Med dagbogsstudier giver indblik i målgruppens oplevelser dag for dag.

Dagbogsstudier giver uforstyrrede indblik i målgruppens oplevelser

Ved at bede personer fra din målgruppe om at skrive dagbøger, kan du komme tæt på deres oplevelser dag for dag uden at blande dig særlig meget. Læs om metoden, dens fordele, og hvad du skal være særligt opmærksom på.

“Gad vide, hvad de ansatte egentlig synes om den ny procedure. Hvordan fungerer den for dem?”

Det spørgsmål stillede Ditte Kolbæk sig selv, da hun i en periode var leder af en afdeling for organisatorisk læring i den globale it-virksomhed Oracle. Hun var ved at afprøve en ny procedure for vidensdeling.

For at få en bedre forståelse for, hvordan den ny procedure blev modtaget, bad hun en række it-konsulenter om at skrive dagbog om deres oplevelse af og med den nye procedure i tre uger. De måtte skrive højst en halv Word-side om dagen, og de forventedes at bruge op til 15 minutter pr. dag. 

Dagbøgerne blev efterfølgende indsamlet og analyseret. Det gav viden, som Ditte Kolbæk og hendes team brugte til at videreudvikle proceduren. Bagefter blev proceduren implementeret i over 30 lande. Ditte Kolbæk skrev siden en ph.d.-afhandling om den, og i dag er hun forsker og forfatter.

Hvad er dagbogsstudier?

Metoden, hvor it-konsulenterne skrev dagbog om deres oplevelser i en periode, kaldes dagbogsstudier.

Dagbogsstudier er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor deltagerne producerer data om det undersøgte emne ved at skrive dagbog om det. I Ditte Kolbæks undersøgelse var det it-konsulenter i Oracle, der producerede data om deres oplevelse af den ny procedure til vidensdeling.

“Metoden giver indblik i deltagernes perspektiv på emnet med ganske lidt indblanding fra din side og uden, at du er til stede. Du kan i princippet befinde dig på den anden siden af jorden,” forklarer Ditte Kolbæk. 

Læs også: Mobile probes: Kom tæt på brugerne på afstand.

Hun tilføjer, at dagbogsstudier åbner mulighed for at følge længerevarende forløb, fordi  dagbogsskrivningen foregår over en periode. Den mest almindelige dagbogsperiode er 14 dage.

4 fordele ved dagbogsmetoden

Men hvorfor ikke bare interviewe it-konsulenterne? Det spørgsmål er Ditte Kolbæk blevet stillet mange gange. 

“Mange synes, det lyder bøvlet at skulle have folk til at skrive dagbog. Og det er det på en måde også. Men dagbogsstudier kan noget, interviews ikke kan,” understreger Ditte Kolbæk. Hun fremhæver fire punkter, hvor dagbogsstudier adskiller sig fra interviewmetoden:

  1. Hvor interviewet typisk varer en times tid, foregår dagbogsskrivningen henover en periode. Det gør det muligt at følge udviklingen af deltagernes tanker og følelser over tid. Den tidslige dimension gør også metoden særligt god til at kaste lys over situationer, som er tilbagevendende, sjældne eller under stærk udvikling. 
  2. I dagbøgerne skriver deltagerne om det, de oplever her og nu. De befinder sig tidsligt og rumligt meget tæt på det, de skriver om. Anderledes forholder det sig med et interview, som ikke handler om interviewsituationens her og nu, men om en anden situation og et andet tidspunkt.
  3. I dagbogsstudier producerer deltagerne selv data uden indblanding af en interviewer. Det betyder, at deres bidrag vil være mindre prægede af den, der står for undersøgelsen. Deltagerne kan fx bruge ord fra deres egen hverdag og skal ikke tilpasse deres sprog til en interviewers jargon.
  4. Det er ikke nødvendigt at transskribere de skrevne dagbøger. 

Deltagernes skal motiveres

“Men skeptikerne har ret. Dagbogsstudier kan være ret tidskrævende. Deltagerne skal motiveres til at bruge tid og kræfter på at skabe dagbøgerne,” siger Ditte Kolbæk.

Dagbogsskrivningen indgår i deltagernes helt almindelige hverdag med orden, rod, sorger og glæder, overraskelser og rutiner, så deltagerne skal være motiverede for at påtage sig den ekstra arbejdsbyrde, som dagbogen er. 

Ditte Kolbæk anbefaler derfor at sætte tid af til at introducere deltagerne til formålet med undersøgelsen og tydeliggøre forventningerne til deltagerne. Hun har desuden gode erfaringer med at holde motivationen oppe gennem hyppig kontakt med deltagerne: 

“Det er vigtigt at holde en vis kontakt til deltagerne, så de bliver ved med at være opmærksomme på at lave dagbog. Hvis de skal lave data hver dag i et par uger, kan du hver anden dag sende dem en sms med opmuntring eller tak for de data, du allerede har modtaget,” fortæller hun.

Dagbogsstudiet: Hvor længe og hvordan?

Ditte Kolbæks dagbogsstudium var semi-struktureret. Det vil sige, at dagbogsskrivningen var guidet af et par åbne spørgsmål. 

It-konsulenterne skrev dagbog i tre uger. 

“Hvor længe, der skal skrives dagbog, må komme an på to ting: Deltagerne – hvad kan og vil de overkomme? Og undersøgelsen – hvad er nødvendigt for at få de bedste data? I Oracle vurderede vi, at tre uger var passende, fordi den nye procedure til vidensdeling strakte sig over to uger, og de skulle også forberede og efterbehandle proceduren.”

It-konsulenterne i Oracle skrev dagbøger i Word, men Ditte Kolbæk foreslår også blogs, Google Docs og sms som mulige medier. Dagbøgerne kan være skriftlige, de kan bestå af fotos eller lyd – eller en kombination af flere ting alt efter emnet og deltagernes præferencer.

Dagbogsstudier kan fx foregå vha. mobiltelefoner.

“Hvis emnet er svært at beskrive gennem ord, er fotos en god mulighed. For eksempel kender jeg til et fotobaseret dagbogsstudie af hududslæt. Fotos er også velegnede, hvis deltagerne ikke er så vant til at skrive. Det samme gælder sms’er og lydbeskeder. It-konsulenterne i Oracle var ikke vant til at skrive langt, så vi holdt det med vilje kort. Det gælder om at gøre det nemt for folk at deltage,” påpeger Ditte Kolbæk.

Læs også: Mobile probes viste barrierer for bæredygtighed.

Vigtige etiske overvejelser

Ditte Kolbæk understreger, at det er vigtigt at tænke over etikken, når man sætter et dagbogsstudium i gang:

“Du skal overveje, om deltagerne risikerer noget ved at være med. Beder du dem om at formidle noget, som deres kolleger eller chefer bagefter kan hænge dem op på?”

Selv havde hun en lederrolle, da hun gennemførte dagbogsstudiet i Oracle. Derfor afstod hun fra at være den, der havde kontakt med deltagerne, fordi hun ønskede deres uforbeholdne mening om proceduren – ikke bare feedback som “nej, hvor er det fint”.

Ditte Kolbæk opfordrer også til at værne om sikkerheden, så uvedkommende ikke kan læse, se eller høre de indsamlede dagbøger. 

Del dine erfaringer

Jeg håber, indlægget her har gjort dig klogere på dagbogsstudier og givet dig idéer til, hvornår en undersøgelse ved hjælp af dagbøger kan være relevant, og hvordan du kan gribe den an.

Hvis du selv har erfaringer med dagbogsstudier, hører jeg gerne fra dig. Du kan skrive en kommentar under indlægget eller sende en mail til charlotte@tovejs.dk 

Foto: Ketut Subiyanto fra Pexels.


About Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *