Tovejs

Her er skyts, hvis du skal overbevise din chef eller dine kolleger om det fornuftige i at bruge tid og ressourcer på at lave personaer.

Opdateret den 6. juli 2021

Her på bloggen har du tit kunnet læse om personametoden. Personaer fungerer som brugernes stedfortrædere, der gør det lettere for dig at målrette produkter, services og budskaber til dine brugere.

Smart, ikke? Men også ret krævende hvad angår tid og ressourcer, hvis du skal lave lødige personaer med afsæt i data om brugerne. Og det skal du da. Når du altså lige har fået overbevist dine kolleger og din chef om det fornuftige i den investering.

Hjælpen er på vej.

Jeg har identificeret syv grunde til at du bliver klogere på dine brugere ved at lave personaer. Vis dem til din chef, eller tag dem med til næste møde, hvor I skal diskutere, hvorfor brugerne ikke opfører sig som ventet, eller hvem det egentlig er, I kommunikerer til.

#1: Personaer gør brugerne tydelige

Personametoden sætter navn, ansigt, personlighed og historie på brugerne, som ellers kan fremstå som en abstrakt og diffus masse.

Det får brugerne til at fremstå tydelige og nærværende, så I lettere kan målrette et produkt, en service eller et budskab til dem.

Fx er det lettere at lave en specialeapp til Louise-Marie, Cecilie, Tobias, Martin og Sanne end til målgruppen specialestuderende.

Se også indlægget 4 ting du kan bruge personaer til.

#2: Personaer synliggør forskelle mellem brugere

Personametoden identificerer og isolerer markante træk ved brugerne og bygger personaer op omkring dem. Metoden fremhæver med andre ord forskelle mellem brugergrupper.

Ligesom #1 betyder det, at brugerne ikke længere fremstår som en diffus masse, men får form og struktur. Vi kan se, at brugerne ikke er ens, og vi får blik for vigtige forskelle mellem dem.

De forskelle kan vi senere tage hensyn til, når vi kommunikerer med brugerne, skaber produkter og designer services til dem.

#3: Personaer viser, at brugerne ikke er os selv

Personaer får brugerne til at fremstå som selvstændige individer. Det hjælper os med ikke at forveksle dem med os selv.

Når jeg skriver “os” mener jeg dig og mig, men også din chef, dine kollegaer og andre samarbejdspartnere. Dem, som skal kende og måske bruge personaerne.

At se, at personaerne er anderledes end én selv, kan være en kæmpe øjenåbner, og er en vigtig forudsætning for arbejdet med brugerinddragelse.

#4: Personaer hænger fast

Som formidlingsform kan personametoden noget helt andet end fx søjlediagrammer.

Personaer formidler viden om brugere på en måde, der gør data om brugerne levende og let at huske. Narrative knowing, kalder forskerne den form for viden.

Det betyder, at vi kan indleve os i personaer. Vi kan fornemme den enkelte persona som menneske og leve os ind i hans eller hendes situation.

Tænk dig om: Hvornår har du sidst indlevet dig i et søjlediagram? Og kan du lige på stående for genkalde dig detaljer fra det sidste søjlediagram, du så?

Personaer er lette at huske – de hænger hænger fast. Det øger sandsynligheden for at vi også får brugt vores brugerviden.

#5: Personaer skaber fælles forståelse af brugerne

Du kan præsentere dine kolleger, din chef, dine samarbejdspartnere og andre relevante mennesker for personaerne. For personaer er nemme at formidle videre.

Derfor kan de skabe en fælles forståelse af brugerne i en organisation eller i en projektgruppe. Det er et godt udgangspunkt for et samarbejde, hvor det er en prioritet at indtænke brugernes behov og adfærd i løsningen.

#6: Personametoden giver anledning til brugermøder

Brugerforståelsen, som jeg skriver om i #5, bliver dybest hos de medarbejdere, som selv er med til at fremstille personaerne. Så sørg for at inddrage nøglepersoner i organisationen i processen med at udvikle personaer.

Det kan du læse mere om i indlægget Sådan får du personaer til at leve i organisationen og i gæsteindlægget 4 tiltag der sikrer personas bliver brugt i organisationen på Nochmal.dk.

For at opbygge en god fornemmelse af brugerne og deres behov, bør du møde dine brugere ofte. Det er en af mine kæpheste. Personametoden giver anledning til den slags brugermøder.

Grib anledningen og lad nøglepersonerne mødes med faktiske brugere i forbindelse med interviews, observationer eller fokusgrupper, som skal give viden at bygge personaerne på.

At møde faktiske brugere er altid enormt lærerigt, og det førstehåndskendskab til brugerne, det giver, kan nøglepersonerne også trække på i andre sammenhænge end personaprojektet.

#7: Personaer udgør en vidensbank

Personaer bliver tit lavet med ét bestemt formål for øje. Det kan være i forbindelse med udviklingen af et bestemt produkt, en service eller nogle budskaber.

Men når personaerne først er skabt, kan de fungere dem som en slags “brugervidensbank”, I kan trække på i forbindelse med andre brugerundersøgende processer. Fx kan I kortlægge brugerrejser med afsæt i jeres personaer.

Den viden om brugerne, som personaerne repræsenterer, forældes med tiden. Så vær opmærksom på at opdatere den løbende. Eksempelvis kan du justere personaerne, efterhånden som I laver nye brugerundersøgelser.

Sæt i gang

Nu har du fået syv grunde til at du bliver klogere på dine brugere ved at lave personaer. Så er det bare om at komme i gang med arbejdet.

Det går du hjælp til med min bog Valide personaer – trin for trin, der guider dig gennem processen med at fremstille personaer fra start til slut. I bogens cases kan du læse om, hvordan andre har gjort.