Tænk som George Lucas, når du laver en interviewguide

Lad spændingen stige undervejs og vær opmærksom på både begyndelsen, midten og enden, når du forbereder din interviewguide. Det giver bedre data.

Du skal afholde et kvalitativt interview. Det er du i gang med at forberede. 

Interviewet skal – måske sammen med andre interviews eller anden data – sætte dig i stand til at besvare et overordnet undersøgelsesspørgsmål. Det kunne være: Hvordan oplever medarbejderne virksomhedens frokostordning?

Du har på nuværende tidspunkt formuleret dit undersøgelsesspørgsmål, og du har skrevet nogle interviewspørgsmål, der skal hjælpe dig med at besvare det.

Nu skal interviewspørgsmålene samles i en interviewguide, som kan støtte dig undervejs i interviewet. I den forbindelse overvejer du, hvordan interviewet egentlig skal forløbe. 

Sådan minder et interview om et skuespil

Til det formål kan du lade dig inspirere af ingen ringere end den græske filosof Aristoteles. Han skrev Aristoteles’ Poetik, verdens første dramaturgiske værk, som den i dag i dag er grundstenen for opbygning af fortællinger i forskellige sammenhænge. George Lucas, som skrev Star Wars og Indiana Jones, kender den helt sikkert.

Dramaturgi er læren om at fortælle historier ved hjælp af skuespillere. Men hvad har det med interviews at gøre? En hel del, faktisk. For et interview minder om et skuespil på flere punkter:

  • der er interaktion mellem to eller flere personer.
  • der er en rollefordeling mellem de medvirkende. Interviewer og interviewet er de vigtigste roller, og måske er der også en observatør.
  • det finder sted i et afgrænset tidsrum.
  • det finder ofte sted i et rum, som er indrettet til formålet, ligesom teatersalen er indrettet til skuespil.
  • det bygger på et skriftligt oplæg, et script.

Det dramatiske grundforløb

Ifølge Aristoteles består dramaets grundforløb af en begyndelse, en midte og en ende. Kort efter begyndelsen stiger spændingen, indtil der opstår et klimaks og til sidst en falder spændingen igen. 

Kurven viser, hvordan spændingen stiger til et klimaks.

Et interview kan siges at følge samme kurve med

  • en begyndelse med et anslag og en præsentation af emnet. Her skaber du fundamentet for resten af interviewet.
  • en midte eller kerne, hvor der sker en uddybning, og hvor du måske kommer ind på mere personligt/følsomt/konfliktfyldt stof.
  • en ende, hvor der sker en udtoning. Her faser du ud og kommer ud af interviewet på en god måde.

I begyndelsen lægger du en ramme

I begyndelsen byder du din interviewperson velkommen, og du præsenterer dig selv. 

Du fortæller om, hvad der skal ske, hvorfor og hvordan. Dermed lægger du en ramme om interviewet, som ud over at oplyse interviewpersonen har til formål at skabe gennemsigtighed og tryghed. Tryghed er afgørende for, at interviewet bliver vellykket.

Spændingen er fraværende ved interviewets begyndelse.

Bed din interviewperson om samtykke til at optage interviewet (hvis det er noget, du gør) og til at bruge personens udtalelser efterfølgende. Tilbyd om muligt din interviewperson at være anonym i din fremstilling af data fra interviewet.

Med til begyndelsen hører også et indledende spørgsmål. Det er et spørgsmål, der har til formål at åbne interviewsamtalen og samtidig give ordet til interviewpersonen. 

Hvis det er et fokusgruppeinterview, du forbereder, kan du måske finde inspiration til det indledende spørgsmål i indlægget Sådan stiller du et godt åbningsspørgsmål i din fokusgruppe.

Midten: Læg ud med åbne spørgsmål

I interviewets midte, som tidsmæssigt udgør den længste del, stiller du de spørgsmål, du har brug for at få svar på for at kunne besvare dit eget, overordnede undersøgelsesspørgsmål.

Lad os bruge eksemplet fra før og sige, du gerne vil vide, hvordan medarbejderne oplever virksomhedens frokostordning. 

For at få adgang til medarbejderens eget perspektiv på emnet indleder du med et åbent spørgsmål a la: “Hvad kan du fortælle mig om virksomhedens frokostordning?” Svaret følger du op med uddybende spørgsmål.

Spændingen stiger

Det er nu, spændingen begynder at stige forstået på den måde, at der kan være noget på spil for interviewpersonen. Han eller hun kan måske føle, at spørgsmålene går tæt på.

Endnu mere stiger spændingen, når du kommer til de direkte spørgsmål, hvor du spørger til specifikke forhold ved frokostordningen. Fx: “Beskriv, hvordan din frokostpause i går forløb. Hvad og hvor spiste du frokost?” og et opfølgende spørgsmål som “Hvordan kan det være, du tog frokosten med op på dit kontor?”

Indrømmet, spændingen når måske ikke samme højde som hos Tarantino. Men det betyder ikke, at den ikke er til stede:

Måske isolerer interviewpersonen sig bevidst i frokostpausen på grund af højt arbejdspres eller dårligt arbejdsmiljø? Eller de akustiske forhold i kantinen er så dårlige, at medarbejderen får hovedpine af at opholde sig der?

Interviewets klimaks kan være en pludselig indsigt hos interviewpersonen. En aha-oplevelse. Eller en ny forståelse, som interviewer og interviewperson sammen når frem til. 

Ved enden åbner du for kommentarer

Efter de forberedte spørgsmål slutter interviewet, og spændingen falder igen.

Inden du siger farvel og tak til interviewpersonen, skal du give ham eller hende lejlighed til at komme med kommentarer eller tilføjelser. Måske er der noget emnerelateret, du har glemt at spørge om? Eller noget, som interviewpersonen ønsker at understrege eller omformulere?

Bed også om lov til at vende tilbage, hvis der er noget, du får brug for at få gentaget eller afklaret.

Ved interviewets slutning er spændingen udløst.

Husk alle tre dele

Begyndelse, midte og ende. Det virker enkelt og måske endda en smule banalt. 

Men det dramaturgiske perspektiv på interviewguide har den store fordel, at det henleder din opmærksom på begyndelsen og enden som særskilte og vigtige dele af interviewet. 

Mange er ellers mest tilbøjelige til at fokusere på midten, når de planlægger deres interviews. For det er midten, der fylder mest, og midten, hvor intervieweren stiller og får svar på sine spørgsmål. 

Begyndelsen og enden fortjener spotlight

Begyndelsen og enden er imidlertid også vigtige for kvaliteten af de data, du får med dig fra interviewet. 

Begyndelsen er afgørende for interviewets videre forløb, og ved interviewets ende kan du få værdifuld information om, hvad der er vigtigt for interviewpersonen, plus du kan forsikre dig mod evt. forståelseshuller i interviewet.

Mange er mest tilbøjelige til at fokusere på interviewets midte, hvor spændingen er størst.

Så sagt med andre ord: Det kan godt være, midten er i rampelyset. Men begyndelsen og enden fortjener også spotlight.

Held og lykke

Jeg håber, inddragelsen af det dramaturgiske forløb har givet dig en nyt perspektiv på interviewguiden, og jeg ønsker dig held og lykke med udviklingen af din næste interviewguide.

Hvis du har brug for et par ekstra øjne på arbejdet, er du velkommen til at kontakte mig.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *