Classic, co-design, video eller quick ‘n’ dirty er 4 former for personaer, du kan vælge imellem. Her er en guide, så du kan vælge den, der passer bedst til dit behov.
Opdateret 7. juli 2021
Fiktive brugerportrætter eller personaer er gode til at gøre brugerne nærværende i en udviklingsproces eller i det daglige arbejde.
Det skrev jeg om i indlægget 4 ting, du kan personaer til.
Men personaudvikling kan gribes an på flere måder. Her gennemgår jeg fire af dem og giver mit bud på, hvornår de forskellige former for personaer er relevante.
1. Personaer classic
Brug metoden, når du har brug for at skabe solide og valide personaer, der er baseret på viden frem for anekdoter og fornemmelser.
Den klassiske måde at skabe personaer på begynder med systematisk indsamling og produktion af data om brugerne.
Det er det første af de 10 trin, som metoden består af ifølge Lene Nielsen fra ITU:
- Der indsamles data
- Du danner en antagelse
- Alle godkender antagelsen
- Der fastlægges et antal
- Du beskriver personaer
- Du udarbejder situationer
- Der indhentes accept fra organisationen
- Du udbreder viden
- Alle udarbejder scenarier
- Der justeres løbende
Lene Nielsen understreger, at personaer ikke bare skal forankres i data, de skal også forankres i den organisation, hvor de skal bruges.
Personaerne skal accepteres af dem, som skal bruge dem – fx medarbejderne i en udviklingsafdeling. Udviklerne skal også kunne se pointen i at arbejde med personaer. Ellers risikerer man, at de aldrig bliver brugt.
Du kan læse mere om Lene Nielsens tilgang i artiklen Hvem er din persona?
2. Co-designede personaer
Brug metoden, når du ønsker at skrue endnu mere op for validiteten og/eller give brugerne medejerskab af personaerne.
Når man skaber personaer, er brugerne – dem, som personaerne repræsenterer – typisk kun involverede i begyndelsen af processen. I det, som hos Lene Nielsen er trin nr. 1: indsamling og produktion af data.
Men brugerne kan med fordel spille rolle senere i processen.
Jeg har selv inddraget brugere i arbejdet med at skabe eller designe personaer med afsæt i brugerdata (trin 5 hos Lene Nielsen).
Metoden kaldes co-designede personaer. Den sikrer, at de fremstillede personaer fremstår som troværdige i brugernes øjne og styrker på den måde personaernes validitet.
Det skriver jeg om i indlægget Lad brugerne kvalitetssikre jeres personaer gennem co-design.
Ved at være inddraget i processen med at designe personaer får brugerne medejerskab af resultatet. Det kan være med til at forankre det større projekt, personaerne er en del af, i fx et lokalmiljø.
3. Videopersonaer
Brug metoden, når du vil fremme indlevelsen i personaerne, og når personaerne skal leve længe og bruges af mange.
Typisk bliver personaer formidlet gennem tekst og billede, fx på plakater.
Men kan personaer blive endnu mere nærværende, engagerende og troværdige ved at blive formidlet i videoer?
Det har UX-designer Line Mulvad undersøgt ved at fremstille videopersonaer for Borger.dk og Bankdata.
Line Mulvad konkluderer, at videoformidling af personaer kan supplere, men ikke erstatte tekst som formidlingsform.
Hun konkluderer også, at videoer med personaer er lette at sprede i en stor organisation og kan bruges til hurtigt at genopfriske hukommelsen i langvarige projekter.
Du kan se en præsentation af Line Mulvads arbejde med videopersonaer på Slideshare:
http://www.slideshare.net/InfinITnetvaerk/prsentation-af-videopersonas
4. Quick ‘n’ dirty-personaer
Brug metoden, når du har småt med tid eller ressourcer, men stadig gerne vil tænke brugerne ind i din udviklingsproces.
Den måske mest udbredte form for personaer er “quick ‘n’ dirty”-varianten. Det vil sige personas, som ikke er baseret på data om brugerne, men på erfaringer med og forestillinger om brugere.
Metoden kaldes også “personaer light”.
Quick ‘n’ dirty-personaer er hurtige og ikke særlige ressourcekrævende at skabe. Der er både fordele og ulemper ved metoden:
På den ene side er quick ‘n’ dirty-personaer bedre end ingenting og hjælper dig med at tænke brugerens perspektiv ind i en udviklingsproces.
På den anden side risikerer du med metoden at fremstille brugerbehov og -ønsker, som ikke er udbredte eller reelle.
I indlægget Quick ‘n’ dirty personaudvikling giver jeg et eksempel på, hvordan man kan fremstille quick ‘n’ dirty-personaer.
Der findes en del persona-skabeloner, du kan bruge, hvis du gerne vil afprøve metoden. Et sted at starte er artiklen 5 essentials for your user persona template (with examples) fra InVision.
Hvad vælger du?
Jeg har præsenteret dig for fire former for personaer. Nu er resten op til dig.
Hvilken form for personaer vælger du?
Skriv om dit valg i kommentarfeltet. Del også gerne dine erfaringer med den valgte persona-form, så andre kan lære af dem.
Foto: Moyan Brenn via Flickr.
