Hvad vil du vide?

Guide til spørgeskemadesign del 1: Hvad vil du vide?

Spørgeskemaer kan være et godt redskab i starten af en udviklingsproces. Men før du går i gang skal du vide, hvad du vil spørge om.

Opdateret den 5. juli 2019

Det kan betale sig at gøre sig umage med sit spørgeskema. For det første fordi der er en direkte sammenhæng mellem spørgeskemaets kvalitet og kvaliteten af de data, man får ud af det. Et dårligt spørgeskema giver upålidelige svar, man ikke kan bruge til ret meget.

For det andet smitter den omhu, man har lagt i udformningen af sit spørgeskema, af på respondenternes svarelyst. Det resulterer i flere fulde besvarelser.

Før du går i gang: Vid, hvad du vil vide

Før du går i gang med at lave et spørgeskema, skal du vide, hvad du vil vide.

Det lyder som en cirkelslutning. Man laver vel et spørgeskema for at finde ud af noget, man ikke allerede vidste?

Både og. Et spørgeskema kan give en svar på hvor mange gange noget er tilfældet. Hvor mange mener A, eller hvor mange oplever B. Og hvor mange, som mener A, oplever ikke B.

Men spørgeskemaet kan ikke definere det ‘noget’ som er tilfældet (A og B i eksemplerne her) for dig. Det skal du selv gøre. Jo mere præcist, du kan definere det ‘noget’, du spørger til, jo mere præcise svar kan du få.

Bryd begreber ned i mindre dele

Lad os tage brugeroplevelse af et website som eksempel. Brugeroplevelsen er dit ‘noget’. Før du kan gå i gang med at formulere spørgsmål til dit spørgeskema, skal du præcisere, hvad du mener med begrebet ‘brugeroplevelse’.

Begrebet er nemlig så abstrakt og diffust, at du ikke får brugbare svar ud af at bruge det direkte i dit spørgeskema.

Et spørgsmål som “Beskriv din oplevelse af at bruge vores website” med svarkategorierne “meget god”, “god”, “hverken god eller dårlig”, “dårlig” og “meget dårlig” vil give dig svar, du ikke kan bruge til særlig meget.

For hvad er det præcist, respondenten vurderer som “dårlig”, fx? Er det tekstens læsbarhed? Sitets loadinghastighed? Det æstetiske udtryk?

Derfor skal begrebet ‘brugeroplevelse’ brydes ned i mindre dele, som definerer det nærmere. Det kan fx handle om

  • hvor nemt brugerne har ved at finde frem til de informationer, de leder efter.
  • hvordan brugerne vurderer sitets visuelle side.
  • hvordan brugerne oplever det sprog, sitet benytter for at henvende sig til dem.
  • hvordan de har det med mængden af tekst på de enkelte sider.
  • hvad de mener om antallet af grafiske elementer på en side.

Nu kan du formulere spørgsmål

Først når du har brudt det centrale begreb ned i mindre dele, kan du begynde at formulere de spørgsmål, som skal indgå i dit spørgeskema:

  • Hvor mange har henholdsvis let eller svært ved A?
  • Hvor mange mener hvad om B?
  • Hvor mange oplever C som “vedkommende”?
  • Osv.

Til dig, der vil vide mere om spørgeskemaer, der virker, har jeg skrevet en bog, der er udkommet på forlaget Frydenlund. Besøg bogens hjemmeside.


Om guiden til spørgeskemadesign

Indimellem kan det være nødvendigt eller bare smart at lave et spørgeskema. Men gode spørgeskemaer er svære at lave. Derfor har jeg lavet en guide om vigtige aspekter, når man designer spørgeskemaer.

Guiden bygger på kurset Questionnaire Design for Social Surveys, som jeg i sommeren 2014 tog ved University of Michigan via Coursera. Det var baseret på underviserne Frederick Conrad og Frauke Kreuters forskning i spørgeskemaer. En præmis for kurset var, at man kan opnå viden om menneskers adfærd og synspunkter gennem spørgeskemaer. Den præmis kan diskuteres og bliver det også mange steder. Men diskussionen tages ikke i denne guide.

Læs også

About Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

2 comments:

  1. Hej Charlotte Albrechtsen, skal bruge opsætning og guide til noget spørgeskema og interview til nedenstående, kan du hjælpe med sådanne noget?

    Kan vi mentaltræne og forberede atleterne på det pres der møder dem når der skal konkurreres og en gameplan følges?
    Jeg kaster mig over et kvantitativt og kvalitativt studie om mentaltræning via VR-teknologi og lyd.
    Måden jeg har tænkt mig, at udfører opgaven på i korte træk er følgende.
    At finde ud af hvor jeg har mulighed for at lave en VR-produktion til formålet og med sekvenser fra en taekwondo gameplan, vil jeg afprøve produktet i landets udviklings taekwondo center på atleterne.
    Jeg vil prøve, at kortlægge en evt. respons igennem spørgeskema, interview og pulsmålinger.
    Jeg vil prøve at kortlægge i om metoden kan bruges som mental forberedelse eller træning.
    Bh. -Tommy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *