Ved at samle observationer på tværs af rapporter og gøre dem søgbare, gør atomic research det nemt og hurtigt at finde – og genbruge – den viden, som allerede findes i organisationen. Bliv klogere på tilgangen og hvad den kræver ved at læse med her.
Kender du det:
Du har brugt ugevis på at lave en omfattende brugerundersøgelse. Den er mundet ud i en række spændende indsigter, som du har gjort dig umage med at formidle i en rapport.
Du er godt tilfreds med rapporten, der indeholder al den viden, du har oparbejdet i løbet af undersøgelsen.
Du rundsender straks rapporten til alle, der kan have glæde af den. I ugerne efter præsenterer du den også mundtligt for forskellige grupper af nøgleinteressenter. Rapporten giver anledning til forskellige tiltag.
Og så sker der ikke så meget mere.
Snart arbejder du på et nyt projekt, en ny rapport. Den gamle bliver kun sjældent hentet frem, hvis det da overhovedet sker.
Hvordan undgår du, at dyrebar brugerviden sander til i rapporter?
Det gør du med atomic research.
Atomic research splitter rapporten i atomer
Atomic research er en tilgang til data management, som er blevet udviklet fra midten af 2010’erne af UX’erne Tomer Sharon, Benjamin Gadbaw og Daniel Pidcock.
Atomic research splitter de klassiske rapporter ad og gør informationerne i dem søgbare.
“Atomerne” i atomic research udgøres af observationer. En observation kan fx være, at bæredygtigt produceret tøj i neutrale farver ikke er interessant for en yngre, urban målgruppe.
Observationer kan være dokumenterede i form af interviewcitater, fotos og andet empirisk materiale.
Observationerne samles på tværs af undersøgelser og rapporter i et arkiv (på engelsk: repository), hvor de – og de tilknyttede data – kan fremsøges og kombineres med hinanden.
Du kan oprette arkivet i et Excelark eller lignende, eller du kan opbygge det med software, som er fremstillet til formålet. Du kan læse om nogle af disse digitale værktøjer i artiklen Atomic research nuggets hos Userinterviews.com.
Ressourcebesparende og etisk
Atomic research gør det nemt og hurtigt at få adgang til den viden om fx en bestemt målgruppe, som findes i organisationen.
Læs også: Guide: Hvad er desk research, og hvordan kan du gribe det an?
Dermed kan den eksisterende viden recirkuleres ind i nye projekter, hvilket er både ressourcebesparende og etisk.
Ressourcebesparende, fordi behovet for nye undersøgelser bliver mindre. Det påpeger Kathrine Amalie Roswall, der arbejder med atomic research som selvstændig konsulent:
“En umiddelbar gevinst ved at arbejde med atomic research-metoden er, at al viden er lige ved hånden for dem, som skal bruge den, når de skal bruge den. Der skal ikke afsættes tid til intern vidensafsøgning og -indsamling hver gang.”
Og etisk ved ikke at bidrage til yderligere research fatigue hos deltagerne. Du genbruger blot den viden om brugerne, som allerede er i systemet.
Kræver stort, indledende arbejde
Til gengæld skal du være indstillet på, at det er arbejdskrævende at komme i gang med atomic research.
Der skal vælges et system, alle eksisterende vidensprodukter skal gennemgås og viden herfra indarbejdes i systemet. Det er et arbejde, der let kan tage ugevis, hvis ikke mere.
Hvis atomic research-systemet skal bruges på tværs af afdelinger, bør nøglepersoner fra de forskellige afdelinger være involverede i dette indledende arbejde.
Senere i processen kræver det en løbende indsats at sørge for, at nyt materiale kommer ind i systemet. Nye arbejdsgange skal indarbejdes.
Behov for kvalitetssikring
Blandt andet vil det være oplagt at udvikle eller opdatere organisationens procedurer for kvalitetssikring af viden om brugerne.
Atomiseringen af observationer kan gøre det svært at vurdere pålideligheden og troværdigheden af de enkelte observationer.
Alle observationer fremstår som lige og lige sande i systemet. Men det er de ikke nødvendigvis. Nogle observationer kan være velunderbyggede og skabt på en forsvarlig og pålidelig måde, men andre måske ikke er.
Hvis ikke observationer baseret på data af lav kvalitet skal forurene vidensarkivet, må der stilles høje krav til kvaliteten af de observationer, som skal indgå.
De undersøgelser, observationerne stammer fra, kan fx screenes ved hjælp af NICE’s tjekliste – evt. i en tilpasset version.
Kathrine Amalie Roswall påpeger, at det også kan være en idé at bruge tid som et selektionskriterium. Hun fraråder at medtage vidensmateriale, som er over tre år gammelt.
“Tre år er længe nok til, at forretning, systemer og den omgivende virkelighed forandres så meget, at viden om disse områder er blevet forældet,” påpeger hun.
Hvis du vil læse mere
Jeg håber, indlægget her har givet dig indblik i, hvad atomic research er, og i gevinster og udfordringer ved tilgangen.
Hvis du vil læse mere om atomic research, vil jeg anbefale artiklerne Foundations of atomic research af Tomer Sharon og What is atomic research af UX guides.
Til dig, der foretrækker at lytte, kan jeg anbefale denne episode af podcasten Akward Silences med Daniel Pidcock, en af drivkræfterne bag udviklingen af atomic research.