Med empathy maps kan du omsætte personabeskrivelser til designkrav til dit produkt eller din service. Processen består af 4 trin, som jeg guider dig igennem her.
Opdateret 21. maj 2024
Du har fået fremstillet et antal personaer, måske ved hjælp af en af de tilgange, jeg omtalte i indlægget 4 former for personaer. Hvilken passer bedst til dit behov?
Nu skal dine personaer bruges til udvikling af et produkt eller en service, du arbejder på.
Men hvordan?
En mulighed er at arbejde med empathy maps.
Med empathy maps kan du gå fra personabeskrivelser til indsigter, du kan bruge til at stille designkrav til dit produkt eller din service.
Hvad er empathy maps?
Empathy maps er, som betegnelsen antyder, en kortlægning, som sker ved hjælp af empati. Mere præcist kortlægger du en personas oplevelse af en bestemt situation ved at bruge din empati på en systematisk måde.
Et tomt empathy map ser typisk sådan ud:
Processen med at udfylde kortet består af fire trin, som jeg nu gennemgår ét for ét.
Trin 1: Definér en situation
Første trin er at definere en situation. En situation, som relaterer sig til det produkt eller den service, du arbejder på.
I den situation placerer du en persona.
Lad os sige, at du arbejder på en app til specialestuderende. Så kan situationen, du vil undersøge, være specialeskrivning.
Her placerer du personaen Louise-Marie.
Trin 2: Udfyld de fire verdenshjørner
Nu undersøger du – med afsæt i din viden om Louise-Marie – hvordan hun oplever situationen, og hvordan hun handler.
- Hvad tænker og føler hun?
- Hvad ser hun?
- Hvad siger og gør hun?
- Hvad hører hun?
Det noterer du i kortets fire verdenshjørner.
Resultatet ser sådan her ud:
Trin 3: Konkludér – hvad er pains & gains?
Ved at analysere et udfyldt empathy map kan du identificere personaens “pains & gains”.
“Pains” dækker over personaens negative følelser, frygt og frustrationer i relation til den situation, hun befinder sig i.
“Gains” dækker over personaens positive forudsætninger, følelser, ønsker og behov i relation til situationen.
Begge dele er viden, som er essentiel for at kunne udvikle produkter og services, som rammer rent i forhold til brugerne.
Louise-Maries “pains” er dårlig samvittighed over lavt tidsforbrug, og at hun ikke får produceret nok tekst til specialet pga. manglende struktur.
Hendes “gains” er, at hun er god til at holde fri, hvilket kan blive en fordel, hvis hun kan få justeret balancen mellem specialeskrivning og fritid. Socialt samvær betyder meget for hende – hvordan kan det bruges positivt i forhold til specialeprocessen?
Trin 4: Fra pains & gains til designkrav
Ud fra Louise-Maries empathy map kan vi stille ét primært krav til design af en specialeapp: Hjælp til struktur.
Louise-Marie har brug for en app, der hjælper hende til at strukturere sin dag og sin uge. Så hun sikrer sig, at hun får arbejdet på specialet, og at hun får varieret arbejdet, så hun ikke mister koncentrationen og lader sig distrahere.
Appen må derfor gerne hjælpe hende med at definere bestemte arbejdsopgaver, fx at to timer mandag formiddag skal bruges på læsning efterfulgt af én times skrivning af tænkenoter om det læste.
Der skal være indlagt pauser, så hun holder energiniveauet oppe undervejs.
Eksempler på designkrav
Helt konkret skal appen altså
- Gøre det muligt at lægge forskellige aktiviteter ind i en arbejdsuge.
- Fortælle, hvis der er ikke er tilstrækkelig med variation i ugens aktiviteter.
- Gøre det muligt at lægge forskellige aktiviteter ind i en arbejdsdag.
- Fortælle, hvis der ikke er tilstrækkelig med variation i dagens aktiviteter.
- Give besked, når det er tid til en pause under en arbejdsrelateret aktivitet.
Måske kan appen også
- Komme med forslag til forskellige specialeaktiviteter – evt. opsamlet via andre brugere, som har oprettet aktiviteter.
- Give tips til måder at komme i gang med at skrive på.
- Foreslå, hvad pauser skal bruges på – evt. med et element af gamification, så brugeren optjener point eller lignende, hvis hun i pausen bevæger sig 300 meter.
- Foreslå, hvordan specifikke aktiviteter kan tilføjes en social dimension. Fx at man kan aftale med nogen at sidde på samme læsesal, så man kan holde pauser sammen.
Mere om empathy maps
Vil du se flere eksempler på, hvordan man arbejder med empathy maps?
Så kig forbi Laura Vilsbæks blogindlæg Lær at forstå dine brugere med empathy maps. Laura Vilsbæk er digital projektleder og giver et eksempel på brugen af empathy maps med hendes eget 18-årige jeg i centrum.
Læs også om, hvordan de arbejder med Persona Empathy Mapping hos Cooper. Her får du ovenikøbet en workshopplan, testet og klar til at bruge.
Har du spørgsmål?
Jeg håber, du er blevet klogere på empathy maps, og hvordan de bruges.
Har du spørgsmål til metoden, så stil dem gerne i kommentarfeltet. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til mig på adressen charlotte@tovejs.dk.
Du kan læse mere om processen med at udarbejde personaer og tage dem i brug i min bog Valide personaer – trin for trin.
