Fremstilling af prompts kan være en del af det at forberede en fokusgruppe.

Trin-for-trin-guide: Sådan forbereder du en fokusgruppe

Få styr på din kommende fokusgruppe og bevar overblikket med denne guide.

– Hvem skal jeg rekruttere til min fokusgruppe, og hvordan skal jeg finde dem?

– Hvor mange spørgsmål skal jeg stille og i hvilken rækkefølge?

– Hvem tager noter?

Der er mange beslutninger at tage og meget, du skal have styr på, når du forbereder en fokusgruppe. Processen kan blive kaotisk, og du kan blive i tvivl om, du har husket det hele.

For at undgå den situation, har jeg delt processen ind i syv dele, som du kan læse om her.

# 0: Skal du overhovedet holde en fokusgruppe?

Inden du går i gang med forberedelserne, antager jeg, at du har været igennem trin 0, som er at afklare, om det overhovedet giver mening at holde en fokusgruppe. Er en fokusgruppe en velegnet metode til dit formål?

Fokusgrupper er gode til åbne, afsøgende undersøgelser. Det gælder bl.a., når din egen forhåndsviden om emnet er lille som beskrevet i indlægget Sådan vælger du den bedste metode til at skabe brugerindsigt.

Men en fokusgruppe er ikke altid den rette løsning. I nogle tilfælde kan fx et individuelt interview være mere velegnet. Det gælder, hvis du undersøger et følsomt emne, eller hvis du er interesseret i den enkeltes fortællinger. Læs om, hvornår du skal vælge fokusgrupper frem for individuelle interviews.

# 1: Hvad vil du vide?

Trin 1 hænger meget sammen med forrige trin, for dit valg af fokusgruppemetoden afhænger i høj grad af, hvad det er, du gerne vil skabe viden om.

Det samme gælder de valg, du træffer igennem resten l af forberedelsesprocessen. Derfor skal det stå knivskarpt for dig, hvad det er for en viden, du bruger fokusgruppen til at opnå. Hvad er det grundlæggende spørgsmål, du vil besvare gennem fokusgruppen?

Her er nogle eksempler på spørgsmål, jeg har brugt fokusgrupper i forskellige varianter til at få svar på:

  • Hvordan oplevede og fortolkede medarbejdere i Jyske Bank et skuespil fremført af bankens ledelse? Læs mere.
  • Hvad motiverer Senior Erhvervs medlemmerne til at indgå i foreningen, og hvordan oplever medlemmerne foreningen og dens aktiviteter? Læs mere.
  • Hvordan kan landsbyen Brylle hjælpe med at bevare og understøtte ildsjælenes engagement? Læs mere.

Det grundlæggende spørgsmål er ikke ét, du skal stille direkte til fokusgruppens deltagere. Det skal omsættes til en række spørgsmål i en interviewguide (se trin 6).

# 2: Find deltagere

Ingen fokusgruppe uden deltagere. Dine deltagere er nogle, som kan hjælpe dig med at finde frem til et svar på det spørgsmål, du identificerede i trin 1.

Du skal tænke dig om, når du udvælger deltagere til en fokusgruppe. De bør have så meget tilfælles, at de kan føle sig trygge ved at tale frit i hinandens selskab. Men de skal også være tilstrækkeligt forskellige til, at der kan komme en god diskussion i gang imellem dem.

Det kan tage tid at finde frem til alle deltagerne, så gå i gang i god tid. Du finder forslag til, hvordan du kan gribe rekruttering an i de to indlæg i serien Kunsten at rekruttere deltagere til brugerinddragende aktiviteter.

I forberedelsesfasen vil du formentlig være i kontakt med de kommende deltagere mindst tre gange. Det er, når du

  1. inviterer dem til fokusgruppen
  2. bekræfter deres deltagelse i fokusgruppen og sender dem praktiske informationer om tid og sted
  3. sender dem en reminder dagen før fokusgruppen finder sted med en oplysning om, hvordan de melder afbud, hvis det skulle blive nødvendigt.

# 3: Aftal rollefordeling

Find ud af, hvem der skal varetage de forskellige opgaver i forbindelse med fokusgruppen. Hvem skal

  • udforme interviewguiden?
  • moderere selve fokusgruppeinterviewet?
  • tage noter og observere under fokusgruppeinterviewet?

Det kan være svært for én person at løfte alle tre opgaver, og jeg anbefaler derfor, at to personer sammen afholder fokusgruppen – en moderator og en observatør, der også tager noter.

# 4: Hvordan vil du dokumentere?

Inden du kommer for langt i forberedelserne, er det en god idé at få styr på,hvordan du vil dokumentere fokusgruppen. Vil du lave lydoptagelser? Vil du optage video? Nogle gør begge dele, fordi det på en lydoptagelse kan være svært at afgøre, hvem der taler.

Det kan være svært at fremtrylle egnet optageudstyr eller booke en tegner med få dages varsel, så sørg for sætte tid til at få styr den valgte dokumentationsform.

Det kan være en god idé at supplere optagelserne med noter. Noter giver et overblik over, hvad der er blevet talt om i fokusgruupen og gør det lettere bagefter at navigere i dine optagelser.

Vær opmærksom på, at noter ikke er tilstrækkelige, hvis du planlægger at analysere fokusgruppens udsagn bagefter. Så har du brug for lydoptagelser.

Som supplement til andre former for dokumentation vælger nogle også at dokumentere fokusgruppen med et visuelt referat a la det, du kan se her:

Du kan bruge et grafisk referat, når du skal dokumentere din fokusgruppe.

# 5: Lav køreplan

Når du har styr på de involverede personer og teknisk udstyr, kan du gå i gang med at lave en køreplan for fokusgruppen.

Køreplanen giver en oversigt over de forskellige elementer og aktiviteter, som indgår i fokusgruppen, og deres rækkefølge: velkomst, spørgsmål, svarrunder, gruppearbejde, pauser osv. Den angiver, hvor lang tid de enkelte elementer ca. skal vare.

Her kan du se et uddrag af en (fiktiv) køreplan for en fokusgruppe om museumsbesøg:

Fiktiv køreplan for fokusgruppe om museumsbesøg

# 6: Fremstil interviewguide

De spørgsmål, du vil stille undervejs i fokusgruppen, udgør din interviewguide.

Interviewguiden indgår i køreplanen, som bliver omtalt i punkt 5, men kræver særskilte overvejelser og får derfor sit eget punkt her på listen.

Du skal overveje antallet af spørgsmål, og hvordan du formulerer de enkelte spørgsmål, så de er åbne, neutrale og lægger op til dialog mellem fokusgruppens deltagere. Du skal også overveje fokusgruppens åbningsspørgsmål.

I Hold fokus i fokusgruppen – brug tragtmodellen finder du gode råd til udarbejdelsen af interviewguiden.

# 7: Lav prompts og andet materiale

Dine spørgsmål kan med fordel suppleres af prompts. Prompts er skriftligt og visuelt materiale, som skal hjælpe diskussionerne på vej. Læs også: Hvad er prompts, og hvorfor skal du bruge dem, når du interviewer?

Hvis du har besluttet dig for at inddrage prompts, skal du sætte tid af til at fremstille materialet. Det kan være, du skal finde saks og limstift frem som på billedet herunder.

Fremstilling af prompts kan være en del af det at forberede en fokusgruppe.

Husk også at udarbejde det obligatorisk dokument, hvor fokusgruppens deltagere kan give skriftligt samtykke til, at du må bruge optagelser m.m. fra fokusgruppen efterfølgende.

Professionshøjskolen Absalon har en skabelon til samtykkeerklæringer, som kan tilpasses til de mange sammenhænge.

Du kan læse om regler for samtykke i en pdf udgivet af Datatilsynet.

Jeg plejer desuden at lave et kort spørgeskema i analogt format for at få baggrundsoplysninger om de enkelte deltagere såsom navn, alder, erhverv og andre relevante informationer. Så har jeg oplysningerne på skrift og slipper for at bruge tid på dem under selve fokusgruppen.

Mere inspiration

Jeg håber, guiden her har rustet dig til at forberede en fokusgruppe.

Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning undervejs i processen, er du velkommen til at kontakte mig.

Du kan få inspiration til aktiviteter i din næste fokusgruppe i e-hæftet “5 ideer til aktiviteter i din næste workshop eller fokusgruppe” ved at skrive dig op til Tovejs’ nyhedsbrev herunder.


Eksemplet på et visuelt referat er tegnet af Sophie fra Ivara.dk i forbindelse med et kursusforløb af konsulent Christian Jensen og en boligforening.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *