Læs med, hvis du vil undgå de mest almindelige fejl, som begås i forbindelse med fokusgrupper.

6 fejl, du skal undgå, når du holder en fokusgruppe

Læs med her, hvis du vil undgå en stribe fejl, jeg selv har lavet og set andre begå i forbindelse med fokusgrupper.

Jeg har været involveret i rigtig mange fokusgrupper i mit arbejdsliv. De fleste har jeg holdt selv, andre har jeg superviseret, og atter andre har jeg deltaget i som brugerrepræsentant.

Det har givet mig rig erfaring med de fejl, man kan begå, når man holder fokusgrupper. Dem vil jeg gerne dele med dig, så du kan blive bevidst om, hvad du skal styre uden om, næste gang du skal holde en fokusgruppe.

Derfor har jeg samlet de seks mest almindelige brølere.

Du kan også se en kort gennemgang af alle seks fejl i slide-format:

 

# 1: Du går for sent i gang med at rekruttere deltagere

At rekruttere deltagere tager typisk længere tid, end du tror. Medmindre du har et panel af mulige deltagere at trække på, kan du roligt sætte en måned af til opgaven.

Du skal nemlig først i kontakt med potentielle deltagere, og så skal du motivere dem til at deltage. Det er opgaver, som kan tage tid.

Du skal finde ud af, hvor deltagerne færdes, og hvordan du bedst kan komme i kontakt med dem. Det skrev jeg om i indlægget Sådan kommer du i kontakt med potentielle deltagere.

Deltagerne skal måske se din henvendelse flere gange, før de er parat til at sige ja. Eller de skal få tillid til dig og dit projekt ved at én, de kender, siger god for begge dele.

Måske oplever de intet incitament til at deltage, og du skal finde ud af, hvordan du giver dem det. Et emne, jeg behandlede i indlægget Sådan motiverer du folk til at deltage.

# 2: Du forsøger at moderere og observere fokusgruppen på samme tid

Én person kan teknisk set godt afholde en fokusgruppe. Men jeg anbefaler at være to.

Den ene skal være moderator.

Moderatoren skal først og fremmest gennemføre fokusgruppeinterviewet. Han eller hun skal holde samtalen i gang og på sporet. Personen skal sørge for, at alle kommer til orde, og huske, hvad der er blevet sagt.

Det kræver fuld koncentration. Så megen koncentration, at moderatoren ikke samtidig kan observere fokusgruppens deltagere fyldestgørende. Det kan fx være svært for moderatoren at have overblik over, om alle er ordentligt med i samtalen.

Her kommer observatøren ind i billedet.

Observatøren kan lægge mærke til, om nogen bliver afbrudt eller forsøger at få taletid. Han eller hun kan se, hvis en deltager trækker sig tilbage.

Observatøren ser også nonverbale tegn på fx uenighed, billigelse eller irritation. Detaljer, som moderatoren med sit fokus på samtalen tit overser, og som bidrager til et mere komplet billede af fokusgruppen og dens deltagere.

I indlægget Kender du de 4 roller, der skal besættes i en fokusgruppe? har jeg skrevet mere om moderatorens og observatørens parløb. Indlægget findes også i slide-format:

 

# 3: Du mangler stamdata om deltagerne

Når fokusgruppeinterviewet er overstået, skal det analyseres og afrapporteres. Til begge formål har du brug for gode stamdata om deltagerne.

Det er virkelig ærgerligt at stå og mangle faktuel viden. Eksempelvis om deltagernes bopæl ved analysen af en fokusgruppe om folks forhold til deres lokalområde.

Men det kan sagtens ske, at basal information smutter gennem fingrene på dig, mens du har travlt med de mange andre ting, der foregår i fokusgruppen. Såsom at sørge for, at samtalen flyder, og at deltagerne holder sig til emnet.

Derfor er det en god idé på forhånd at tænke over, hvilke stamdata, du har brug for, og planlægge, hvordan du vil registrere dem. 

Hvilke data, du har brug for, afhænger af, hvad du undersøger.

Et eksempel:

Da jeg holdt en fokusgruppe med forældre om deres børns skoles koloni, havde jeg brug for at kende deltagernes fulde navne; om deres børn havde været på koloni og hvor mange gange; og om de selv havde deltaget i kolonien samt hvor ofte.

En effektiv måde at få de data på, er ved at lade deltagerne udfylde et kort spørgeskema, når de ankommer, og inden fokusgruppeinterviewet går i gang. Det må ikke tage mere end et par minutter at udfylde.

Der er flere fordele ved at få stamdata gennem et spørgeskema:

  • Spørgeskemaerne er lette at opbevare og giver et hurtigt overblik over deltagerne, når du skal bearbejde fokusgruppeinterviewet.
  • Du undgår at bruge kostbare interview-minutter på faktuelle spørgsmål, men kan bruge fokusgruppen til det, den er bedst til: At få mange forskellige perspektiver på et emne, og at få deltagerne til at diskutere deres perspektiver indbyrdes. 
  • Du undgår “tom” ventetid. Opgaven med at udfylde spørgeskemaet betyder, at de deltagere, der kommer først, har noget meningsfuldt at lave, indtil de øvrige deltagere møder op.

# 4: Du lægger for hårdt ud

Det første spørgsmål, du stiller fokusgruppedeltagerne, er måske det vigtigste.

Spørgsmålet udgør den brede ende af en “tragt” af spørgsmål, som jeg beskrev i indlægget Hold fokus i fokusgruppen – brug tragtmodellen.

Det har til formål at engagere deltagerne. Sørge for, at alle kommer på banen med det samme og give dem lyst til at bidrage aktivt i resten af fokusgruppen.

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål, der giver dig værdifulde informationer, men det er vigtigt for samtalens videre forløb og det samlede udbytte af fokusgruppen.

Så tøjl din trang til at skabe dyb viden fra første minut og kreér et spørgsmål, som, ud over at være koblet til fokusgruppens emne

  • er let at besvare uden at være banalt. Så alle føler, de kan (og vil) svare med det samme – men ikke føler sig talt ned til.
  • giver forskellige svar, så den enkelte deltager oplever, at hans eller hendes bidrag er unikt – at de andres bidrag også er det.

Lyder det svært at ramme balancen mellem det enkle og det banale? Det behøver det ikke at være.

Et faktuelt spørgsmål efterfulgt af ordene “og hvorfor?” kan fungere glimrende. Sådan her:

“Hvad er det sidste, du kan købt online, og hvorfor?” (ved en fokusgruppe om nethandel).

“Hvilket museum har du senest besøgt, og hvorfor?” (ved en fokusgruppe om museumsbrug).

# 5: Forløbet er for monotont

En fokusgruppe varer typisk 1-3 timer. Mine plejer at vare i 2 timer.

Det er lang tid at sidde rundt om et bord og snakke. Selv om spørgsmålene er nok så interessante og varierede, og selv om deltagerne selv har indvilliget i at medvirke.

Ved at indlægge aktiviteter i fokusgruppen undgår du, at forløbet bliver monotont og måske en anelse kedeligt.

Du gør det også muligt for deltagerne at udtrykke sig på andre måder end gennem tale. Og alt efter aktiviteternes type får du mulighed for at skrue op eller ned for energiniveauet eller koncentrationen.

Det har jeg skrevet mere om i indlægget Derfor skal du have forskellige aktiviteter i dine workshops og fokusgrupper.

# 6: Du spørger ikke nok ind

En fejl, jeg har begået tit, er at stille mig tilfreds med et halvt svar eller et svar, jeg ikke forstod.

Halve eller uforståelige svar er imidlertid ikke meget værd, når fokusgruppeinterviewet skal analyseres. De er dårlig data.

For at undgå dem, skal du (og jeg) spørge ind. Vi skal bede fokusgruppedeltagere færdiggøre, uddybe, gentage eller omformulere deres svar.

På en venlig og interesseret måde og mere end én gang, hvis det er nødvendigt.

En typisk fejl i fokusgrupper er, at moderatoren ikke spørger nok ind til deltagernes svar.

Vi kan fx lade os inspirere af spørgeteknikken 5 Whys. Teknikken går i al sin enkelhed ud på, at man gentagne gange besvarer interviewpersonens svar med et “hvorfor?”.

Læs en Wikipedia-artikel om 5 Whys.

Teknikken er egnet til at forstå årsagen til en holdning, et ønske eller lignende. Den skal dog bruges med omtanke i en fokusgruppesituation, så den ikke ødelægger samtalens flow eller sætter uhensigtsmæssigt megen fokus på én deltager.

Få inspiration

Vil du have inspiration til aktiviteter i din næste fokusgruppe?

Så kan du få tilsendt e-hæftet “5 ideer til aktiviteter i din næste workshop eller fokusgruppe” kvit og frit og med det samme ved at skrive dig op herunder.

Du skriver dig samtidig op til at modtage Tovejs’ nyhedsbreve med inspiration og viden om brugerinddragelse. Det er let at afmelde sig igen, hvis du skulle ønske det.


Indlægget er en opdatering af to tidligere indlæg, der blev udgivet i 2016.

Print Friendly, PDF & Email

Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *