Perleplader brugt som interviewteknik ved et folkemøde.

Perleplader gjorde tænketanken klogere på unges studievalg

Hvordan kan perleplader skabe viden om unges tanker om uddannelse? Det kan du læse om her. Tænketanken DEA brugte perleplader og drømmetidslinjer til at sætte uformelle samtaler i gang med unge om studievalg. 

Hvis du har unge mennesker i dit liv, ved du, at valget af uddannelse fylder meget. 

Tænketanken DEA, der har et stærkt fokus på uddannelse, ønskede at få indblik i nogle af de overvejelser, unge gør sig om studievalg. 

“Hvad er de unges fremtidsdrømme? Og hvad er vigtigt for dem i hverdagen?” Det ville vi gerne udforske,” fortæller Sidse Frich Thygesen, programleder for ungdomsuddannelser ved DEA. 

I samarbejde med Det Antropologiske Foretagende udviklede DEA en metode med perleplader og drømmetidslinjer som omdrejningspunkt. Metoden blev testet ved Ungdommens Folkemøde 2017.

En åben, eksplorativ undersøgelse

Sidse Frich Thygesen forklarer, at undersøgelsen havde en eksplorativ tilgang.

“Vi havde ikke på forhånd en fornemmelse af, hvilke resultater, vi ville få. Vi havde ingen hypoteser, ville teste. Vores undersøgelse var meget åbent anlagt. Den skulle kortlægge temaer, som fremtidige undersøgelser kan tage udgangspunkt i,” siger hun.

Ved åbne, eksplorative undersøgelser lægger man meget af styringen over til de medvirkende, så de kan tale om det, der optager dem. Det gjaldt også DEAs undersøgelse. Det vil sige, at interviewerne ikke havde forberedt nogen interviewguide. 

Som ramme for samtalerne brugte DEA i stedet to greb: drømmetidslinjen og perlepladen.

Tidslinje over fremtidsdrømme 

På et stykke hvidt papir med en sort tidslinje på blev de unge bedt om at vise deres fremtidsdrømme, og hvordan drømmene havde ændret sig igennem deres liv. 

Mens de unge skrev eller tegnede på tidslinjen, spurgte DEAs interviewere ind til drømmenes kontekst: Hvem diskuterede de deres drømme med, hvor fandt de inspiration osv.

Perleplader viste hverdagen

De unge blev bedt om at lave perleplader, som viste deres hverdag. 

De fik at vide, at forskellige farver symboliserede elementer som venner, familie, skole osv., Ved at placere perlerne mere eller mindre centralt på pladen kunne de vise, hvor vigtige de enkelte elementer var for dem. 

I DEAs telt ved Ungdommens Folkemøde kunne gæsterne lave perleplader.

Mens de unge udfyldte perlepladen, spurgte DEAs interviewere til valget af perler og de unges fortolkning af de enkelte elementer.

“Med tidslinjerne og perlepladerne overgav vi initiativet og styringen til de unge. De valgte den udtryksform, der tiltalte dem mest, og de bestemte samtalernes indhold. På den måde gav materialet fokus på de unges egne forklaringsmodeller og det, de mente, havde påvirket dem mest,” forklarer Sidse Frich Thygesen.

50 interviews på to dage

Materialer til drømmetidslinjer og perleplader lå på et bord i DEAs telt på Folkemødet, hvor teltets unge gæster blev inviteret til at sætte sig. Det gjorde ca. 50 unge i løbet af de to dage, Folkemødet varede.

Samtalerne med de unge var korte og varede mellem 5 og 20 minutter. 

Drømmetidslinjerne gav DEA håndgribelige, visuelle data plus mundtlige beskrivelser af baggrunden for de unges fremtidsdrømme. Og så var perlepladerne med til at skabe et anderledes rum for dialogen – fordi fokus var på perlepladen og ikke på samtalen.

De unge fik også et udbytte: De blev udfordret til at se uddannelsesvalget fra nye vinkler. 

Afslappede rammer gav diversitet

Efter Ungdommens Folkemøde analyserede DEAs medarbejdere materialet. Af det kom forskellige indsigter. Blandt andet at forældrene spiller en vigtig rolle for unges studievalg som aktive pejlemærker.

På den metodiske front kunne DEAs medarbejdere konstatere, at rammerne – teltet, musikken og perlepladerne – gjorde interviewene afslappede og uformelle. Fri for pres. 

“Sammenlignet med det klassiske workshopformat oplevede vi, at perlepladeworkshoppens mere intime rum gav flere forskellige unge mulighed for at komme til orde,” udtaler Sidse Frich Thygesen.

Perlepladens indre spændinger

Til gengæld opstod der en spænding mellem, hvad man kan kalde perlepladen som kommunikationsmiddel og perlepladen som kunstobjekt. 

Sidse Frich Thygesen og hendes kolleger så, at deltagerne blev mere optagede af at skabe bestemte mønstre end at lade perlerne afspejle deres prioriteringer.

Deltagerne ved Ungdommens Folkemøde var optagede af at give deres perleplader bestemte mønstre.

Den spænding opstod ikke ved drømmetidslinjen, der derfor gav mere anvendelig data for DEAs medarbejdere.

Visuelt materiale under interviews

Du kan læse mere om undersøgelsen i rapporten “Drømmetidslinjer og perlevenner” udgivet af DEA

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan du kan bruge visuelt materiale under interviews, kan du måske finde inspiration i mine andre indlæg om emnet: 

Fotos er venligst stillet til rådighed af DEA.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *