Med quick 'n' dirty personaudvikling kan du arbejde med personas på kort tid og for få ressourcer.

Quick ‘n’ dirty personaudvikling

Sådan kan du arbejde med personas på kort tid og for få ressourcer.

I dette indlæg beskriver jeg en måde, man kan arbejde med personas på, hvis tiden er knap og ressourcerne få. ‘Quick ‘n’ dirty-tilgangen’ har jeg valgt at kalde den.

Den må ikke forveksles med en researchbaseret tilgang, som er langt mere grundig, og som altid er at foretrække, hvis man har mulighed for at gennemføre et længere forløb.

Hvad er personas?

Personas er fiktive brugere, som tjener til at gøre brugerne og brugssituationerne levende for udviklerne af fx et website.

En persona er detaljeret beskrevet med navn, alder, beskæftigelse, familiebaggrund, interesser og behov, udfordringer og ønsker i forhold til fokus for udviklingsprocessen.

Er det eksempelvis en app til specialestuderende, man udvikler, vil det af personabeskrivelsen fremstå, hvordan personaen har det med at skrive speciale, og hvordan hun i det daglige griber specialeprocessen an.

Den danske forsker Lene Nielsen har skrevet den glimrende bog Persona. Brugerforkuseret design om, hvordan man skaber og bruger personas i en udviklingsproces.

Lene Nielsens 10-trins-metode leder til personabeskrivelser, som er forankrede i kvantitativ og kvalitativ data, som man har indsamlet og efterfølgende behandlet på grundig og systematisk vis.

Hvorfor quick ‘n’ dirty?

Jeg har selv arbejdet med Lene Nielsens metode. Det arbejde beskriver jeg i indlægget  Co-creation i praksis: Et eksempel.

Men jeg har også været i situationer, hvor der enten ikke var tid eller ressourcer (eller nogen af delene) til først at indhente og så bearbejde data til at skabe personabeskrivelser ud fra.

Sidst, jeg var i den situation, var i forbindelse med udviklingen af en prototype af Aarhus Livsbibliotek i foråret 2015.

Her var både tid og ressourcer knappe. Ikke desto mindre ville vi gerne inddrage et brugerperspektiv i arbejdet med prototypen.

Ved at se websitet, som er en central del af Aarhus Livsbibliotek, med brugernes øjne,  ville vi gerne opnå indsigt i, hvordan brugerne fandt frem til sitet, hvordan de brugte det, og i hvilken situation deres lånte “bog” (som i Aarhus Livsbibliotek er et menneske) skulle indgå.

Sådan gjorde vi

I stedet for at fremstille personas på baggrund af empirisk data, lavede vi et ‘quick ‘n’ dirty’-personagalleri baseret på mennesker fra vores omgangskreds.

Vi identificerede først en række stillingstyper, som kunne tænkes at gøre brug af menneskebiblioteket. Det blev stillingerne folkeskolelærer, leder af supermarked, teamleder i finansiel virksomhed og kommunal socialrådgiver.

Så udvalgte vi faktiske personer fra vores omgangskreds, som besidder de valgte stillinger, og vi beskrev træk ved de enkelte personer for hinanden:

  • Alder
  • Stilling
  • Arbejdsplads

Vi kunne også have inddraget træk som uddannelse, bopæl, familieforhold, karriereforløb, men udelod dem, da de til vores formål var knap så relevante.

Dernæst gennemspillede vi samme fiktive scenarie med hver persona, nemlig et besøg på Livsbibliotekets website.

  • Hvordan er personaen blevet opmærksom på Livsbiblioteket?
  • Hvad er personaens motivation for at bruge Livsbiblioteket? Hvad ønsker vedkommende at opnå og hvorfor?
  • Hvilken type “bog” vil personaen gerne låne, og hvilken situation skal “bogen” indgå i? Hvilke krav stiller det til “bogen”?
  • Hvilken information søger personaen på Livsbibliotekets website? Finder han/hun den ønskede information, og hvordan?
  • Hvordan oplever personaen Livsbibliotekets website?
  • Hvad er resultatet af personaens besøg på Livsbibliotekets website?

Gennemspilningen af scenariet med de forskellige personas gjorde det muligt for os at vurdere eksisterende ideer, vi havde til sitets funktionaliteter, opbygning og “look and feel”, og gav os også nye ideer.

Metoden hjalp os til at prioritere elementer på og aspekter ved sitet. Eksempelvis opnåede vi den erkendelse, at tags for mange brugere vil være en vigtig sorterings- og søgemekanisme og derfor skulle prioriteres i opbygningen af sitet.

Øvelsen kan gentages, når en betaversion af sitet er på plads.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *