Tovejs

Sørg altid for at teste dit spørgeskema, inden du sender det ud til respondenter. Her er fire forskellige testmetoder, du kan bruge.

Opdateret 21. november 2019

Du har formuleret et spørgeskema. Arbejdet med spørgsmålenes rækkefølge, brudt lange lister op, været ekstra omhyggelig med formuleringen af følsomme spørgsmål og undgået “enig/uenig” og “ved ikke” som svarkategorier.

Tilbage er bare at trykke “send”, så spørgeskemaet kan komme ud til respondenterne. Ikke?

Nej, stop!

Før du sender dit spørgeskema ud til respondenterne, skal du teste det. Dels for at sikre dets kvalitet – at det faktisk måler det, du gerne vil måle – og dels for at identificere eventuelle fejlkilder.

Læs videre, hvis du vil vide, hvordan du bærer dig ad med det.

Fire testmetoder

Udbredte metoder til test af spørgeskemaer er

• fokusgruppeinterviews
• ekspertinterviews
• kognitive interviews
• debriefing.

Metoderne giver forskellige indsigter og input til arbejdet med at udvikle spørgeskemaet, og de udføres på forskellige tidspunkter i processen med at udarbejde spørgeskemaet.

Det kan derfor give god mening at kombinere forskellige metoder, fx ekspertinterviews, kognitive interviews og debriefing.

Fokusgruppeinterviews

Med et fokusgruppeinterview kan du teste, om ordvalget i dit spørgeskema vækker genklang hos respondenterne:

Forstår de de centrale termer og begreber? Forstår de dem ens? Er det ord, de genkender og selv bruger til daglig?

Det kan du bede en fokusgruppe diskutere. Lad deltagerne forhandle sig frem til nogle bud på termer og begreber, de kan acceptere.

Med den viden kan du i spørgeskemaet undgå ord, som respondenterne ikke er fortrolige med.

Fokusgruppeinterviews med fokus på sprogbrug kan udføres tidligt i processen, lige fra du kender dit emne og har fastlagt dit overordnede spørgsmål, som jeg skrev om i seriens første blogindlæg Guide til spørgeskemadesign del 1: Hvad vil du vide?

Fokusgruppeinterviews er ganske ressourcekrævende at stable på benene. Til gengæld kan de give indsigt i respondenternes sprogbrug og livsverden, som det ville være svært at opnå på anden vis.

Læs også: 6 fejl, du skal undgå, når du holder en fokusgruppe.

Ekspertinterviews

I et ekspertinterview får du respons på spørgeskemaet fra en eller flere personer, der har ekspertise i forhold til spørgeskemaer.

Eksperterne kan fx påpege kilder til mulige fejl i spørgeskemaet og (hvis du er heldig) foreslå ændringer. De kan også kommentere spørgeskemaets omfang, spørgsmålenes rækkefølge, ordlyd osv.

Hvis du ellers har adgang til spørgeskemaeksperter, er ekspertinterviews forholdsvist lette at arrangere, og de kan være meget udbytterige.

Du kan lave ekspertinterviews, når du har den første version af spørgeskemaet klar.

Kognitive interviews

Kognitive interviews er individuelle interviews med respondenter. Under interviewet beder du respondenten tænke højt, mens vedkommende udfylder spørgeskemaet:

• Hvad tænker respondenten om formuleringen af spørgsmål X?
• Hvad vil respondenten svare på spørgsmål Y?
• Hvorfor oplever respondenten spørgsmål Z som grænseoverskridende?
• Opleves svarmulighederne til de enkelte spørgsmål som relevante og fyldestgørende – hvis ikke, hvorfor?

Læs mere om metoden i et kapitel fra bogen Cognitive Interviewing Practice (på engelsk) fra Sage Publications.

Du kan lave kognitive interviews, når du har den første version af spørgeskemaet klar.

Debriefing

En debriefing følger efter en pilottest af spørgeskemaet.

Respondenter og eventuelle interviewere kan deltage i debriefing.

Under en debriefingsession gennemgår du spørgeskemaet med udvalgte respondenter, der fortæller om deres oplevelser under besvarelsen. Hvad var svært, hvad var let, hvad var klart eller uklart, hvor tøvede de, hvor var de i tvivl osv.

Hvis interviewere var involveret, kan de fortælle, hvordan de oplevede det at stille spørgsmålene, hvor respondenterne havde brug for uddybning, hvor de selv havde lyst til at supplere med egne ord m.m.

Du kan lave debriefinger, når en pilot- eller betaversion af spørgeskemaet er blevet besvaret.

---

Til dig, der vil vide mere om spørgeskemaer, der virker, har jeg skrevet en bog, der er udkommet på forlaget Frydenlund. Besøg bogens hjemmeside.

---

Om guiden til spørgeskemadesign

Indimellem kan det være nødvendigt eller bare smart at lave et spørgeskema. Men gode spørgeskemaer er svære at lave. Derfor har jeg lavet en guide om vigtige aspekter, når man designer spørgeskemaer.

• Del 1: Hvad vil du vide?
• Del 2: Pas på med lange lister som svarmulighed
• Del 3: Skab kontekst for følsomme spørgsmål
• Del 4: Undgå “enig/uenig” og “ved ikke”
• Del 5: Sådan skalerer du dine svarmuligheder
• Del 6: Skab et godt flow og få flere besvarelser
• Del 7: 4 metoder, når du skal teste dit spørgeskema

Guiden bygger på kurset Questionnaire Design for Social Surveys, som jeg i sommeren 2014 tog ved University of Michigan via Coursera. Det var baseret på underviserne Frederick Conrad og Frauke Kreuters forskning i spørgeskemaer. En præmis for kurset var, at man kan opnå viden om menneskers adfærd og synspunkter gennem spørgeskemaer. Den præmis kan diskuteres og bliver det også mange steder. Men diskussionen tages ikke i denne guide.

Billede af LaTransfo på Flickr.