Thomas Grønlund er en af de forfattere, der har arbejdet med personas.

3 ting du kan lære af, hvordan forfattere bruger personaer

Personaer hjælper fagbogsforfattere med at forstå deres målgruppe. Men det er ikke det hele. Få indblik i personametodens spændvidde gennem to forfattercases – én fra en konsulentvirksomhed og én fra Forsvaret.

Opdateret 29. juni 2021

Hvis du skriver, taler eller underviser som en del af dit arbejde, er du klar over, hvor vigtigt det er at kende og forstå sin målgruppe. Et klart billede af målgruppen er en forudsætning for at kunne tilpasse sin formidling, så den passer til målgruppens baggrund, vidensbehov og præferencer.

Personametoden kan levere et sådant billede af målgruppen i form af faktuelt funderede, men fiktive portrætter af mennesker fra målgruppen. Det enkelte personaportræt afspejler en større gruppe af individer.

Læs også: 7 grunde til at personametoden gør dig klogere på dine brugere.

Metoden kan imidlertid bruges til andet og mere end målgruppeforståelse. Det får du tre eksempler på her, hvor du møder to forfatterpar, der har arbejdet med personaer i skriveprocessen.

Berit, Jens, Lærke og servicedesign

Makkerparret Søren Bechmann og Mette Mikkelsen fra Service Design Institute brugte personaer, da de sidste år skrev fagbogen “Med andre øjne” om servicedesign. 

“Vores redaktør stillede spørgsmål om bogens målgruppe. Det var oplagt at besvare det spørgsmål ved at lave personaer. Personametoden er i forvejen en del af den værktøjskasse, vi arbejder med som servicedesignere – og som vi præsenterer i bogen,” fortæller Søren Bechmann. 

Resultatet blev tre personaer, der alle afspejler tidligere deltagere i makkerparrets kurser og workshops: Berit, der arbejder i kommunen, underviseren Jens og den studerende Lærke.

De to forfattere præsenterede deres personas ved en reception i anledning af bogudgivelsen.

#1. Personaer er et nyttigt samarbejdsværktøj

Søren Bechmann fremhæver, at de tre personaer fungerede som et nyttigt samarbejdsværktøj:

“Når man skriver en bog sammen med andre, er det én lang forhandling. Om indhold, om stil, om prioriteter. Personaerne blev en tredje part i den forhandling, og de trak vores samtaler væk fra vores egne præferencer og over på målgruppens. De gjorde det nemmere for os at nå til enighed undervejs i skriveprocessen.”

Helt konkret hjalp personaerne forfatterparret med at reducere antallet af sider i bogen, da den var blevet for lang. Det påpeger Mette Mikkelsen. Hun og Søren Bechmann brugte personaerne til at afgøre, hvilke dele af indholdet, der var mest relevant at have med i bogen.

At personaer er et nyttigt samarbejdsværktøj, er den første lære udledt af måden, forfatterne arbejder med personaer på

#2. Flere end forfatterne har gavn af læserpersonaer

Den anden lære er, at personametoden er et alsidigt værktøj, som andre end forfatterne selv kan have gavn af: 

Ud over at optræde indirekte i bogen i form af de valg, der er truffet, optræder Berit, Jens og Lærke også på bogens bagside som en slags varedeklaration. Personaerne viser potentielle læsere, hvem bogen er tiltænkt. 

Bogens forlag har også haft nytte af den viden om bogens målgruppe, som personaerne repræsenterer. Forlaget har brugt personaerne i forbindelse med planlægningen af markedsføring af bogen.

En bog, der skulle ændre Forsvarets læringskultur

Thomas Grønlund er endnu en fagbogsforfatter, der har gjort brug af personametoden. Han er orlogskaptajn og pædagogisk konsulent ved Forsvarsakademiet. 

I 2016 udgav han sammen med sin kollega Peter Sjøstedt en bog, der formidlede god praksis inden for undervisning i Forsvaret. Bogen skulle bidrage til at ændre undervisnings- og læringskulturen i Forsvaret, så det blev baseret på et tidssvarende læringssyn. 

Den aktuelle læringskultur blev undersøgt

Som forarbejde til bogen valgte Thomas Grønlund og hans arbejdsgruppe at fremstille personaer for at skabe viden om målgruppen.

“Det gav rigtig god mening at lade forandringsarbejdet tage udgangspunkt i viden om den aktuelle læringskultur i Forsvaret og konteksten for den,” forklarer han.

Den viden skabte Thomas Grønlund ved at undersøge, hvem der underviser, og hvordan der undervises i Forsvaret. Han udsendte et spørgeskema til Sergentskolerne i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og andre afdelinger i Forsvaret. Og han observerede undervisningen i en række sammenhænge.

Den ene af bogens to forfattere, Thomas Grønlund, observerede undervisning i Forsvaret som research til bogen.

#3. Personaer giver tyngde

På baggrund af sin undersøgelse beskrev Thomas Grønlund en række personaer. De blev flittigt brugt under udviklingen af lærebogen. Ligesom Søren Bechmann og Mette Mikkelsen oplevede Thomas Grønlund og hans medforfatter, at personaerne hjalp dem med at træffe valg om bogens

  • grundlæggende koncept
  • visuelle stil: layout, illustrationer og billeder
  • sproglige stil.
Peter Grønlund og Peter Sjøstedt er forfattere til Instruktørvirke i Forsvaret.

Samtidig gav persona-arbejdet bogprojektet troværdighed udadtil, påpeger Thomas Grønlund: 

“Vores personaer og det arbejde, som lå bag, gav hele projektet en autenticitet, der skabte opbakning om det og anerkendelse af det blandt relevante parter rundt omkring i organisationen.” 

Det er den tredje lære, du kan tage med dig de to forfattercases: At det stykke undersøgelsesarbejde, der ligger til grund for personaerne, giver projektet tyngde, hvilket gavner den organisatoriske opbakning til et projekt. 

Vil du vide mere?

Jeg håber, du har fået indblik i, hvordan personaer kan bruges til andet og mere end målgruppeforståelse.

Her på bloggen finder du også eksempler på, hvordan metoden bliver brugt i universitetsverdenen, på højskoler, hospitaler og i produktionsvirksomhederne LINAK Danmark og Arla

I min bog Valide personaer – trin for trin kan du finde endnu flere cases om arbejdet med personaer. Bogen guider dig desuden til, hvordan du selv kan bære dig ad med at fremstille personaer.

Bogen "Valide personaer - trin for trin" er skrevet af Charlotte Albrechtsen.


About Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *