Guide til fire former for personas, du kan vælge imellem.

4 former for personas. Hvilken passer bedst til dit behov?

Classic, co-design, video eller quick ‘n’ dirty er 4 former for personas, du kan vælge imellem. Her er en guide, så du kan vælge den, der passer bedst til dit behov.

Opdateret den 22. marts 2017.

Fiktive brugerportrætter eller personas er gode til at gøre brugerne nærværende i en udviklingsproces eller i det daglige arbejde.

Det skrev jeg om i indlægget 4 ting, du kan personas til.

Men personaudvikling kan gribes an på flere måder. Her gennemgår jeg fire af dem og giver mit bud på, hvornår de forskellige former for personas er relevante.

Flowchart til valg mellem 4 forskellige former for personas.

1. Personas classic

Brug metoden, når du har brug for at skabe solide og valide personas, der er baseret på viden frem for anekdoter og fornemmelser.

Den klassiske måde at skabe personas på begynder med systematisk indsamling og produktion af data om brugerne.

Det er det første af de 10 trin, som metoden består af ifølge Lene Nielsen fra ITU:

  1. Der indsamles data.
  2. Du danner en antagelse.
  3. Alle godkender antagelsen.
  4. Der fastlægges et antal.
  5. Du beskriver personas.
  6. Du udarbejder situationer.
  7. Der indhentes accept fra organisationen.
  8. Du udbreder viden.
  9. Alle udarbejder scenarier.
  10. Der justeres løbende.

Lene Nielsen understreger, at personas ikke bare skal forankres i data, de skal også forankres i den organisation, hvor de skal bruges.

Personaerne skal accepteres af dem, som skal bruge dem – fx medarbejderne i en udviklingsafdeling. Udviklerne skal også kunne se pointen i at arbejde med personas. Ellers risikerer man, at de aldrig bliver brugt.

Du kan læse mere om Lene Nielsens tilgang i artiklen Hvem er din persona?

2. Co-designede personas

Brug metoden, når du ønsker at skrue endnu mere op for validiteten og/eller give brugerne medejerskab af personaerne.

Når man skaber personas, er brugerne – dem, som personaerne repræsenterer – typisk kun involverede i begyndelsen af processen. I det, som hos Lene Nielsen er trin nr. 1: indsamling og produktion af data.

Men brugerne kan med fordel spille rolle senere i processen.

Jeg har selv inddraget brugere i arbejdet med at skabe eller designe personas med afsæt i brugerdata (trin 5 hos Lene Nielsen).

Metoden kaldes co-designede personas. Den sikrer, at de fremstillede personas fremstår som troværdige i brugernes øjne og styrker på den måde personaernes validitet.

Det skriver jeg om i indlægget Lad brugerne kvalitetssikre jeres personas.

Ved at være inddraget i processen med at designe personas får brugerne medejerskab af resultatet. Det kan være med til at forankre det større projekt, personaerne er en del af, i fx et lokalmiljø.

3. Videopersonas

Brug metoden, når du vil fremme indlevelsen i personaerne, og når personaerne skal leve længe og bruges af mange.

Typisk bliver personas formidlet gennem tekst og billede, fx på plakater.

Men kan personas blive endnu mere nærværende, engagerende og troværdige ved at blive formidlet i videoer?

Det har UX-designer Line Mulvad undersøgt ved at fremstille videopersonas for Borger.dk og Bankdata. Et eksempel er videopersonaen Anna.

Line Mulvad konkluderer, at videoformidling af personas kan supplere, men ikke erstatte tekst som formidlingsform.

Hun konkluderer også, at videoer med personas er lette at sprede i en stor organisation og kan bruges til hurtigt at genopfriske hukommelsen i langvarige projekter.

Du kan se en præsentation af Line Mulvads arbejde med videopersonas på Slideshare:

 

4. Quick ‘n’ dirty-personas

Brug metoden, når du har småt med tid eller ressourcer, men stadig gerne vil tænke brugerne ind i din udviklingsproces.

Den måske mest udbredte form for personas er “quick ‘n’ dirty”-varianten. Det vil sige personas, som ikke er baseret på data om brugerne, men på erfaringer med og forestillinger om brugere.

Metoden kaldes også “personas light”.

Quick ‘n’ dirty-personas er hurtige og ikke særlige ressourcekrævende at skabe. Der er både fordele og ulemper ved metoden:

På den ene side er quick ‘n’ dirty-personas bedre end ingenting og hjælper dig med at tænke brugerens perspektiv ind i en udviklingsproces.

På den anden side risikerer du med metoden at fremstille brugerbehov og -ønsker, som ikke er udbredte eller reelle.

I indlægget Quick ‘n’ dirty personaudvikling giver jeg et eksempel på, hvordan man kan fremstille quick ‘n’ dirty-personas.

Der findes en del personas-skabeloner, du kan bruge, hvis du gerne vil afprøve metoden. Fx den internationale Personapp eller danske MindLaps Læring om brugerne.

Social+ beskriver en metode, som kombinerer quick ‘n’ dirty-formen og co-design.

Hvad vælger du?

Jeg har præsenteret dig for fire former for personas. Nu er resten op til dig.

Hvilken form for personas vælger du?

Skriv om dit valg i kommentarfeltet. Del også gerne dine erfaringer med den valgte form for personas, så andre kan lære af dem.

Foto: Moyan Brenn via Flickr.


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *