Procesplan for projekt med dobbeltinddragelse.

Dobbeltinddragelse giver indsigt, ideer og læring

Tovejs gennemfører for tiden et projekt i Skanderborg Kommune, hvor lærere og pædagoger lærer om metoder til borgerinddragelse, mens Stilling Skole får input til at gøre sin årlige koloni endnu bedre.

På Stilling Skole tager man hvert år alle børn i indskolingen med på koloni. Det har man gjort i 11 år nu, og på skolen er man glad for kolonien, der også har stærk forældreopbakning.

Men efter 11 år er det på tide at kaste et kritisk blik på kolonien, mener Søren Riemer, leder af indskolingen: “Gør vi det rigtige? Bruger vi ressourcerne optimalt? Hvordan kan vi gøre kolonien endnu bedre fremover? Skal vi overhovedet bevare kolonien i den form, den har nu?”

De spørgsmål hjælper Tovejs med at finde svar på.

Inddragelse giver indsigt og ideer

Det sker gennem en proces, hvor skolebørn, forældre, lærere og pædagoger inddrages.

Første del af processen handler om at få indsigt i, hvordan de forskellige parter oplever kolonien, og hvad deres holdninger er til kolonien og dens udbytte.

Sidste del af processen handler om skabe ideer til fremtidens koloni. Afsættet for idégenereringen er den indsigt, der blev skabt i første del af processen.

Dobbeltinddragelse giver læring om metoder

Processen er dobbeltinddragende. Det betyder, at enkelte lærere og pædagoger inviteres ind i projektets “maskinrum” og assisterer Tovejs med at planlægge og facilitere aktiviteter i processen.

På den måde får medlemmer af skolens personalegruppe kendskab i metoder til borgerinddragelse, som de kan bruge en anden gang.

Det er en kompetence, som bliver stadig mere efterspurgt i kommuner, der som Skanderborg Kommune prioriterer borgerinddragelse og samskabelse. I Skanderborg Kommune med strategien Kommune 3.0.

Mere værd end en konsulentrapport

Tovejs tror på, at den læring, som dobbeltinddragelsen indebærer, i det lange løb er mere værd end en konsulentrapport.

Og så er alle parter selvfølgelig vanvittigt spændte på, hvilke scenarier for fremtidens koloni, der kommer ud af projektet.

Læs også

About Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *