De ideer, der kommer ud af den klassiske brainstorm er for tilfældige, lyder kritikken, og der er behov for nye metoder til idéudvikling. En vej frem er at lade idéudviklingen tage afsæt i data.
Opdateret 23. november 2020
Det er ikke svært at få idéer.
Men det er svært at få idéer af høj kvalitet. Derfor er der behov for at nytænke den klassiske brainstorm. Det skrev Mandag Morgen for nylig i en artikel om brainstormmetoden og dens udfordringer.
Den klassiske brainstorm er den, hvor en gruppe samles i et mødelokale og alle i princippet byder ind med ideer, mens post-its’ene flyver om ørerne.
Metoden er efterhånden blev allemandseje. Problemet er bare, at den giver ideer af lav kvalitet. Ideer, som er præget af tilfældighed.
Tilfældet råder i den klassiske brainstorm
De ideer, der får opmærksomhed er enten dem, der blev nævnt først, eller dem, som fremsættes på den mest insisterende måde.
De fleste ideer skydes ned, så snart de er fremsat. Hvis de overhovedet når igennem forslagsstillerens eget kritiske filter og bliver sagt højt.
Tit bygger de ideer, der fremsættes i en brainstorm, mere på fornemmelser end på viden om fx slutbrugeres oplevelser og adfærd. Det er med til at øge tilfældighedselementet.
Behov for nye metoder
Derfor sker der lige nu en bevægelse væk fra den klassiske brainstorm og henimod andre metoder. I Mandag Morgens artikel udtaler en innovationsforsker:
“Fokus er nu på, hvordan man kan undgå de værdiløse ideer og øge chancen for at finde de ideer, der har værdi.”
Vejen frem kan ifølge Mandag Morgen være bedre ledelse af brainstormen, hurtig test af ideerne og inddragelse af andre parter end de vante.
Brug af stilhed og individuel refleksion er en anden, aktuel tendens inden for brainstorming.
Læs også: 5 alternativer til den klassiske brainstorm.
Idéudvikling forankret i data
Mit eget bud er at lade idéudviklingen tage afsæt i empiriske data om det område, der skal nytænkes.
Til det formål har jeg udviklet Tovejs’ dialogspil til idéudvikling.
De empiriske data danner afsæt for ideerne, der på den måde forankres i noget, nogen har sagt, gjort eller oplevet. De ideer, der kommer ud af det, bliver ikke tilfældige, og de har en meningsfuld sammenhæng med deres kontekst.
Stilling Skole skiftede brainstorm ud med dialogspil
Dialogspillet er blandt andet blevet brugt på Stilling Skole, hvor ledelsen ønskede at undersøge udviklingsmuligheder for skolens årlige koloni.
Tegninger og tekster fra børn i indskolingen, en fokusgruppe med forældre og interviews med lærere og pædagoger blev bearbejdet til ca. 100 datakort.
Du kan læse mere om undersøgelsen på Stilling Skole her: Dobbeltinddragelse giver indsigt, ideer og læring.
Hvert kort rummede en stump data. Det kan være en oplysning, et billede, et nøgleord eller et kort citat.
Spillerne besvarer spørgsmål med data
Spillerne brugte datakortene til at besvare tre forberedte spørgsmål:
- Hvilke elementer skal til for at skabe den bedste koloni for skolens børn?
- Hvilke elementer skal til for at skabe den bedste koloni for forældrene?
- Hvilke elementer skal til for at skabe den bedste koloni for Stilling by?
Det skete ved at diskutere, udvælge og kombinere data. Hvis spillerne savner oplysninger, kunne de selv tilføje dem ved at udfylde blanke kort.
Da alle spørgsmål var besvarede, sammenfattede spillerne selv deres svar.
Brugen af fragmenter fremmer idéudvikling
Brugen af data som afsæt for et idéudviklingen som på Stilling Skole sikrer som sagt idéerne en empirisk forankring. Derudover benytter spillet sig af to greb for at fremme idéudvikling: fragmenter og spilformatet.
Hvert datakort udgør et fragment, og der er ikke en klar eller lineær sammenhæng mellem de enkelte kort.
Når spillerne kombinerer de fragmentariske datakort, stimulerer det kreativiteten:
Mellem de usammenhængende fragmenter opstår der sprækker, som spillerne selv må fylde med mening. Derved opstår nye, uventede betydninger.
Tilgangen er beslægtet med cut-up-teknikken, som en ung David Bowie demonstrerer i videoen herunder.
Spilformatet gør det tilladt at drømme
Spilformatet skaber et rum, hvor det er tilladt at lege og drømme uden at skulle tænke over, hvad der er realistisk og gennemførligt.
Én af spillets regler er, at spillerne ikke må komme med praktiske indvendinger mod de ideer, som bliver fremsat. Gør de det, får de et bødekort.
På den måde slukker spillet for det realisme-filter, der har taget livet af et utal af ideer fremsat i klassiske brainstorms. Og det er befordrende for idéudvikling.
Desuden betyder brugen af spilleregler, at vante adfærdsmønstre sættes ud af kraft. Spillereglerne overskriver de sædvanlige hierarkier, og alle får en chance for at komme til orde.
Samtidig tilbyder spillet en tempofyldt og varieret proces.
Læs også: 5 gode grunde til at bruge et spil, næste gang du faciliterer et møde.
Tilpasset situationen
For at gøre en lang historie kort: Tovejs’ dialogspil er et bud på, hvordan idéer kan udvikles i fællesskab uden at blive baseret på tilfældigheder.
Hvis du er nysgerrig på, om spillet kan bruges i din organisation, er du velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.
Der findes også andre alternativer til den klassiske brainstorm. Jeg håber, du finder en metode til kvalificeret idéudvikling, der passer til dit behov.
