Vignetter kan hjælpe med at sætte ord på det selvfølgelige.

Vignetter hjælper med at sætte ord på det, det er svært at sige

Vignetter er korte beskrivelser af scenarier eller situationer. I interviews giver de interviewpersonen noget at formulere sig op omkring eller imod. Læs her om to eksempler på brug af vignetter i interviews.

En kendt udfordring ved interviewmetoden er, at det kan være svært for folk at sætte ord på det, de tager for givet. Eksempelvis dybereliggende antagelser, værdier og motivationer.

Det samme gælder, hvis emnet er belagt med tabu eller skam. Så kan interviewpersonerne være modvillige til at udtale sig.

Begge dele kan være gode grund til at vælge andre metoder end interviewmetoden. 

Se også: Sådan vælger du den bedste metode til at skabe brugerindsigt.

Men nogle gange er interviewmetoden ikke til at komme uden om. Det gælder, hvis det undersøgte fænomen ikke lader sig observere. For at få folk til at tale om det, det er svært at tale om, kan det være en god idé at inddrage vignetter.

Hvad er vignetter, og hvordan bruge dem i interviews?

“Vignette” betyder “lille vinranke” på fransk og brugtes oprindeligt om et ornament.

Inden for litteraturen bruges ordet i dag om en kort, beskrivende scene, der indfanger et afgørende øjeblik eller en definerende detalje ved en romankarakter eller et andet element i en fortælling. 

Tænk på flash backs i fx tv-serier som Orange is the new black, hvor vi i glimt får indblik i karakterernes baggrund. De er en form for vignetter.

Når vignetter bruges ved interviews, dækker betegnelsen over små tekststykker, der beskriver fiktive scenarier eller situationer og fungerer som prompts under interviewet.

Eksempel nr. 1: Vignetter i interviews om specialet

Ph.d. Tine Wirenfeldt Jensen udførte et forskningsprojekt om specialet som eksamensform, som hun formidler i bogen Det danske universitetsspeciale. Her undersøgte hun historisk og kulturelt forankrede begrundelser for, at danske universitetsuddannelser afsluttes med et speciale. 

I sine interviews med specialevejledere gjorde Tine Wirenfeldt Jensen brug af vignetter.

“Begrundelser, forestillinger og antagelser kan man ikke observere. Der skulle ord til. Så interviewet var ikke til at komme udenom,” fortæller Tine Wirenfeldt Jensen. 

Af erfaring vidste hun imidlertid, at hun ikke ville få særlig meget ud af at spørge direkte til begrundelserne. Derfor valgte hun at arbejde med vignetter i sine interviews med specialevejledere.

Tine Wirenfeldt Jensen inkluderede seks forskellige vignetter i sine interviews med specialevejledere. Alle vignetter omhandlede hendes emne, specialet som eksamensform, og beskrev forskellige hypotetiske scenarier. 

Under interviewet fik interviewpersonerne vignetterne overrakt på små separate kort og blev bedt om at forholde sig til dem.

Tine Wirenfeldt Jensens vignetter.

Bevidst provokation

Vignetter giver interviewpersonerne noget at formulere sig imod eller op omkring, forklarer Tine Wirenfeldt Jensen. 

Nogle af Tine Wirenfeldt Jensens vignetter var bevidst konstrueret med henblik på at provokere interviewpersonerne for at skabe uenighed og dermed diskussion. En af vignetter beskrev fx et scenarium, hvor specialet var afskaffet.

“Strategien var at få dem til at beskrive specialet som eksamensform i en negativ bevægelse,” siger Tine Wirenfeldt Jensen.

“Det skete ved, at deltagerne forholdt sig til de hypotetiske scenarier i vignetterne og forklarede, hvorfor alternative forslag til afslutningen af universitetsuddannelsen fungerede eller ej.” 

De interviewede får en aktiv rolle

Tine Wirenfeldt Jensens interviewpersoner reagerede positivt på at få tildelt en mere aktiv rolle i interviewet ved at kunne vælge mellem materialet og acceptere eller afvise vignetterne, fortæller hun:

“Deltagerne nød tydeligt, at der skete et skift i interviewforløbet, hvor de fik en konkret opgave og blev placeret i en magtfuld position. Jeg lagde mærke til, at de lænede sig frem, udtrykte positiv overraskelse, rakte aktivt ud efter kortene og i det hele taget blev mere energiske.”

Den aktive rolle, vignetter tilbyder interviewpersonen, passede godt til netop Tine Wirenfeldt Jensens interviewpersoner, der som specialevejledere kan karakteriseres som tilhørende en elite

“Mine interviewpersoner forstod sig selv som handlekraftige og beslutningsdygtige, og den selvforståelse kunne vignetterne understøtte,” slutter Tine Wirenfeldt Jensen.

Eksempel nr. 2: Vignetter i interviews om følsomme emner

NGO’en Oxfam brugte vignetter i interviews med borgere i Pakistan, Nigeria og Tunesien. Borgere, som ikke tilhørte nogen elite.

Interviewene handlede om følsomme emner som vold mod kvinder. Her gjorde vignetterne, som var korte, fiktive fortællinger, det muligt for interviewpersonerne at forholde sig til emnet uden at være nødt til at dele deres personlige erfaringer. 

Det gjorde dem lettere for dem at udtale sig og mindskede angsten for at overtræde sociale normer imens – et fænomen, der kaldes “social desirability bias”. 

Læs også: Bias: Når dit eget perspektiv skygger for brugerens.

“It is easier for people to comment on other people’s stories, instead of their personal experiences. You can’t just go to someone to ask ‘hey, do you hit your wife?” forklarer én af interviewerne i en artikel om brugen af vignetter i Oxfam.

Mere om vignetter

De to eksempler på vignetter viser, at vignetter – hvadenten i form af hypotetiske scenarier eller fiktive fortællinger – kan

  • hjælpe interviewpersoner med at sætte ord på elementer, der er en dybt integreret del af deres kultur.
  • give interviewpersoner mere kontrol over interviewet. 
  • gøre det lettere for interviewpersoner at udtale sig om følsomme emner.

Jeg håber, indlægget har givet dig ideer til, hvordan du selv kan bruge vignetter i interviews. 

Du kan læse mere om fordele og ulemper ved teknikken i et nyhedsbrev fra University of Surrey.

Hvis du selv har fået lyst til selv at eksperimentere med vignetter og ønsker sparring på din brug af teknikken, er du velkommen til at kontakte mig.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *