Tovejs

Går du og overvejer at lave dit eget spil til brugerinddragende formål? Så er her et forslag til, hvordan du kan gribe processen an.

Opdateret den 31. oktober 2019

Spil kan samle og engagere mennesker i en opgave i et afgrænset tidsrum og giver en sjov, intens og dynamisk oplevelse. Det gør dem velegnede til brugerinddragende formål.

Jeg taler her om spil, hvis primære formål er et andet end underholdning. “Serious games”, kaldes de. Jeg taler også om ikke-digitale spil, der involverer en gruppe af mennesker på samme tid og i samme rum.

Måske går du og overvejer at lave dit eget spil?

Så er her et forslag til, hvordan du kan gribe processen an. I modelformat for overblikkets skyld.

En model

Modellen har jeg lavet sammen med Tine Wirenfeldt Jensen fra METoDo.

Den blev præsenteret ved en række gå-hjem-møder om Analoge spil som faciliteringsredskab for Dansk Magisterforening i foråret 2017.

Modellen er empirisk testet i forbindelse med udviklingen af vores egne respektive spil: Tine Wirenfeldt Jensens Tekstfeedbackspillet og mit Dialogspil til idéudvikling.

Lad mig her udfolde modellen med Dialogspil til idéudvikling som case.

1. Behov

Hvilket behov skal dit spil dække? Er der fx en proces, du vil styrke gennem et spil? Det kan være, du har opdaget et uudnyttet potentiale, som et spil kan realisere, eller at du har fået øje på et spænd mellem teori og praksis.

Eksempel:

Med Dialogspil til idéudvikling ville jeg

1. finde en måde til at lade brugere gå i dialog med og bearbejde data. Sammen. Brugernes analytiske kapacitet er et uudnyttet potentiale i mange brugerinddragende forløb. Hvordan kan den kapacitet forløses – på en måde, der er let at gå til for brugerne?
2. facilitere en brainstorm. Brainstorming er en svær disciplin og kræver øvelse. Man kan sige, der er et stort spænd mellem “teori” (reglerne for brainstorming, som jeg skriver om i indlægget 5 alternativer til den klassiske brainstorm) og praksis. Hvordan kan det mindskes?

2. Analyse

Når behovet er identificeret, skal du undersøge, om det kan imødekommes ved hjælp af et spil. Kan spillet tilbyde situationer, mekanismer, handlinger, roller m.m., der giver mening i forhold til det eller de behov, du har udpeget?

Dialogspil til idéudvikling kunne gøre databearbejdning til en leg. Ved at præsentere dialogen med data som et spil blev processen sjov og lystfyldt, og den fremstod som en opgave, deltagerne skulle samarbejde om at løse.

Et spil kan have regler, og flere af reglerne for Dialogspil til idéudvikling er de samme som reglerne for en almindelig brainstorm.

Du kan læse mere om tankerne bag spillet i indlægget Styrk ideernes kvalitet ved at tage afsæt i data.

Overvej i analysen, om spillet skal kunne stå alene, eller om spillerne skal guides (af dig?), når de spiller. Det afhænger af, hvilke situationer, det skal bruges i.

3. Prototype

Næste skridt er at lave prototyper, der testes og videreudvikles på baggrund af testresultaterne. Salen & Zimmermann beskriver processen sådan i Rules of play:

“The game is prototyped during its development, and then played by the designers, as well as outside testers. Design decisions are based on the results of the play test, and a new prototype is created, which is tested again.”

Her ses nogle tidlige skitser til dialogspil til idéudvikling. De afspejler forslag til, hvordan en evt. spilleplade kunne udformes, hvordan kortene kunne kategoriseres, og hvordan spillet kunne forløbe.

4. Produktion

Nu skal spilles produceres. Spillematerialet skal laves, spillereglerne skal færdigformuleres, og alle elementer skal samles og pakkes.

Spillet kan bestå af dele, som er selvproducerede eller indkøbte til formålet.

I Dialogspil til idéudvikling er alle dele håndlavede. Jeg fremstiller mellem 500 og 1000 datakort, og det tager tid. Her ses et udsnit af kortene på tæt hold:

5. Implementering

Spillet er klar til at blive taget i brug.

Måske er der ting, du skal foretage dig for at sikre, at spillet faktisk bliver brugt. Det kan være at få det indlejret i organisatoriske procedurer, eller at få det præsenteret for potentielle kunder?

I selve brugssituationen kan det ske, at spillerne har brug for at blive forsikret om, at de ikke kommer til at udstille sig selv, mens de spiller, og at der ligger grundige overvejelser til grund for spillet. Så de kan føle sig trygge ved at spille.

Dit eget spil?

Jeg håber, du fået input til, hvordan du kan gribe processen med at lave dit eget spil an.

Du får lige modellen én gang til:

Modellen er også egnet, hvis du skal udvælge et eksisterende spil til at facilitere en planlagt proces.

Uanset om du skal nyudvikle et spil eller udvælge et allerede eksisterende spil, er det vigtigt at starte i  modellens to første felter: behov og analyse.

Bruger du modellen til at udvælge et eksisterende spil, kan du springe de to næstsidste felter over og gå direkte til implementering.