En digital analyse af kvalitative data foregår ved en skærm.

Skal din kvalitative analyse være digital eller analog?

Dine kvalitative data er digitale, også selv om de er produceret med analoge metoder. Men skal din analyse også være digital, eller er du bedre tjent med at holde analysen analog? Det kan du finde ud af ved at læse dette indlæg.

For nylig skrev jeg et indlæg om digitale, kvalitative metoder til brugerindsigt som jeg modstillede analoge metoder til brugerindsigt.

I indlægget lagde jeg vægt på forskelle mellem de to typer af metoder. Men der er også ligheder. Særligt på ét punkt adskiller de to typer metoder sig ikke fra hinanden:

Begge producerer digital data:

  • lydfiler
  • billedfiler
  • tekstfiler
  • videofiler.

Dine data er allerede digitale

At digitale metoder producerer digitale data kommer nok ikke som nogen overraskelse.

Men digitale data er ikke umiddelbart det, vi forbinder med en analog metode som fx fokusgruppen. Ikke desto mindre producerer fokusgrupper både digitale lydfiler, tekstfiler i form af transskriptioner og ofte også videofiler, hvis fokusgrupperne filmes.

Med andre ord: Dine data er allerede digitale. I dette indlæg kan du læse om, hvad det betyder for din analyse af data. Skal den også være digital?

Den analoge analyse foregår offline

For at kunne tage stilling til valget af analysetype, er det vigtigt at vide, hvad henholdsvis en analog og en digital analyse indebærer.

En analog analyse foregår offline. Måske på en væg, en opslagstavle, et bord eller på gulvet som på billedet herunder.

Når du laver analoge analyser, skal du først transformere dine digitale data til analoge data ved at skrive feltnoter, transskriberede interviews m.m. ud. Dernæst har du brug for skriveredskaber, papir, saks og måske tape.

I indlægget 5 trin fra rå data til rapport beskrev jeg, hvordan en analog analyse af empiriske data kan foregå.

Den digitale analyse foregår på en skærm

En digital analyse følger nogenlunde samme trin som den analoge analyse, men finder sted i et digitalt miljø. Den foregår på en skærm.

En digital analyse af kvalitative data foregår ved en skærm.

Når du laver digitale analyser, har du brug for software. Nogle klarer sig med almindelige tekstbehandlingsprogrammer, og andre bruger særlige programmer udviklet til formålet.

Hvad kan analysesoftware hjælpe med?

Der findes forskelligt software til analyse af empiriske data. Eksempler på analysesoftware er NVivo, Quirkos og MAXQDA.

Analysesoftware kan – modsat hvad man måske kunne tro – ikke analysere for én. Men det kan gøre det lettere at

  • håndtere store mængder af kvalitative data
  • søge efter nøgleord i data
  • holde styr på de koder og kategorier, som du skaber i løbet af analysen
  • visualisere mønstre i data.

Se en kort introduktion til NVivo – lavet af producenten selv:

Så er sagen jo klar! Analysen skal være digital.

Nej, vent. Der er argumenter både for og imod at lave en digital analyse.

Et argument imod at lave en digital analyse

“Jeg har mest erfaring med at lave analoge analyser.”

Sådan lyder et udbredt argument imod at lave en digital analyse.

Jeg kan godt følge tanken. Du er mest tryg ved det, du er vant til. Du ved, det virker. Det er et pragmatisk argument.

Lad mig alligevel udfordre det:

Hvis du har rutine i at lave analoge analyser, er du særligt gunstigt stillet i forhold til at lave gode, digitale analyser. Fordi du forstår grundprincipperne i analysearbejdet, og fordi du ved, hvor vigtigt det er at grave dig helt ned i data.

At skulle digitalisere din analysepraksis kræver selvfølgelig, at du har mod på og tid til at sætte dig ind i brugen af analysesoftware.

Et argument for at lave en digital analyse

Et typisk argument for at lave digitale analyser lyder sådan:

“Jeg er vant til at arbejde på en skærm.”

Det gælder de fleste af os. Hvis du er yngre end 30 år, har du måske meget lille erfaring med at arbejde offline. På den måde mimer argumentet det ovenfor, bare med omvendt fortegn.

Men også dette argument kan udfordres.

At gå offline og få fingrene i dine data i helt bogstavelig forstand kan give en grundigere analyse, end hvis du laver analysen på en skærm.

Vi får nemlig fat i flere detaljer, når vi læser en tekst på papir frem for på en skærm, skriver to forskere på Business Insider.

Mit modargument forudsætter, at dine data antager form af tekst. Det er ikke sikkert. Hvis dine data er i billed-, video- eller interaktiv form, kan det besværliggøre en analog analyse.

Lyntest: Skal du lave en digital analyse?

Om din analyse skal være analog eller digital, kan du afgøre ved at tage den lille lyntest herunder. Læs de fire spørgsmål og overvej, om du kan svare ja eller nej til dem.

  1. Har du allerede erfaring med fremgangsmåden i analoge analyser?
  2. Har du tidligere har prøvet at arbejde med analysesoftware?
  3. Er hovedparten af dine data svære at transformere til analoge data? Det kunne fx video eller interaktivt materiale.
  4. Har du så stor en mængde data, at den er svær at håndtere analogt?

Hvis du kan svare ja til spørgsmål 1 eller 2 samtidig med, at du svarer ja til spørgsmål 3 eller 4, kan du overveje at lave en digital analyse. Ellers er du bedst tjent med en analog analyse.

Valget er dit

Jeg håber, du har fået indblik i styrker og svagheder ved digitale og analoge analyser i din situation, og at det er blevet lettere for dig at vælge mellem de to typer af analyser. I sidste ende er valget dit.

Du er velkommen til at skrive til mig, hvad du vælger og hvorfor. Brug gerne kommentarfeltet herunder eller send mig en besked på charlotte@tovejs.dk.

Print Friendly, PDF & Email

Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *