Lav desk research, før du laver feltarbejde.

Guide: Hvad er desk research, og hvordan kan du gribe det an?

Begynd ved skrivebordet, når du skal skabe viden om brugere. Det sparer dig for at opfinde den dybe tallerken. Læs om, hvordan du griber desk research an gennem 4 trin.

Hvor begynder du, når du skal lave en bruger- eller markedsundersøgelse?

Et nærliggende svar ville være: ved brugerne. Hvis du har det ligesom mig, kribler det sikkert i fingrene på dig efter at komme ud i felten til brugerne. 

Men hvis du indleder din brugerundersøgelse med at undersøge brugerne, risikerer du at overse værdifuld viden. 

Derfor skal du i stedet begynde ved skrivebordet. 

Hvad er desk research?

Det, som foregår ved skrivebordet, kaldes desk research. Du kan lave desk research fra dit eget skrivebord, og du skal måske en tur forbi biblioteket.

Gennem desk research finder du frem til den viden, der allerede findes om dit emne. Så du kan drage nytte af andres arbejde og arbejde videre derfra frem for at starte fra nul.

Derfor skal du lave desk research

Men er desk research nu også en god måde at bruge tiden på? Udskyder du ikke bare det, du ved, du skal: tale med brugerne?

Det er mindst to gode grunde til, at desk research er tiden værd:

  • Desk research kræver langt færre ressourcer end feltarbejde, fordi du her arbejder med data, som andre har indsamlet og bearbejdet. Det er ikke udelukket, at desk research helt kan erstatte en en tur ud i felten og på den måde spare dig for en masse tid og arbejde.
  • Desk research sætter dig i stand til at præcisere og fokusere din egen undersøgelse. Det betyder, at du kan afgrænse dit feltarbejde, så du bruger dine (sikkert ikke uanede) ressourcer på det rigtige. Måske bruger du også færre ressourcer, fordi dit fokus er skarpere.

Desk research i 4 trin – en guide

Desk research forløber gennem fire trin, som bliver uddybet i de næste afsnit. 

# 1. Formulér et spørgsmål

Før du går i gang, skal du gøre dig det klart, hvad det er, du gerne vil vide. Formulér det spørgsmål, du gerne vil have svar på. Det kan også være flere forbundne spørgsmål.

Her er to eksempler på sådanne spørgsmål: 

  • Hvordan kan vi gruppere fagforeningens medlemmer i få kategorier på tværs af fag og stillingstype? Sådan lød spørgsmålet, da jeg på et tidspunkt skulle kortlægge en fagforenings medlemmer.
  • Da jeg skulle undersøge et specifikt kundesegments kundeoplevelse i en bestemt tøjkæde, var der to forbundne spørgsmål: Hvilke erfaringer har dette segment af kvinder med tøjshopping i mainstreambutikker? Hvordan er kundeoplevelsen blandt segmentet i tøjkædens butikker?

# 2. Indsaml eksisterende viden

I andet trin indsamler du intern og ekstern viden om dit emne. Lad dig ikke begrænse til bestemte typer af viden – det kunne være statistikker eller evalueringer – men vær åben over for al relevant viden om dit emne eller din målgruppe. 

Søg efter intern viden

Begynd med dig selv: Hvad ved du allerede om emnet? Er det ét, du har undersøgt tidligere? Eller har du undersøgt noget beslægtet? Skriv det ned og opsummér vigtige indsigter.

Ligger du inde relevant viden fra andre kilder? Lav et notat om det.

Kig nu på din organisation: Er der blevet foretaget lignende undersøgelser? Hvis ja, bed om adgang til dem. Tal gerne med kolleger, som var involverede i undersøgelserne: Hvilke resultater vil de fremhæve? Hvilke gode råd har de til dig?

At tale med kolleger er også en del af dask research.

Din organisationen ligger muligvis inde med statistikker og anden data, som kan have relevans for din undersøgelse. Dem skal du finde frem til. 

Eksempel: Intern viden om fagforeningsmedlemmer

Lad mig give et eksempel på intern viden, som kan dukke op under desk research.

I forbindelse med kortlægningen af fagforeningsmedlemmer, som jeg nævnte tidligere, fik jeg adgang til: 

  • fagforeningens egne spørgeskemaundersøgelser blandt medlemmerne
  • konsulentrapporter om medlemsundersøgelser
  • medlemsstatistik.

Søg efter ekstern viden

Nu du har gravet inde i organisationen, kan du vende blikket ud mod verden. Hvad findes der af relevant viden om dit emne derude? Gå gerne kreativt til værks i din søgning efter kilder.

  • Lav en Google-søgning på dine nøgleord. 
  • Gå på sociale medier og se, hvad brugerne siger om emnet. Anmeldelser kan være særligt nyttige, hvis et produkt er centralt i din undersøgelse.
  • Bed om input fra dine venner og familie, hvis de befinder sig i målgruppen eller har en anden form for relation til emnet.
  • Undersøg, om der findes brugervideoer om dit emne. Eller blogs.
  • Tal med eksperter. 
  • Gå på bibliotek.dk og se, hvad der er skrevet om emnet. Tjek også infomedia.dk, hvis du har adgang.
Metaforiske domæner - her et bibliotek.

Eksempel: Ekstern viden om et kundesegment

Da jeg skulle undersøge kvinders oplevelse af tøjbutikker, lagde jeg ud med at 

  • tale med kvindelige familiemedlemmer, der tilhørte det segment, som var i fokus
  • læse blogs skrevet af kvinder inden for segmentet med særligt fokus på tøj og shopping
  • se en tv-dokumentar om en kvinde fra segmentet.

Min desk research satte mig i stand til at svare på spørgsmålet om, hvilke erfaringer dette segment af kvinder har med tøjshopping i mainstreambutikker.

For at svare på undersøgelsens andet spørgsmål, der handlede om kundeoplevelsen i tøjkædens butikker, udførte jeg et mindre feltarbejde. Det kan du læse om i indlægget Få adgang til kundernes oplevelser med go-alongs.

# 3. Saml op på eksisterende viden

Når du har indsamlet al den relevante, eksisterende viden, du har kunnet finde inden for din tidsramme, er tiden kommet til at samle op.

Opsummér de vigtigste pointer fra hver kilde. 

Vurdér brugbarheden og troværdigheden af kilden til dit formål. Vær opmærksom på, at al den viden, du finder, har været skabt med et andet formål end dit. Det betyder, at aspekter af dit emne er belyst og andre ikke. Hvilke blinde vinkler kan du få øje på hos de enkelte kilder?

Du kan gøre arbejdet overskueligt for dig selv ved at bruge et skema. Et påbegyndt skema kunne se sådan ud:

Desk research kan opsamles i et skema til formålet.

Hent et tomt skema i Google Docs.

# 4. Tjek, om din viden har huller

Se nu kritisk på det et overblik over den eksisterende viden, du har skabt. Sætter den eksisterende viden dig i stand til at svare på det eller de spørgsmål, du formulerede i trin 1? 

Du kan bruge beslutningstræet herunder til at tjekke, om din viden har huller.

Ved hjælp af dette flowchart kan du tjekke din dask research for huller.

Det er ikke sikkert, du har brug for mere viden for at besvare dit spørgsmål. Men hvis du mangler viden, er du nu – efter din desk research – blevet klar til at gå i gang med at skabe den. 

Læs om, hvilke metoder du kan bruge til at skabe viden om dine brugere

Hen til skrivebordet

Måske sidder du allerede ved dit skrivebord? Ellers må du se at komme derhen, så du kan lave den vigtige desk research. Jeg håber, du finder frem til en masse nyttig viden. 

Kontakt mig, hvis du får brug for hjælp undervejs.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *