Der sker noget nyt for tiden ude i kommunerne. De vil samskabe. Det kommer til at ændre den måde, personalet inddrager og samarbejder med borgere på.
Opdateret 6. oktober 2018
Assens Kommunity, Sammen om Rødovre og Vejle med Vilje.
Det er navnet på forskellige danske kommuners strategier for, hvordan de fremover vil skabe velfærd, tilbud og produkter sammen med borgerne frem for at levere velfærd til borgerne.
Eller sagt med ét ord: samskabe.
Det har vi da hørt før
At kommuner samskaber, indebærer, at de inddrager og samarbejder med deres borgere. Men er det egentlig noget nyt i det? Borgerinddragelse er noget, kommunerne har arbejdet med længe.
Det ved du, hvis du nogensinde har siddet i børnehavens forældreråd (been there, done that) eller deltaget i en høring i kommunen.
Ikke engang ordet samskabelse er nyt i kommunal sammenhæng. Tag Esbjerg Kommune som eksempel. Her er ordet blevet brugt om processer, der foregik internt i kommunen.
“Da vi i Esbjerg Kommune begyndte at bruge ordet i 2008, var det om noget, medarbejdere og ledere gjorde sammen. Det var i forbindelse med, at vi lavede ledelsesevaluering efter den anerkendende metode. Her var fokus ‘samskabelse af god og bedre ledelse’.”
Der fortæller Kristine Toullec, tidligere konsulent i Esbjerg Kommune.
Så hvad er det nye?
Andet og mere end borgerinddragelse
Det nye er, at kommunerne bruger ordet samskabelse om processer, hvor der sker et samarbejde hen over kommunens organisatoriske grænser med borgere og andre parter.
Borgerinddragelse er en del af samskabelsen, men samskabelse kan være andet og mere end borgerinddragelse.
Det illustrerer en typologi af Jens Ulrich rigtig fint. Jeg har fået lov til at vise typologien, som første gang blev præsenteret ved en mini-konference på VIA University College i december 2015 i anledning af, at bogen “Billeder af ny velfærd – fra visioner til praksis” udkom.
Typologien viser, hvordan samskabelse kan være mere eller mindre styret, og hvordan initiativet til samskabelse kan komme fra enten kommunen eller fra borgere, virksomheder og andre parter.
Nu inddrager borgerne kommunen
Jeg vil ikke gennemgå typologien pol for pol, for det gør Jens Ulrich meget bedre end jeg i en akademisk artikel om typologien fra februar 2016 (hvor typologien er justeret en smule i forhold til illustrationen ovenfor).
Jeg vil nøjes med at lave et enkelt nedslag i den for at vise, hvordan samskabelse kan overskride borgerinddragelse.
Helt præcist vil jeg pege på type D: faciliterende samskabelse. Navnet dækker over samskabende processer, hvor borgerne selv definerer og løser opgaver med opbakning fra kommunen.
Find inspiration hos designerne
Når det er borgerne, der tager teten, og kommunen, der skal bakke op, skal kommunen til at eksperimentere med nye metoder. Metoder, der lader borgernes kreativitet blive bragt i spil inden for åbne rammer.
Jens Ulrich skriver, at samskabelse af typen D kalder på kompetencer inden for procesfacilitering hos de kommunale medarbejdere.
Den slags kompetencer finder man blandt andet hos designere. Især de designere, der arbejder med deltagende (eller participatory) design og co-creation.
På internationalt plan er det en virksomhed som IDEO.
På dansk plan kan man fx kigge i retning af Socialt udviklingscenter eller Sager der samler, hvor jeg selv har været aktiv.
Har du flere eller andre forslag til inspirationskilder? Så del dem med mig og med bloggens andre læsere i kommentarfeltet.
Foto: Mark Jensen på Flickr.
