Du er måske stødt på metodeklassikeren “Interview” skrevet af Steinar Kvale og Svend Brinkmann. Men bør du egentlig læse den? Det finder du ud af i denne anmeldelse.
Anmeldelse af Steinar Kvale & Svend Brinkmann: “Interview – det kvalitative forskningsinterview som håndværk”. Hans Reitzels Forlag 2014
Hvis du har beskæftiget dig med kvalitative interviews på et tidspunkt mellem 1997 og nu, er der en god chance for, at du er stødt på afdøde Steinar Kvales klassiske metodebog om emnet.
Bogen med den sigende titel “Interview”.
Måske har du ovenikøbet bemærket, at Svend Brinkmann har været medforfatter siden bogens 2. udgave 2009? Psykologiprofessoren med nej-hatten er nemlig én af landets førende eksperter i det kvalitative interview.
En bog i to dele
I 2015 kom “Interview” i sin 3. udgave på dansk, oversat fra engelsk. Ligesom 1. og 2. udgave giver bogen en grundig introduktion til det kvalitative interview som metode.
Den består af to dele. Første del anlægger et videnskabsteoretisk og etisk perspektiv på interviewmetoden.
Anden del, “De syv faser af en interviewundersøgelse”, lægger op til mere praktisk brug og gennemgår alle faserne af en interviewundersøgelse fra emnevalg til afrapportering.
Men er “Interview” noget for dig? Det kan du finde ud af her, hvor jeg har samlet fem argumenter for, hvorfor du enten skal læse bogen eller holde dig langt væk fra den.
Du kan ikke undvære bogen, hvis …
1.
Du er studerende og skal i gang med at lave interviews i en akademisk sammenhæng, hvor du skal redegøre for interviewmetodens videnskabsteoretiske forudsætninger. Dem får du nemlig en glimrende og nuanceret introduktion til i “Interview”.
Bogen hjælper dig især igennem de faser af interviewundersøgelsen, hvor du fokuserer, designer og gennemfører din interviewundersøgelse. Det kan du læse mere om i Maria Johansens anmeldelse på Book me up, Scotty.
Når du skal analysere dine interviews, må du supplere med andre kilder. Bogen introducerer dig til forskellige analysemetoder, men går ikke tilstrækkeligt i dybden med til, at du kan bruge den som din eneste kilde til analysearbejdet.
Til gengæld får du nok at vide om analysemetoderne til at forstå, at dit valg af analysemetode har betydning for de valg, du må træffe i de tidligere faser af interviewundersøgelsen, og du bliver klædt på til at vælge analysemetode tidligt i processen.
Så læs bogen færdig, før du går i gang med din undersøgelse.
Du kan have glæde af bogen, hvis …
2.
Du har brug for at lave interviews af høj kvalitet på en metodisk forsvarlig måde i forbindelse med dit arbejde. Til det formål giver bogen nogle nyttige retningslinjer for, hvordan du kan arbejde med validering af interviewundersøgelsen igennem alle dens faser.
Måske farer du lidt vild i de mange spørgsmålstyper og hvornår, du skal benytte dig af hvilke typer.
Men det skal nok gå, så længe du hæfter dig ved budskabet om, at din vigtigste opgave er at hjælpe interviewpersonen med at komme til orde og så ellers får spurgt godt ind til det, han eller hun fortæller dig.
3.
Du er god til at bladre, skimme og pluklæse. Så du kan springe over de lidt for mange passager, der citerer Sokrates’ dialoger.
Selv om du godt se, at de sikkert er med for at almengøre indholdet, både fagligt og kulturelt, så bogen kan favne læsere fra mange fag og lande. Og måske også for at opveje, at så mange af bogens intervieweksempler stammer fra Steinar Kvales forskningsområde i krydsfeltet mellem psykologi og læring.
4.
Du er skolet i kvantitative metoder og er klar til at få udfordret dit syn på interviewet som en subjektiv metode, der især er kendetegnet ved, at dens resultat ikke er repræsentativt.
Eller du har chefer eller kolleger, der trænger til at få udfordret deres syn på interviewet, og du har brug for argumenter til formålet.
Dem får du hos Kvale & Brinkmann. De forklarer, hvorfor kritikken af interviewet som subjektivt er forfejlet, og hvordan det veludførte interview kan siges at være objektivt i mere end én forstand.
De forklarer også, hvordan man kan bære sig ad med at generalisere på baggrund af en interviewundersøgelse, hvis det er ønsket. Et ønske, de dog opfordrer læseren til at være kritisk over for.
Bogen er ikke noget for dig, hvis …
5.
Du ikke kan se pointen i at opnå viden om menneskers tanker, erfaringer, oplevelser og holdninger gennem samtale. Så er her et par forslag til, hvor du bør starte i stedet:
- Glem big data – brug thick data, når du vil forstå dine kunder
- Det kan Donald Rumsfeld lære dig om spørgeskemaers begrænsninger.
At læse eller ikke læse
Jeg håber, indlægget her har rustet dig til at afgøre, om du skal læse Steinar Kvale og Svend Brinkmanns “Interview”.
Hvis ét af de første fire argumenter vækker genklang hos dig, vil jeg råde dig til at læse bogen, for der er mange gode overvejelser og retningslinjer at hente.
Har du allerede læst bogen? Så hold dig ikke tilbage med at dele din holdning og dine betragtninger over den i kommentarfeltet herunder.
Fotos: Mogens Engelund, Maria Johansen og Lars Kruse (AU foto).
