Guerilla research kan være løsningen, hvis tiden til brugerundersøgelser er knap.

Lav guerilla research, hvis tiden til brugerundersøgelser er knap

Hvis tiden ikke er til omfangsrige og grundige brugerundersøgelser, må du ty til lightversionen, guerilla research. Læs om to eksempler på lynhurtige undersøgelser.

Du skal i gang med at lave en brugerundersøgelse. Hvilket af disse to scenarier lyder mest bekendt?

  1. Jeg har masser af tid til at lave min undersøgelse. Der er ingen krav eller forventninger om, at undersøgelsen er færdig inden en bestemt dato.
  2. Jeg har kortere tid, end jeg kunne ønske mig, til at lave min undersøgelse. Den skal være færdig inden en bestemt dato.

Hvis det første scenarie er mest bekendt for dig, er indlægget her ikke relevant for dig. Klik dig væk og find noget andet at lave. Er andet scenarie derimod mest genkendeligt, så bliv endelig hængende og læs videre.

Problem: For lidt tid

Du er nemlig langt fra den eneste, som er ude for at skulle lave brugerundersøgelser på kort tid. At der overhovedet afsættes tid til brugerundersøgelser er mere undtagelsen end reglen ifølge en undersøgelse af NomNom.

Når det sker, indgår brugerundersøgelserne i mange tilfælde i udviklings- eller produktionsprocesser, som oftere og oftere er designet som korte, intensive sprints. Sådanne sprints levner kun korte tidsintervaller til indledende research, brugertests m.m.

I turbulente organisationer, som af forskellige grunde er under pres udefra, kan der opstå tidspres, når brugerundersøgelser rekvireres med kort deadline, så indsigter fx kan præsenteres ved det næste strategimøde.

Tidspres kan også opstå som en følge af et begrænset budget: Der er kun råd til at afsætte få mandetimer til opgaven.

Løsning: guerilla research

Hvis din brugerundersøgelse skal foregå i en fart, er det nødvendigt at nedskalere den og måske benytte dig af guerilla researchmetoder, hvor du ikke dokumenterer så grundigt som normalt.

Lad mig give to eksempler på hurtige undersøgelser a la guerilla og belyse fordele og ulemper ved dem begge.

#1: 16 personer i to timer

Foreningen Senior Erhverv Aarhus ville gerne have indblik i, hvordan medlemmerne oplever deres forening på godt og ondt, og hvorfor så få har lyst til at indgå i bestyrelsesarbejdet.

Senior Erhverv Aarhus havde egentlig ikke travlt med få et svar, men de ressourcer, de kunne afsætte til undersøgelsen, kunne kun købe dem et par dages konsulentarbejde.

Løsningen blev, at medlemmer af foreningen gruppe-interviewede sig selv og hinanden under en to timer lang workshop ved hjælp af spørgsmålskort. Interviewene blev optaget på diktafon, og medlemmerne skrev selv noter om deres egne svar.

Det resulterede i 10 timers lydoptagelser med 16 personer. Du kan læse mere om undersøgelsen og dens resultat i indlægget Sådan interviewede jeg* 16 personer på 2 timer.

Fordele

  • Tilgangen gav megen data på ganske kort tid.
  • At medlemmerne selv styrede interviewene betød, at de snakkede om det, de synes, var vigtigt i relation til de givne emner.

Ulemper

  • Den selvstyrende tilgang betød også, at ikke alle svar var lige fyldestgørende. Dermed blev kvaliteten af data svingende.
  • Medlemmerne har måske censureret deres egne svar for at tilpasse sig gruppen, de sad i.

# 2: Én person i én time

App-producenten MyMedCards havde brug for indsigt i, hvordan personalet på et plejecenter fik adgang til og delte arbejdsrelateret viden med hinanden.

Under et besøg på plejecentret var det muligt at få adgang til én medarbejder i én time. Derfor var en løsning i stil den den, der blev brugt i Senior Erhverv, ikke relevant. I stedet blev den ene time brugt på at skabe så megen data som muligt på den korte tid ved at kombinere to metoder:

  1. Interviewmetoden, der giver data om den interviewedes tanker, fortolkninger og rationaliseringer af egen adfærd – men ingen adgang til den kontekst, hvor adfærden udspiller sig.
  2. Observationsmetoden, der giver direkte indblik i adfærden og konteksten omkring den.

Det kontekstuelle interview og udbyttet af det kan du læse mere om i Det fik jeg ud af at bruge øjnene under et interview.

Fordele

  • Det var muligt at sammenligne ord og handling og få øje på sigende uoverensstemmelser – også på kun én time.
  • Fotos, der fastholdt observationerne, gav en god dokumentation af konteksten.

Ulemper

  • Undersøgelsens forløb kom til at afhænge meget af den pågældende interviewperson. Flere interviewpersoner ville have gjort konklusionen mere robust.

Hvornår skal du lave guerilla research?

Du skal lave guerilla research, hvis du mener, at en lille og skrabet undersøgelse er bedre end ingen undersøgelse. Og hvis du kan leve med de begrænsninger, de hastige metoder medfører.

Selvom arbejdsformen kræver langt kortere tid end mere grundige undersøgelser, skal du stadig sætte tid af. Guerilla research kan give mening, når der har et sted mellem to og 14 dage til rådighed før deadline.

Jeg håber, indlægget her har givet dig inspiration til, hvordan du kan lave guerilla research. Du kan også læse om andre guerilla metoder på bloggen:


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *