Friskolebørn og et dialogspil spiller hovedrollen, når landsbyen Rudme skal blive klogere på sine beboere og deres ønsker til fremtiden.
Opdateret 21. december 2017
Rudme er en landsby på Midtfyn. Et lille samfund, som oplever, at der bliver skåret i den offentlige service til landsbyerne. Den offentlige transport, gadebelysningen, driften af boldbanen. Bid for bid forsvinder.
Men Rudme har ikke tænkt sig at lægge sig til at dø. Med Lokalrådet i ryggen er borgere i området ved at kortlægge de ressourcer, som findes i Rudme, og afdække, hvad beboerne vil, at der skal ske med deres landsby.
Så de kan fortælle det til Faaborg-Midtfyn Kommune og indlede en dialog med kommunen om landsbyens fremtid.
Det arbejde er jeg via Tovejs blevet inviteret ind i.
Viden og engagement
Kan vi med inddragende metoder blive klogere på, hvem vi er, og hvad vi vil? Og kan vi engagere Rudmes borgere i at skabe en lokaludviklingsplan? spurgte Rudme Lokalråd.
Ja og ja, svarede jeg.
Jeg har designet et forløb til Rudme, hvor store børn fra den lokale friskole spiller en nøglerolle.
Detektiver for en dag
Børnene skal være detektiver for en dag og skabe viden om
- hvorfor folk har valgt at bo i netop Rudme, og hvad de er glade for ved at bo der?
- hvordan folk bruger området. Hvor færdes de, hvilke steder i og uden for lokalområdet opholder de sig på i løbet af en almindelig dag?
- hvordan Rudme kunne se ud i fremtiden.
Jeg klæder børnene grundigt på til detektivjagten, og de får alle en opgave, som de skal løse på én time sammen med en voksen fra byen. Måske en forælder, en bedsteforælder, en nabo – det enkelte barn vælger selv, hvem det vil inddrage.
Scenarier for fremtiden
De data, børnene producerer, samler jeg sammen. Så kategoriserer jeg (og én eller flere Rudme-borgere) data og klipper dem op i småstumper.
Datastumperne skal en håndfuld Rudme-borgere bruge som byggesten til at skabe scenarier for Rudmes fremtid ved hjælp af et dialogspil til idéudvikling.
Inddragelse giver medejerskab
Scenarierne får Rudme Lokalråd som input til lokaludviklingsplanen. Det bliver input, som mange mennesker i landsbyen har været involverede i at skabe og har medejerskab til.
Metoder i brug i Rudme-projektet er:
- Tilpassede etnografiske metoder (interviews, kortlægning og fremtidsfortællinger), som friskolebørnene bruger i deres undersøgelser.
- Dobbeltinddragelse, hvor jeg inddrager børnene i at inddrage voksne.
- Co-creation: Børn producerer data, voksne udvikler ideer.
- Et dialogspil til idéudvikling.
Forløbet er et eksempel på, hvordan man kan undgå at behandle sine informanter som kvæg.
Foto: Landsbyhøjskolen
