Derfor kan du ikke undvære feedback på dine spørgsmål

Uden gode spørgsmål kan du ikke lære din bruger at kende – men gode spørgsmål kræver, at du allerede kender din bruger. Læs om, hvordan feedback kan hjælpe dig med at løse det paradoks.

At kunne stille spørgsmål er en vigtig kompetence, når du gerne vil have indblik i, hvordan dine brugere oplever verden – eller bare et lille hjørne af den. Det gælder, hvadenten du går kvalitativt eller kvantitativt til værks.

I begge tilfælde skal dine spørgsmål være forståelige, entydige og mulige at besvare. 

Det vil sige, at 

  • brugeren skal kunne forstå alle spørgsmål. De skal give mening for brugeren.
  • brugeren skal forstå spørgsmålene på den måde, du havde tænkt, og på samme måde som andre brugere forstår dem.
  • brugeren skal kunne svare fyldestgørende på alle spørgsmål.

Vigtig for svarenes kvalitet

Er ét eller flere af de tre krav ikke opfyldt, går det ud over kvaliteten af de svar, du får. 

Hvis du stiller fx stiller flertydige spørgsmål i et spørgeskema, får du svar på forskellige tolkninger af samme spørgsmål. Det er et problem, for du har ingen chance for at vide, hvilken tolkning, der ligger bag de enkelte svar.

Læs også: Dine respondenter kan ikke svare på dit spørgeskema.

Ved at få feedback på dine spørgsmål før du stiller dem til brugerne, kan du undgå, at brugerne ikke forstår dem.

Når du arbejder kvalitativt, kan uklare spørgsmål skabe forstyrrelser eller måske ligefrem sammenbrud i samtalen med interviewpersonen. 

Det gode spørgsmåls paradoks

“Okay,” tænker du måske. “Så formulerer jeg da bare forståelige og entydige spørgsmål, der er mulige at besvare.”

God idé. Bortset fra at det er temmelig svært. 

Det er svært, fordi din bruger er en anden end dig og har et andet perspektiv på verden. Det er netop det, du er interesseret i at opnå viden om. Men for at få den viden, er du nødt til at formulere dine spørgsmål, så de giver mening fra brugerens perspektiv. 

Det er lidt af et paradoks: Uden gode spørgsmål kan du ikke lære din bruger at kende. Men gode spørgsmål kræver, at du allerede kender din bruger, så du kan sætte dig i hendes sted.

Løsning: Få feedback på dine spørgsmål

Heldigvis er der en vej ud af paradokset. Den vej hedder feedback. 

Ved at bede en anden om feedback på dine spørgsmål, før du stiller dem til brugerne, kan du få et nyttigt indblik i, hvordan dine spørgsmål virker på andre mennesker. 

Gennem feedback får du indblik i, hvordan dine spørgsmål virker på andre.

Et indblik, du kan bruge til at optimere dine spørgsmål, så de bliver mere forståelige, entydige og mulige at besvare. 

Hvem skal du bede om feedback?

Der er flere, du kan bede om feedback:

  • Feedbacken kan komme fra en person med omtrent samme baggrund som dine interviewpersoner, en slags test-interviewperson. 
  • Den kan også komme fra én, som ved særlig meget om den gruppe, dine interviewpersoner tilhører. En ekspert. 
  • Eller en rutineret interview, der har erfaring med at leve sig ind i andres perspektiv, ikke mindst sprogligt. 

Hvornår og hvordan skal du bede om feedback?

Det er en fordel at bede om feedback, når du har et første bud på dine spørgsmål. Lad være med at finpudse dem alt for meget. Du er mere åben over for feedbacken og får mest ud af den, når du selv er indstillet på at arbejde videre med dine spørgsmål.

Vær specifik om, hvad du gerne vil have feedback på. Hvis dine spørgsmål skal leve op til bestemte kriterier, så nævn dem. Sig fx til din feedbackgiver: 

“Jeg vil gerne høre, hvad du tænker om de spørgsmål, jeg har formuleret. Jeg ønsker, de skal være lette at forstå, entydige og mulige at besvare for interviewpersoner af typen X. Hvad er din vurdering?”

Hvordan få og give feedback?

Du og din feedbackgiver kan selvfølgelig få og give feedback ad hoc, uden at bruge nogen bestemt metode til formålet.

I kan også gøre brug af en eksisterende feedbackmetode. Der findes forskellige at vælge imellem:

Hvis du laver et spørgeskema, er ekspertinterviews og kognitive interviews oplagte feedbackmetoder. Dem kan du læse mere om i indlægget 4 metoder, når du skal teste dit spørgeskema.

Brug fx perspektivmetoden til at få feedback på dine spørgsmål.

Skal dine spørgsmål stilles under et kvalitativt interview,vil perspektivmetoden være en egnet metode til feedback. Alternativt kan du lave et decideret pilotinterview, hvis din feedbackmodtager er en repræsentant for dine kommende interviewpersoner. 

Feedbackmetoderne giver feedbacken en form og en struktur, der hjælper med at tydeliggøre jeres roller og forventninger til hinanden i feedbacksituationen. 

Samtidig kan en fast fremgangsmåde også betyde, at du som modtager af feedback oplever feedbacksituationen som mindre sårbar.

Få et akademisk perspektiv

Jeg håber, du har fået idéer til, hvordan du kan bruge feedback til at optimere dine spørgsmål til kvalitative interviews eller spørgeskemaer.

Et mere akademisk perspektiv på, hvorfor det er en god idé at få feedback på sine spørgsmål, får du i et konferenceabstract, jeg er medforfatter til: Redesigning a research methods course: Peer feedback as a method to build core skills in research design and data analysis.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *