Med et godt flow og en meningsfuld rækkefølge af spørgsmål motiverer du dine respondenter til at gennemføre besvarelsen af dit spørgeskema.
Opdateret den 5. juli 2019
Når du laver et spørgeskema, er det vigtigt, at du tænker grundigt over, hvilken rækkefølge du stiller spørgsmålene i.
Rækkefølgen af spørgsmål i et spørgeskema er nemlig med til at påvirke respondentens motivation til at fuldføre spørgeskemaet. Og bidrager dermed til at sikre, at du får brugbar data ud af dine anstrengelser.
Den optimale rækkefølge tager både højde for spørgsmålenes indhold og deres sværhedsgrad.
Skab tematiske enheder
For at opretholde respondentens motivation skal spørgsmålenes rækkefølge give mening i forhold til deres indhold. Det vil sige, at spørgsmål, der kredser om samme tema, skal stilles i sammenhæng.
Gør forløbet flydende ved kort at omtale overgange mellem temaer.
Skab et flow i sværhedsgrad
En anden ting, der kan være med til at fastholde motivationen, er et flow i spørgsmålenes sværhedsgrad fra let til mere udfordrende til let at besvare.
Hvis de indledende spørgsmål fx er svære at besvare, kan det betyde, at respondenten opgiver at svare på resten af spørgeskemaet.
De første spørgsmål i et spørgeskema bør være relevante i forhold til det overordnede emne, som respondenten tit bliver oplyst om, inden han eller hun begynder sin besvarelse. De første spørgsmål skal også være lette at besvare.
Så er respondenten kommet i gang, er sporet ind på emnet og er parat til spørgsmål, der er mere krævende at besvare.
Følsomme spørgsmål i sidste halvdel
Eventuelle følsomme spørgsmål bør stilles i sidste halvdel af spørgeskemaet. Grunden er, at følsomme spørgsmål kan være ubehagelige svare på, og respondenten kan være fristet til at droppe spørgeskemaet helt for at slippe for det ubehag.
Hvis de følsomme spørgsmål stilles henimod slutningen, er der større chance for at respondenten besvarer spørgsmålene, fordi ubehaget opvejes af udsigten til at afslutte spørgeskemaet helt.
Skab en slutspurt
Når du stiller følsomme spørgsmål henimod slutningen, arbejder du med (og ikke mod) det faktum, at respondenten temmelig sikkert glæder sig til at afslutte spørgeskemaet.
For så kan han eller hun komme videre i sit program, ovenikøbet med et lille kick af tilfredsstillelse over at have afsluttet en opgave. En opgave, der sikkert ikke var dagens mest spændende.
Du kan også udnytte forventningen om en snarlig afslutning ved at stille spørgsmål om demografi til sidst. Det er spørgsmål, respondenten let og hurtigt kan svare på, og de kan derfor fungere som en form for slutspurt og være med til at skabe en god oplevelse for din respondent.
Til dig, der vil vide mere om spørgeskemaer, der virker, har jeg skrevet en bog, der er udkommet på forlaget Frydenlund. Besøg bogens hjemmeside.
Om guiden til spørgeskemadesign
Indimellem kan det være nødvendigt eller bare smart at lave et spørgeskema. Men gode spørgeskemaer er svære at lave. Derfor har jeg lavet en guide om vigtige aspekter, når man designer spørgeskemaer.
- Del 1: Hvad vil du vide?
- Del 2: Pas på med lange lister som svarmulighed
- Del 3: Skab kontekst for følsomme spørgsmål
- Del 4: Undgå “enig/uenig” og “ved ikke”
- Del 5: Sådan skalerer du dine svarmuligheder
- Del 6: Skab et godt flow og få flere besvarelser
- Del 7: 4 metoder, når du skal teste dit spørgeskema
Guiden bygger på kurset Questionnaire Design for Social Surveys, som jeg i sommeren 2014 tog ved University of Michigan via Coursera. Det var baseret på underviserne Frederick Conrad og Frauke Kreuters forskning i spørgeskemaer. En præmis for kurset var, at man kan opnå viden om menneskers adfærd og synspunkter gennem spørgeskemaer. Den præmis kan diskuteres og bliver det også mange steder. Men diskussionen tages ikke i denne guide.
