Det giver god mening at udskyde idégenereringen.

Derfor skal du holde op med at få ideer

At lade være med at få ideer er tit en rigtig god idé, hvis vi vil sikre os, at de ideer vi får, faktisk løser et problem. Læs om, hvordan to projekter bandlyser ideer, og om hvad du selv kan gøre for at holde ideerne væk.

Elsker du at få ideer? Så er vi to.

Det er en skøn fornemmelse at få ideer. At få ideer får os til at føle os produktive og giver os fornemmelsen af, at vi kan skabe noget, få noget til at materialisere sig i verden.

Men paradoksalt nok det er ikke altid en god idé at få ideer. Nogle gange er det bedre at lade være.

Problemet med ideer

“Jumping to solutions is one of the human mind’s favourite things to do because we’re really good at it,” skriver videoetnografen Shelley O’Neil i artiklen Don’t confuse co-design with discovery research på LinkedIn.

Problemet med ideer er, at fordi vi elsker at få dem, begynder vi at få dem alt for tidligt. Vi begynder at få dem, så snart vi kender bare en flig af det problem, som ideerne skal løse, og længe før vi forstår problemet til bunds.

Det betyder, at vores ideer tit ikke har noget at gøre med det problem, som skal løses. Især ved komplekse problemer er der fare for, at det sker.

Vi skal med andre ord lade være med at få ideer for tidligt. Men hvordan gør man det? Det vil jeg give et par eksempler på.

Bedre Barsel sætter idéudvikling på stand by

Projektet Bedre Barsel skaber dialog om udfordringer i forældreskabet, forbereder nye forældre til barselstiden og arbejder for at skabe bedre balance mellem familieliv og karriere.

I første del af projektet, som jeg deltog i, stod løsningsforslagene som regel stået i kø, når projektdeltagerne mødtes.

Men projektets leder, Kristine Bjerre, holder fast i en lang fase med kvalitative undersøgelser blandt mødre og sundhedspersonale, før hun og andre går i gang med at idégenerere og formulere løsninger. Det sker for at være sikker på, at en løsning knytter an til brugeres behov.

I undersøgelsesfasen indgik en workshop, hvor projektdeltagerne brugte Tovejs’ dialogspil til at udforske og finde mønstre i udsagn fra mødre og sundhedspersonale. Den kan du læse om i indlægget dialogspil hjælper til bedre barsel.

Tovejs' dialogspil blev brugt i forbindelse med projektet Bedre Barsel.

Borgerdesign Aarhus går rundt i problemet

Borgerdesign Aarhus arbejder for, at borgere kan inspirere til ledelse i sundhedsvæsenet. Det sker gennem en metode, der bl.a. indebærer, at borgere og projektmedarbejdere sammen “går rundt i problemet” i rigtig lang tid.

At gå rundt i et problem vil sige at samle indsigter om et fokusområde (fx psykisk sårbare unge) fra mange perspektiver.

Borgerdesign Aarhus skriver selv sådan:

“Vi navigerer efter nysgerrighed, argumenter, uvidenhed, frustration og positive oplevelser blandt såvel erfaringseksperter som fagprofessionelle. Vi taler med rigtig mange mennesker – og flytter os mange kilometer. Der er også mange, som vi ikke taler med. Meget som vi ikke finder ud af. Turen rundt i problemet betyder også, at vi er med til at sprede viden mellem parterne. Det motiverer parterne til at lave nye koblinger og bytte indsigter.”

Fordi de mange deltagere bliver klogere undervejs, bliver problemafdækningen i sig selv værdiskabende.

Efter at have gået rundt i problemet, formulerer projektmedarbejdere og borgere sammen åbne “mulighedsrum”. Læs mere om metoden i folderen “At borgerdesigne”.

4 teknikker til at holde ideerne væk

Projektlederne bag både Bedre Barsel og Borgerdesign Aarhus formår at udskyde idéfasen og prioriterer en grundig undersøgelse af deres fokusområde fra flere perspektiver. Først efter omfattende analyser af de mange data kommer ideer til mulige løsninger på banen.

Og hvordan bærer de sig så helt konkret ad med at holde ideerne væk? Ud fra mine samtaler med projektlederne kan jeg identificere fire teknikker, lige til at kopiere:

At lade være med at få ideer kræver øvelse.

#1. Vær selv overbevist om fornuften i og værdien af at udskyde idéfasen.

#2. Brug tid på at justere projektdeltagernes og andre interessenters forventninger til processen og dens tempo. Vær altid parat til at at forklare, hvor i processen projektet er, hvordan den samlede proces ser ud og hvorfor.

#3. Sæt gerne ord på metoden for at tydeliggøre, at du anvender en særlig og gennemtænkt fremgangsmåde.

#4. Afvis høfligt, men bestemt, tidlige ideer fra diverse parter. Vis, at du forstår, at ideerne er velmenende, og forklar, at tiden endnu ikke er kommet til at vurdere ideer. Tilbyd evt. at arkivere ideer til senere, fx i en idé-notesbog.

Ikke at få ideer kræver øvelse

Det giver god mening at vente med at få ideer til man virkelig forstår et problemfelt.

Men én ting er at se pointen i det. Noget andet er faktisk at lade være med at få ideer. For mange vil det sidste føles noget nær naturstridigt. Og det kræver øvelse.

Så øv dig, gerne sammen med dine kolleger eller samarbejdspartnere. Næste gang du får en idé, så spørg dig selv, om du egentlig er parat til at begynde at få ideer. Hvis svaret er nej, så lad din idé fare.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *