Deltagerne i dine fokusgrupper og interviews kan opleve, at ordene ikke slår til. Men så kan de bygge i stedet. Læs om, hvordan du som interviewer kan arbejde med tredimensionelle udtryksformer.
“Det har jeg ikke ord til at fortælle, Hans Christian.”
Sådan svarer Maude Varnæs i Matador, da hendes mand spørger hende, hvad der er i vejen. Hun står med tårer i øjnene efter at have modtaget en kostbar broche fra den jødiske Hr. Stein, som hun har hjulpet i sikkerhed for nazisterne.
Ordene slår ikke altid til. Det vil du også opleve, når du holder individuelle interviews og fokusgruppeinterviews.
Dine deltagere kan komme ud for at skulle beskrive ting, de ikke har ord til at beskrive. Det kan fx dreje sig om deres følelser, som hos Maude, om deres værdier, eller om betydningsfulde begivenheder.
Interviewets akilleshæl
At sproget kan komme til kort, er interviewets akilleshæl. I interview producerer du nemlig primært viden gennem sproget. Når det ikke slår til, standser informationsstrømmen.
Den begrænsning kan du forsøge at overkomme ved at kombinere det sproglige udtryk med visuelle udtryksformer under interviewet. Du kan fx
- bede dine deltagere tegne, som jeg gjorde, da jeg bad Jyske Banks medarbejdere genfortælle en begivenhed.
- tegne for dem.
- bede dem medbringe billeder til interviewet.
Som regel indebærer tegning dog, at tegneren har en forestilling om, hvad han vil tegne, før han går i gang, og at han er i stand til at visualisere den.
Men hvad nu, hvis det ikke er tilfældet – hvis deltageren ikke på forhånd har en klokkeklar forestilling om, hvad han vil kommunikere? Så kan han bygge.
Byg det abstrakte
Med “bygge” mener jeg, at dine deltagere giver deres følelser, situationer, drømme eller andet en tredimensionel facon i et materiale, som enten kan formes eller sammenstykkes.
Lad også sige, du holder en fokusgruppe for at blive klogere på, hvordan diabetikere oplever deres sygdom. Undervejs i fokusgruppen vil du bede dem bygge sygdommen i LEGO.
At give noget så abstrakt og uhåndgribeligt som en sygdomsoplevelse en konkret form kan gøre det lettere bagefter at sætte ord på den. Det kan også frembringe nogle perspektiver på emnet, som måske ellers ikke var kommet frem.
Ordene kommer senere
Fordelen ved at bygge frem for at tale eller tegne er, at dine deltagere kan bygge uden først at have en plan for, hvad de vil bygge. De kan bare gå i gang og lade deres hænder arbejde. Noget opstår, og undervejs i processen finder de ud af, hvad det, de bygger, er.
Fribygning, kan man måske kalde det.
Med fribygning er man ikke afhængig af sproget, når man går i gang med at bygge. Ordene kommer først senere:
Efter at have bygget, kan deltagerne forklare, hvad deres værker skal vise, og du kan spørge ind til de valg, de har truffet undervejs for at forstå, hvad værkerne kommunikerer.
For at den del af processen skal blive så tryg som muligt for den enkelte deltager, er det vigtigt, at du og de andre deltagere forholder jer åbent og nysgerrig til det byggede ud at give jer til at vurdere eller fortolke det.
Her får du 4 gode råd, der sikrer, at byggeaktiviteten kommer til at forløbe godt.
# 1. Sæt god tid af – også til opvarmning
Hvis du virkelig vil have noget ud af din byggeaktivitet i et interview, skal du sætte tid af til det.
At skulle bygge fx en oplevelse vil være uvant for de fleste voksne. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på opvarmning. Læg ud med at give den eller de personer, der skal bygge, nogle supernemme byggeopgaver for at komme i gang og lære materialet at kende.
To-tre opgaver på en varighed af mellem ét og fem minutter vil være passende. Du kan lade deltagerne konkurrere mod hinanden for at skabe øget engagement i disse indledende opgaver.
# 2. Forklar fribygning
Når deltagerne er varmet op, kan opgaverne blive mere komplekse. Som fx opgaven med at bygge sin sygdom i LEGO.
Brug god tid på at forklare deltagerne, at de ikke skal planlægge, hvad de skal bygge, men bare gå i gang.
Ligesom det at bygge vil være uvant for mange, vil det være fremmed for mange at afstå fra planlægning. Hvis nogen af dine deltagere synes, at de umuligt kan bygge uden at planlægge, kan du fortælle dem, at det er, hvad de netop har gjort i opvarmningsøvelserne. Her betød den korte tid til rådighed, at de ikke kunne nå at planlægge, men måtte fribygge i stedet.
#3. Lad deltagerne bygge sammen
Det kan være en stor hjælp for deltagerne at kunne se, hvad og hvordan hinanden bygger. At se, hvordan andre bærer sig ad eller griber en opgave an kan give én ideer til, hvordan man selv kan gå til værks.
Måske kan deltagerne endda at samarbejde om et værk.
De må meget gerne have det sjovt med at bygge undervejs. Det fremmer deres motivation og deres evne til at løse opgaven.
# 4. Prøv selv at bygge først
Jeg vil fraråde, at du kaster dig ud i at lade dine deltagere bygge uden selv at have eksperimenteret med metoden først.
Når du selv har prøvet, kan du bedre sætte dig ind i, hvorfor det kan føles fremmed og måske svært for deltagerne at komme i gang med at bygge.
Du kan også fornemme, hvad opvarmning betyder for den senere proces.
Og du kan bruge dine egne erfaringer til at forsikre deltagerne om, at de roligt kan give sig hen til processen og få noget meningsfuldt ud af den.
Brug for hjælp til selvbyg?
Jeg håber, indlægget her har inspireret dig til, hvordan du kan arbejde med tredimensionelle udtryksformer i dine fokusgrupper eller interviews.
Hvis du vil vide mere om metoden eller har brug for en sparringspartner til at drøfte, hvordan du kan anvende den, eller du velkommen til at kontakte mig. Som certificeret i LEGO Serious Play-metoden hjælper jeg dig gerne i gang med dit byggeprojekt.
Det gælder også, selv om du måske hellere vil arbejde med modellervoks eller hobbymaterialer end LEGO.
