Tænk dig om, når du designer spørgeskemaer. Undgå svarmulighederne "enig/uenig" og "ved ikke".

Guide til spørgeskemadesign del 4: Undgå “enig/uenig” og “ved ikke”

Men lad være med at give dine respondenter mulighed for at svare “enig/uenig” og “ved ikke” i dine spørgeskemaer.

Opdateret den 1. juni 2017.

I spørgeskemaer støder man tit på svarmuligheden “enig/uenig”, gerne i form af en skala med de to som yderpoler.

Det er en svarmulighed, som respondenterne som regel har set før og føler sig trygge ved at bruge. Det øger sandsynligheden for, at respondenterne besvarer det givne spørgsmål.

Ikke desto mindre er “enig/uenig” en problematisk svarmulighed, som man bør undlade at bruge i sit spørgeskema.

Folk vil helst være enige

Der er to grunde til, at man bør afholde sig fra at bruge en “enig/uenig”-svarskala.

Den første grund er, at svarmuligheden giver en overvægt af positive svar.

De fleste respondenter er nemlig (som mennesker generelt) venlige og høflige og vil hellere erklære sig enige i et udsagn end at indtage et standpunkt som uenige. At være uenig forbindes med at være i opposition til noget og kan potentielt lede til konflikter, og at være enig forbindes med positive sociale interaktioner.

Svar, som er svære at fortolke

Den anden grund til at lægge “enig/uenig”-svarskalaen på is er, at svarene tit er uklare og svære at fortolke.

Hvad vil det sige at være enig eller uenig i den specifikke sammenhæng? Er det det samme som at være for eller imod? Hvorfor erklærer man sig uenig i et standpunkt – hvad ligger til grund for ens uenighed? Er ens uenighed af moralsk, personlig, politisk eller anden karakter? Det fortæller svaret ikke noget om.

Vær stærk og omformulér

Så: Vær stærk og stå imod fristelsen til at bruge en “enig/uenig”-svarskala.

Omformulér i stedet både spørgsmål og svarmuligheder, så de resulterer i klarere svar, hvor respondenten vælger mellem forskellige udsagn.

Læs mere om problemerne med svarmuligheden “enig/uenig” i indlægget Let’s agree NOT to use agree/disagree questions på SurveyMonkeys blog.

“Ved ikke” giver grønt lys for dovne respondenter

En anden udbredt svarmulighed er “ved ikke”. Undgå den helt, hvis du kan.

“Ved ikke”-svarmuligheden kan være en nem udvej for dovne respondenter.

Et “ved ikke”-svar er kun gyldigt eller validt, hvis respondenterne ikke har den viden, som er nødvendig for at kunne besvare spørgsmålet.

Men hvis svarmuligheden optræder i ens spørgeskema, risikerer man, at den bliver brugt af respondenter til at undlade at tage stilling til et spørgsmål, eller hvor de andre svarmuligheder kræver mere tankevirksomhed og derfor fravælges til fordel for en nem og hurtig markering i feltet “ved ikke”.


Om guiden til spørgeskemadesign

Indimellem kan det være nødvendigt eller bare smart at lave et spørgeskema. Men gode spørgeskemaer er svære at lave. Derfor har jeg lavet en guide om vigtige aspekter, når man designer spørgeskemaer.

Guiden bygger på kurset Questionnaire Design for Social Surveys, som jeg i sommeren 2014 tog ved University of Michigan via Coursera. Det var baseret på underviserne Frederick Conrad og Frauke Kreuters forskning i spørgeskemaer. En præmis for kurset var, at man kan opnå viden om menneskers adfærd og synspunkter gennem spørgeskemaer. Den præmis kan diskuteres og bliver det også mange steder. Men diskussionen tages ikke i denne guide.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *