Tovejs

Med autofotografi forstod antropolog Maria Lauridsen Jensen blandt andet, hvorfor et dansk busstop er helt særligt set med en mexicansk immigrants øjne. Det krævede, at hun overlod noget af kontrollen over dataproduktionen til sine interviewpersoner.

Opdateret 30. november 2018

Der sker noget, når vi som analytikere overlader produktionen af data til dem, vi gerne vil vide noget om.

Hvad enten det sker gennem mobile probes, gennem borgeres interviews med andre borgere eller gennem autofotografi.

Autofotografi er en betegnelse for en metode, hvor interviewpersoner dokumenterer deres egne oplevelser eller adfærd i relation til et bestemt emne med fotografier, de selv tager eller finder frem til.

Interviewpersonernes selvproducerede data kan give os en helt særlig indsigt i deres verden. Vi kan få ting at vide, vi ikke havde fantasi til eller forudsætninger for at spørge om. Det er Maria Lauridsen Jensen enig i.

Hun er uddannet antropolog og har i forbindelse med et mini-feltarbejde arbejdet med fotos taget af interviewpersoner.

Afgav kontrol over interviewet

I foråret 2015 gennemførte Maria Lauridsen Jensen et projekt om mexicanske migranter i Danmark. Fokus var på mexicanernes fortolkninger af mødet med den danske kultur og det danske samfund.

Til at få adgang til viden om det emne brugte hun metoden autofotografi.

Forud for sine interviews bad hun sine interviewpersoner om at

• tage 5 fotos af forskellene mellem Mexico og Danmark
• medbringe 5 fotos, som repræsenterer Mexico.

Dermed overlod hun noget af dataproduktionen til interviewpersonerne, og hun gav dem mere kontrol over selve interviewet, end det typisk er tilfældet.

Interviewpersonerne tog fotos med deres digitalkameraer eller mobiltelefoner og sendte dem til Maria Lauridsen Jensen, før de mødtes ved et interview, hvor fotografierne var omdrejningspunkt.

Verden set gennem deres øjne

Interviewpersonernes fotos tillod Maria Lauridsen Jensen at se verden gennem deres øjne.

“Deres fotos synliggjorde aspekter af livet i Danmark, som ellers var usynlige for mig,” fortæller hun.

Det skete gennem motiver, som på en dansker virkede hverdagsagtige og upåfaldende. Som fx billedet af busstoppet.

“Det er ikke et motiv, jeg normalt ville have hæftet mig ved,” forklarer Maria Lauridsen Jensen. “Men fordi min interviewperson havde udvalgt netop dette motiv som en del af hans fortælling om mødet med Danmark, fik motivet ny betydning.”

Om billedet sagde den mexicanske autofotograf: “Busses in Denmark are on time, and they do not wait for you. There are stops with time tables, and there are even roof and a bench”.

Hyper-eksplorativt interview

Fotografierne bragte emner ind i interviewene, som var vigtige for interviewpersonerne. Det var emner, som Maria Lauridsen Jensen ikke selv havde kunnet tænke sig frem til og dermed have indlemmet i sin spørgeguide.

Ved at overdrage en del af dataproduktionen og kontrol over interviewet til interviewpersonerne blev interviewet hyper-eksplorativt eller udforskende i stil med de probingmetoder, som jeg skrev om i indlægget  Mobile probes: Kom tæt på brugerne på afstand.

Undervejs i interviewet reflekterede interviewpersonerne over fotografierne, hvilket gav Maria Lauridsen Jensen indsigt i deres fortolkninger; deres måde at opleve verden på.

Gode råd til autofotografi

Maria Lauridsen har følgende gode råd til dig, der overvejer at arbejde med autofotografi:

• Sæt en grænse for antallet af billeder og hold på den.
• Bed om at få billederne tilsendt inden interviewet.
• Bed om tilladelse til at bruge billederne til formidling eller over for andre interviewpersoner.
• Bed om tilladelse, før du tager billeder af andre mennesker.

Læs mere om Maria Lauridsen Jensens arbejde med mexicanske immigranter på Academia.edu.

Foto venligst udlånt af Maria Lauridsen Jensen.