Et centralt dilemma i forhold til at arbejde med personaer er, at ens personaer skal være både repræsentative og troværdige.
Personaer skal på den ene side repræsentere typer, ikke individer. De skal opsummere nogle træk og tendenser, som mange deler.
På den anden side skal de fremstå troværdige som individer og være genkendelige. Virke realistiske og ikke være karikerede. Man skal tro på, at fx Cecilie fra Ribe kunne findes.
Hvis dilemmaet ikke løses, og personaerne ikke opfattes som troværdige, får de ikke den nødvendige gennemslagskraft i den organisation eller i det projekt, hvor de skal bruges. Og så bliver de ikke brugt. Det vigtigt, at en gruppe personaer accepteres af dem, som de tiltænkt.
Et bud på en løsning: Video-personaer
Et bud på en løsning blev givet ved et seminar om video-personaer arrangeret af Infinit og Center for Anvendt Personaforskning i august 2015.
Seminaret bød på cases fra PFA, Borger.dk og Bankdata. Her har man på forskellige måder brugt videoer til at formidle personaer til it-udviklere for at få personaerne til at fremstå som rigtige, levende mennesker.
I PFA lod man fx ægte medarbejdere speake i film om fiktive medarbejderpersonaer. På den måde lånte personaerne autenticitet af medarbejderne.
Et andet bud: Skab personaer sammen med dem, de repræsenterer
En anden mulighed er at skabe personaer sammen med repræsentanter for den gruppe, personaerne skal dække. Så sikrer man sig, at personaerne bliver genkendelige for dem, de repræsenterer. Man højner personaernes validitet eller gyldighed.
Det gjorde jeg i et projekt, som skulle undersøge muligheden for at udvikle en app til specialestuderende. I projektet var specialestuderende med til at skabe personaer. Det skrev jeg om i indlægget Co-creation i praksis – et eksempel.
