Slår hverdagssproget ikke til, når dine informanter skal udtrykke sig om det emne, du undersøger? Så kan du lade dem udtrykke sig gennem kunst og kreativitet. Det kaldes art-based research. Læs om vigtige overvejelser, inden du går i gang med at bruge de kunstneriske metoder.
Forestil dig, du skal lave en undersøgelse, hvor informanterne skal svare på meget personlige spørgsmål. Måske om emner, de ikke har talt med andre om før. Komplekse emner.
Det kan eksempelvis være oplevelser af sygdom, af kønnet, af følelser – eller af kunst.
I den situation kommer du ikke langt med et helt almindeligt interview. Informanterne har måske slet ikke et et sprog til at tale om emnet.
Så kan du overveje at bruge art-based research i stedet.
Med art-based research giver du dine informanter et alternativ til hverdagssproget, når de skal udtrykke sig. Et alternativ, som kan være visuelt, stofligt, poetisk, kropsligt eller sanseligt.
Hvad er art-based research?
Hvis du aldrig har hørt om art-based research, er det ikke så mærkeligt. Det har i mange år mest været dyrket af visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere. Men det er ved at ændre sig.
I art-based research producerer undersøgelsens deltagerne – informanterne – data gennem kreative eller kunstneriske udtryksformer. Mulige udtryksformer kunne bl.a. være:
- tegning
- fortælling
- drama
- digt
- broderi
- collage.
Resultatet bliver ikke kunst som den slags, man finder på Louisiana, men amatørproduktioner med teknikker lånt fra kunstens verden. Og hverken du eller dine deltagere behøver at være kunstnere for at bruge tilgangen.
Hvornår lave art-based research?
Grundantagelsen bag art-based research er, at mennesker gennem kunst og kreativitet kan mennesker formidle erkendelser og oplevelser, de mangler ord for. Der, hvor sproget ikke slår til, kan kunsten tage over.
Det giver altså mening at lave art-based research, når du undersøger erfaringer, det er svært at få adgang til gennem mere konventionelle metoder.
Tidligere nævnte jeg, at emner som sygdom, køn og følelser kan være oplagte at udforske med art-based research. Det samme gælder emner, som har en udpræget fysisk eller sanselig dimension, såsom sport, mad, musik eller naturoplevelser.
At tænke med hænderne
Et andet, vigtigt aspekt ved art-based research er, at det kræver tid at fremstille kunstneriske produktioner. Mere tid end et konventionelt interview kræver.
Det betyder, at dine informanter får tid til at tænke sig om, og det er en kæmpe fordel ved komplekse emner.
Samtidig får de lejlighed til at “tænke” med hænderne. De giver deres tanker form, efterhånden som de opstår – og det, som tager form, kan give anledning til nye tanker.
Læs også: Sig det med klodser: Lad brugerne bygge det, de ikke kan sige.
Eksempler på art-based research
Jeg bruger ofte selv elementer af art-based research i mine undersøgelser.
Første gang var i mit ph.d.-projekt, hvor jeg bad ansatte i Jyske Bank om at genfortælle et skuespil ved hjælp af fotokort og tegneudstyr.
I deres genfortælling af skuespillet viste Jyske Bank-medarbejderne med deres tegninger, hvilke følelser, skuespillet havde frembragt, og hvilke visuelle detaljer ved skuespillet, de havde hæftet sig ved.
Følelserne og de visuelle detaljer ville have været svære at videregive rent sprogligt. Ved at blive tegnet fik de plads, og de viste sig at få en ret afgørende rolle i min efterfølgende analyse.
Nogle af de andre eksempler på art-based research, du kan læse om på min blog, er:
- hvordan specialestuderende i en mobiletnografisk undersøgelse skabte by-metaforer, der udtrykte deres forhold til specialet.
- hvordan tænketanken DEA brugte perleplader til at lade unge udtrykke sig om deres studievalg.
- hvordan jeg bad små skolebørn tegne deres idéer til fremtidens koloni.
Du får desuden idéer til art-based aktiviteter i mit e-hæfte “5 idéer til aktiviteter i din næste workshop eller fokusgruppe”, som du modtager, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.
Collage som evalueringsmetode
Endnu en aktør, som benytter sig af art-based research, er evalueringsvirksomheden Ineva. På en uddannelse brugte Ineva collager som evalueringsmetode:
Om brugen af collager skriver Ineva på LinkedIn:
“Vores kursister fik lov at prøve på egen krop, hvordan det er at ‘blive udsat for’ en kreativ proces. Vi lavede nemlig collager over temaet ‘Det har jeg fået med mig fra uddannelsen indtil videre’. (…) Der blev brugt kreative og visuelle greb til at understøtte perspektiverne, og den data, vi i sidste ende stod med, havde en helt anden dybde, end hvis vi blot havde stillet samme spørgsmål i et interview.”
3 ting, du skal overveje, når du vil i gang med art-based research
Inden du kaster dig ud i at lave art-based research, skal du gøre dig nogle vigtige overvejelser:
1. Udtryksform
Med art-based research får du adgang til en omfattende palette af udtryksformer. Gør dig umage med at vælge én, der passer til det emne, du vil undersøge, og til dine deltagere.
Sæt dine egne præferencer i baggrunden og tænk over, hvem undersøgelsens deltagere er, og hvilke kreative teknikker og materialer de har tidligere (gode) erfaringer med. Mange har fx den opfattelse, at de ikke kan tegne. Det kan hæmme deres deltagelse i art-based research, der gør brug af tegning. Andre vil være tilbageholdende med at danse.
Deltagernes alder og køn kan sige dig noget om, i hvilken retning du skal kigge.
2. Øvelse gør mester
Selv om undersøgelsesdeltagerne måske har tidligere erfaring med den konkrete kunstneriske udtryksform, de skal arbejde med, kan det være erfaring, som ligger langt tilbage. Det er fx de færreste mennesker, som laver lerskulpturer dagligt.
Det kan derfor være en god idé at lade deltagerne genopfriske deres evner som stenmalere, sangskrivere eller andet, alt efter hvilken udtryksform du vil bede dem anvende.
Det gør du ved at sætte tid af til, at deltagerne bliver fortrolige udtryksformen gennem opvarmningsøvelser – sådan som du kan læse om i indlægget Sig det med klodser: Lad brugerne bygge det, de ikke kan sige.
3. Efterbehandling
Art-based research resulterer i mange tilfælde i et output, der er ret anderledes end det, du får fra research foretaget med mere konventionelle metoder.
Måske er outputtet slet ikke sprogligt, sådan som du måske er vant til fra interviewundersøgelser. Måske fylder det meget, helt bogstaveligt.
Derfor skal du overveje, hvad du vil stille op med de værker, som kommer ud af deltagernes indsats. Hvordan vil du dokumentere og opbevare dem?
Tænk også over, hvordan vil du analysere og konkludere på værkerne. Måske kan du ikke gøre, som du plejer, men må tilegne dig nye måder at analysere på.
Et væld af muligheder
Jeg håber, indlægget her har gjort dig klogere på art-based research – og måske givet dig lyst til selv at eksperimentere med tilgangen.
Du kan altid starte i det små ved at indlægge et mindre element af art-based research i en fokusgruppe eller lignende.
Art-based research byder på et væld af muligheder, hvad angår udtryksformer og materialer. Her i indlægget har jeg nævnt nogle af dem, men langt fra alle.
Ønsker du en mere akademisk introduktion til art-based research, kan jeg anbefale Janinka Greenwoods artikel i Oxford Research Encyclopedia of Education.
Fotos: Ineva, DEA og Gina Pina via Flickr
