøgelsen?

Efter

• Hvordan får deltagerne indblik i, hvad de har bidraget til? Sker der nogen opfølgning? 
• Hvordan tager du højde for deltagernes øvrige informationsbehov efter undersøgelsen?
• Hvad får deltagerne ud af at bruge tid og kræfter på at bidrage til undersøgelsen? 

Download tjeklisten i en brugsklar pdf-version med afkrydsningsfelter og plads til egne noter ved at udfylde formularen herunder. Så vil du samtidig blive skrevet op til Tovejs’ nyhedsbrev.

Vækker det genklang?

Som du har kunnet læse her i indlægget, sætter research experience design eller RXD dig i stand til at designe undersøgelser, som 

1. skaber gode betingelser for deltagelse
2. gør deltagerne positivt stemte over for at deltage i noget lignende en anden gang
3. opbygger gode relationer mellem deltagerne og organisationen bag undersøgelsen.

Jeg håber, RXD giver mening for dig. Som jeg nævnte indledningsvist, er betegnelsen mig bekendt ikke i brug. Det kunne derfor være interessant at vide, om den vækker genklang hos dig. Skriv gerne og gør mig klogere.