Fokusgrupper og individuelle interviews - hvornår skal du vælge hvad?

Guide: Hvornår skal du vælge fokusgrupper frem for individuelle interviews?

Her får du overblik over de vigtigste forskelle på fokusgrupper og individuelle interviews, der hjælper dig til at træffe det svære valg mellem de to interviewtyper.

Er du i tvivl, om du skal holde en fokusgruppe eller et individuelt interview?

Du er ikke den første, tro mig. Emnet er jævnligt til diskussion i videnscentre, på analysebureauer, i innovationshuse og alle andre steder, hvor man foretager kvalitative undersøgelser. 

Lad mig starte med at aflive en myte: Din kvalitative undersøgelse bliver ikke mere repræsentativ af, at du vælger fokusgruppemetoden. 

Du vil muligvis have mulighed for at lade flere mennesker komme til orde, hvis du holder fokusgrupper frem for individuelle interviews. Men ikke så mange, at resultatet på nogen måde kan være repræsentativt i statistisk forstand. 

Det er derfor ikke ønsket om repræsentativitet, der skal afgøre dit valg. 

Om du skal vælge den ene eller den anden interviewtype afhænger i stedet af, hvad du gerne vil have indblik i – og hvad dine egne forudsætninger er.

Det handler indlægget her om. Men før du læser videre, får du et skema, der giver overblik over parametre, du skal overveje, når du træffer dit valg:

Fokusgruppen giver indblik i et socialt felt

En fokusgruppe involverer en gruppe af deltagere, der diskuterer deres forståelser og erfaringer med hinanden. De udspørger hinanden og forklarer sig over for hinanden.

Deltagerne kender måske ikke hinanden, men de tilhører samme sociale gruppe, og de har en fælles social referenceramme, som du som moderator måske ikke deler. Den får du indblik i gennem fokusgruppen.

Du får også indblik i den sociale interaktion mellem deltagerne. Hvad er de enige og uenige i? Hvordan reagerer de på hinandens udsagn osv.?

Et dynamisk interview

Gruppeaspektet betyder, at deltagerne kan hjælpe hinanden med at tænke og formulere holdninger.

Det giver et dynamisk interview, som kan tage mange retninger. Også uventede retninger, hvor deltagerne kommer ind på emner, du ikke have forventet.

Det gør fokusgrupper velegnede, når du vil udforske emner, du (eller andre) endnu ikke ved som meget om.

Læs også: Sådan vælger du den bedste metode til at skabe brugerindsigt.

Gruppedynamikkens bagside

Men dynamikken i gruppen har også en bagside:

Nogle deltagere kan tage monopol på taletiden eller undertrykke andres holdninger.

Deltagerne kan påvirke hinanden, så deltagere, hvis holdninger stikker ud, tilpasser sig til flertallet.

Som moderator er der dog ting, du kan gøre for at præge gruppedynamikken. Du kan

  • sørge for at skabe en venlig og tryg stemning i fokusgruppen.
  • gøre det klart, at du efterspørger forskellige perspektiver på det emne, der er til diskussion, og at det ikke er et mål at nå til enighed i diskussionen.
  • med dit åbningsspørgsmål sørge for, at alle deltagere kommer på banen allerede fra begyndelsen. 
  • indlægge runder undervejs i din fokusgruppe for at sikre, at alle får ordet med jævne mellemrum.

Det individuelle interview giver dybde og fortrolighed

Den sociale dimension ved fokusgrupper betyder, at de er mere og andet end bare summen af et antal individuelle interviews.

Individuelle interviews kan til gengæld give adgang til en anden form for viden end fokusgrupper.

Ved individuelle interviews er du på tomandshånd med din interviewperson, og han eller hun kan tale uden afbrydelser i et mere fortroligt rum. Det betyder, at du kan få en dybere indsigt i personens virkelighed, og du kan få adgang til hans eller hendes fortællinger.

Tavsheden er din ven, når du interviewer.

Individuelle interviews kan desuden være mere velegnede, hvis interviewet drejer sig om et følsomt emne, som interviewperson eksempelvis opfatter som privat eller skamfuldt.

Et mere styret interview

Som interviewer fylder du mere i det individuelle interview end i fokusgruppen. Du taler forholdsvis mere, og interviewpersonen har kun dig at forholde sig til.

Det giver et mere styret interview, hvilket kan være en fordel, hvis der er meget specifikke ting, du gerne vil have svar på.

Samtidig kan du selv som interviewer finde tryghed i, at du kun har én deltager at forholde dig til. Mange nye interviewere vælger individuelle interviews frem for fokusgrupper af den grund.

Det betyder dog ikke, at du som ny interviewer ikke kan holde en fokusgruppe. Du skal blot alliere dig med mindst én anden person, som kan hjælpe dig med at løfte nogle af de opgaver, fokusgruppen indebærer.

Læs også: Kender du de 4 roller, der skal besættes i en fokusgruppe?

Du kan vælge begge dele

Et tilvalg af fokusgrupper behøver ikke indebære et fravalg af individuelle interviews – og omvendt. Du kan sagtens kombinere de to interviewtyper i en undersøgelse:

Fx kan du bruge fokusgrupper som opfølgning på individuelle interviews for at få et bredere perspektiv på dit emne. Eller du kan gennem individuelle interviews i fred og ro få uddybet nogle af de indsigter, du har fået gennem en fokusgruppe.

Typisk vil du invitere helt nye personer med nøje udvalgte profiler til at deltage i en sådan opfølgende undersøgelse. 

En video om valget af interviewtype

Se også en video om valget af interviewtype lavet af antropolog (og min tidligere kollega) Majken Gudnitz. Videoen er lavet til universitetsstuderende.

Inspiration til planlægning

Når du har valgt interviewtype og skal i gang med at planlægge din fokusgruppe eller dit individuelle interviews, kan du finde inspiration i nogle af mine andre blogindlæg om emnet:

Du kan også få e-hæftet “5 ideer til aktiviteter i din næste workshop eller fokusgruppe” ved at tilmelde dig Tovejs’ nyhedsbreve med inspiration og viden om brugerinddragelse.


 

Foto: ITU Pictures på Flickr.

Dette er en opdateret version af et indlæg, der blev udgivet første gang i december 2015.



About Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *