Dialogen var i centrum i en række samtalemiddage i en fynsk landsby, hvor middagsgæsterne også styrkede deres indbyrdes relationer.
Opdateret 11. februar 2021
Sammen med Tyge Mortensen fra Landsbyhøjskolen holdt jeg i løbet af foråret 2017 en række samtalemiddage i Dagli’Brugsen Brylle, der ligger på Fyn.
Projektet havde til formål at undersøge, hvilken rolle Dagli’Brugserne kan spille for den fortsatte udvikling af lokalsamfundene. Det skete med fokus på lokale ildsjæle og deres engagement ud fra en erkendelse af, at ildsjælenes engagement er essentielt for landsbyernes overlevelse.
Hvordan kan landsbyen hjælpe med at bevare og understøtte ildsjælenes engagement? Det var temaet for samtalemiddagene.
Hvad er samtalemiddage?
Ligesom samtalesaloner er samtalemiddage udviklet af Samfundslaboratoriet Borgerlyst, og formatet bliver i dag brugt af kommuner, museer, private og andre. Gladsaxe Kommune afholdt fx en samtalemiddag for byens borgere i juni 2016:
Borgerlyst skriver, at
“En samtalemiddag er en hyggelig og anderledes måde at samle en gruppe mennesker, give dem mulighed for at lære hinanden at kende, og tale sammen om nogle af de større og lidt sværere emner, som vi ofte undgår eller som vi sjældent får tid eller lejlighed til at snakke om i hverdagen.”
Uformel og fokuseret
For mig at se, er det styrken ved samtalemiddagen, at den uformel og fokuseret på samme tid.
Samtaleemnet er bestemt på forhånd, hvilket giver fokus, mens middagsbordet og maden giver en ramme, som vi kender og forbinder med hygge. Samtidig får samtalen tid til at udfolde sig under middagen.
En slags spisende fokusgruppe
En fokuseret samtale mellem personer, som ikke nødvendigvis kender hinanden, om et givet emne. Det lyder ganske meget som en fokusgruppe.
Og jeg mener, at samtalemiddage kan bruges som en slags laid-back fokusgrupper. Fokusgrupper, hvor folk spiser imens.
Samtalemiddage giver indsigt i gæsternes tanker, erfaringer, oplevelser og synspunkter i relation til det givne emne.
Styrker relationer
Samtidig styrker middagen gæsternes indbyrdes relation.
Antropologer kan fortælle, at måltidet er en universel aktivitet, som i alle samfund og til alle tider har bundet mennesker sammen. Og lingvister vil påpege, at det engelske ord “community” kommer fra det latinske “com munes”, som betyder “delte forsyninger”.
Det gælder selvfølgelig også på Fyn. Man får et fællesskab med dem, man spiser sammen med.
Ved at bringe mennesker sammen i en anden konstellation og et andet forum end normalt, skaber samtalemiddage også muligheder for, at noget nyt kan blive sat i gang – mellem gæsterne indbyrdes og mellem gæsterne og Dagli’Brugsen.
Dialogen i centrum
At styrke fællesskabet gennem fællesspisning er også kongstanken bag Coops madfællesskaber, der skal styrke sammenholdet i de små lokalsamfund.
Til forskel fra madfællesskaberne har samtalemiddagene dialogen i centrum. Den dialog er som sagt fokuseret, og en analyse af den kan give ny indsigt i dialogens emne.
Du kan læse mere om vores samtalemiddag i Brylle og tankerne bag i en drejebog, vi udgav som led i projektet.
