Collagen er en lettilgængelig metode, både for dig og for deltagerne i din undersøgelse, når du vil undersøge et emne, hvor hverdagssproget ikke slår til. Få en udførlig guide til metoden.
Kreative undersøgelsesmetoder er især gode, når man vil have folk til at udtrykke ting, de har svært ved at sætte ord på.
Læs også: Art-based research – hvad er det, og hvornår er det relevant?
Et af de kreative formater, som jeg selv holder særligt af, er collagen.
Som undersøgelsesmetode har collagen en række fordele.
På et lavpraktisk plan kræver collager ikke dyrt specialudstyr. Alt, du behøver er sakse, lim, papir og en stak gamle magasiner og/eller billedrige bøger.
Hvad collagens udøvere – deltagerne i din undersøgelse – angår, er collagens fordele, at den
- ikke kræver nogen særlige forudsætninger.
- afstedkommer en ringe grad af selvkritik.
- kræver ikke fuld koncentration, så udøverne kan tale samtidig.
I de næste afsnit uddyber jeg punkterne ovenfor. Bagefter giver jeg eksempler på situationer, hvor du kan bruge collagemetoden.
Alle kan – og tør – lave collager
For at kunne lave en collage, skal deltagerne først og fremmest kunne udvælge udklip og placere dem på en flade.
Hvis de selv kan klippe og klistre, er det fint. Men ellers kan du (eller en anden facilitator) hjælpe dem med det.
Måske fordi barren er så lav i forhold til at lave collager, har de færreste særlige forventninger til deres egen indsats, som kan føre til selvkritik, der kan modvirke processen – sådan som det fx tit ses ved tegning.
Læs også: Sketching: Tegn det, som (endnu) ikke eksisterer
Deltagerne kan snakke, mens de laver collage
Processen med at lave en collage kræver ikke konstant koncentration. Derfor kan deltagerne som regel have overskud til at snakke undervejs.
Det er endnu en fordel ved collagemetoden. For det betyder, at det er muligt at kombinere collagen med et uformelt og/eller ustruktureret interview, hvor collagen fungerer som en form for interviewprompt.
Meget i stil med, hvordan Tænketanken DEA brugte perleplader til at sætte uformelle samtaler i gang med unge.
Hvad kan du undersøge med en collage?
Som sagt kan bruge collager (eller andre art-based metoder), når du ønsker at undersøge et emne, som dine deltagere kan have svært at udtrykke sig om gennem hverdagsproget. Hvor sproget ikke slår til, kan kunsten og kreativiteten tilbyde et alternativt udtryksregister.
Her er nogle konkrete eksempler på brug af collager til undersøgende formål, som jeg er stødt på:
Hos Ineva bruger de bl.a. collager til kursusevaluering. Deltagerne kan fx blive bedt om at skildre tanker, kurset har sat i gang hos dem, i collageform.
På min tidligere arbejdsplads brugte en kollega collager som led i en fokusgruppe for at undersøge internationale studerendes oplevelse af at bo og studere i Aarhus. Hvordan ser studielivet ud set fra de internationale studerendes perspektiv?
Sager der samler holdt på et tidspunkt en workshop, hvor udviklingshæmmede udtrykte deres drømme og håb gennem collager.
Andre eksempler kunne være at bruge collager til at lade
- patienter udtrykke oplevelser og følelser i forbindelse med kronisk sygdom, fx under overskriften: “det bedste og det værste i min hverdag”.
- en virksomheds kunder fremstille deres egne kunderejser med collageteknik på en skabelon, du stiller til rådighed.
- medarbejdere skildre deres oplevelse af kulturen og ledelsen på deres arbejdsplads, fx under overskriften “en god morgen på jobbet”.
Guide til en collageworkshop
Vil du gerne arbejde med collage som undersøgelsesmetode?
Så er du så heldig, at forskere ved Aberystwyth University i Wales har lavet en gratis guide til collageworkshops. Den er superkonkret og let at gå til, og så indeholder den en plan for en to-timers collageworkshop.
I guiden omtales collage som en metode til at udveksle tanker om og perspektiver på et emne som led i “deliberative conversations”, hvilket vil sige samtaler præget af fælles overvejelser som led i en demokratisk proces.
Det skal ikke afholde dig fra at bruge collager i andre sammenhænge.
Næste indlæg: analyse af collager
Jeg håber, at indlægget her har givet dig idéer til, hvorfor og hvordan du kan bruge collager til at få indsigt i dine undersøgelsesdeltageres følelser, oplevelser og perspektiver.
I næste indlæg kan du læse om, hvordan du bærer dig an med at analysere collager lavet af deltagerne i en undersøgelse.
