Børn kan bidrage til alle faser i et innovationsforløb.

3 eksempler på innovationsforløb med skolebørn

Børn kan bidrage til alle faser i et innovationsforløb. De kan skabe viden, få ideer og bygge prototyper. Det giver tre cases indblik i.

Der er gode grunde til at inddrage skolebørn i innovationsforløb. Det skrev jeg om i sidste indlæg: Åben skole og lokal innovation – et oplagt match.

Både børnene, skolen og den organisation, der indgår i samarbejdet, kan have gavn af forløbet.

Lokalsamfund, foreninger og virksomheder kan eksempelvis drage nytte af børnenes innovationskraft. Deres evne til at få nye og skæve ideer.

Men hvordan kan innovationsforløb med skolebørn konkret se ud? Det giver jeg tre eksempler på.

#1: Børn gjorde ideer konkrete

Landsbyen Skibet ligger i en del af det område, Vejle Kommune ønsker at omdanne til naturpark.

Lokalrådet i  Skibet og omegn bakker op om naturpark-visionen og ser deres område som den oplagte port til en sådan naturpark.

Derfor har rådet taget initiativ til en proces, hvor lokale beboere bidrager til et idékatalog for det gode liv i Skibet og omegn, blandt andet med fokus på, hvordan man kan skabe gode naturoplevelser i området.

Som første led i processen deltog omkring 90 voksne og børn fra Skibet og omegn i en ønskefest. Det resulterede i et væld af ønsker fordelt på otte fastlagte temaer.

Lokalrådet udvalgte syv af ønskerne, og dem arbejdede 140 elever fra mellemtrinnet på den lokale skole videre med. I løbet af tre dage konkretiserede eleverne ønskerne og lavede dem om til konkrete idéer, som de beskrev og byggede prototyper af.

Idédagene var tilrettelagt af Anders Bruun, der medlem af lokalrådet, i samarbejde med to lærere med efteruddannelser i innovation.

Her ses en af prototyperne, et shelter placeret i en trætop:

Skibet prototype shelter

Idédagene på skolen sluttede med, at en vinderidé blev udvalgt. Næste skridt bliver at skabe kontakt til borgere, som vil hjælpe med at føre ideerne ud i livet.

#2: Antropologer for en dag

Landsbyen Rudme på Midtfyn skal have en ny lokal udviklingsplan. Den skal borgerne være med til at forme.

Som første skridt i processen var børn fra 5., 6. og 7. årgang på Rudme Friskole antropologer for en dag.

Nogle elever interviewede voksne i området om deres holdninger til landsbyen eller om deres brug af område, og andre skrev fortællinger om fremtidens Rudme sammen med voksne.

Børnene blev instrueret i opgaverne og fik udleveret materiale med interviewspørgsmål m.m.

Resultaterne af børnenes undersøgelse blev brugt til at skabe scenarier for Rudmes fremtid. Det skete ved en workshop, hvor voksne anvendte Tovejs’ dialogspil til idéudvikling til at gå fra data til ideer.

I starten af 2017 skal en bred gruppe af voksne og børn samles og “hacke” landsbyen henover en weekend. Arrangementet skal munde ud i et fremtidsbillede for Rudme og en plan for, hvordan beboerne ved fælles hjælp kan realisere det.

Se også:

#3: De mindste tegnede og skrev

Stilling Skole holder hvert år en koloni for børn fra 0.-3. klasse. Efter at have gjort det efter samme model i 11 år ønskede skolens ledelse en vurdering af, om der er behov for at forny kolonien og i givet fald hvordan.

Det undersøgte Tovejs gennem et forløb, hvor forskellige grupper blev inddraget. Grupper, som alle har andel i kolonien:

  • Børn i 1. og i 3. klasse tegnede og skrev om kolonien.
  • Forældre til børn i indskolingen deltog i en fokusgruppe.
  • Lærere og pædagoger blev interviewede.
  • Forældre, lærere, pædagoger og en repræsentant for skolens ledelse skabte dataforankrede scenarier for fremtidens koloni ved hjælp af Tovejs’ dialogspil til idéudvikling.

Et lille udvalg af børnenes tegninger ses herunder:

boernebilleder-collage

Alle input blev samlet i en rapport, som blandt andet beskrev, hvordan skolen kan bruge kolonien til at afprøve åben skole-samarbejder i lille skala.

Se også:

Forskellige bidragsformer

De tre eksempler viser, hvordan børn kan indgå i forskellige faser i innovationsforløb og have forskellige funktioner i processen:

I Stilling og Rudme bidrog børn tidligt i processen: I Stilling med tanker og ideer og i Rudme med viden. I Skibet bidrog børn senere i processen med at konkretisere voksnes ideer.

Aldersmæssigt spændte de involverede børn fra 6 til 14 år.

To af eksemplerne har jeg selv leveret, og jeg kunne sagtens forestille mig at inddrage børn i lignende forløb en anden gang. Så længe rammerne for børnenes bidrag er nøje planlagt, og børnene bliver sat grundigt ind i opgaven.

Har du spørgsmål eller kommentarer til forløbene? Så er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet.

Foto af prototype: Anders Bruun


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *