Spørgeskemaer kan være et godt redskab i starten af en udviklingsproces. Men hvordan får du svar på ting, som respondenterne egentlig ikke har lyst til at fortælle om?
Opdateret den 5. juli 2019
Spørgsmål, som respondenterne opfatter som pinlige eller ubehagelige at besvare, kaldes følsomme spørgsmål. De omhandler tit emner, som respondenterne oplever som meget personlige. Med følsomme spørgsmål kan respondenterne blive bedt om at oplyse ting om sig selv, som de normalt undgår at fortælle til andre.
Hvis ens spørgeskema rummer følsomme spørgsmål, er de som regel blandt de spørgsmål, man er allermest interesseret i at få svar på. Samtidig er det de spørgsmål, det kan være sværest at få ærlige svar på.
Når man stiller følsomme spørgsmål, risikerer man, at respondenterne ikke svarer på dem. Eller at de afgiver svar, som er mindre oprigtige, men i respondenternes øjne mere socialt acceptable.
Skab en kontekst
Man kan forebygge manglende eller mindre oprigtige svar på følsomme spørgsmål ved at indlejre spørgsmålene i en kontekst i spørgeskemaet.
Konteksten kan bestå af et par forudgående spørgsmål og nogle introducerende ord. På den måde bevæger respondenten sig stille og roligt ind på et følsomt emne og bliver ikke overrumplet af et pludseligt spørgsmål af følsom karakter.
Det er en god idé at understrege, at en bestemt adfærd, bestemte tanker eller lignende er udbredte. Og man bør være omhyggelig med at formulere følsomme spørgsmål i et afslappet og neutralt toneleje.
Et eksempel: Et spørgsmål om drikkevaner ved julefrokoster konstrueres sådan, at to spørgsmål om andres drikkevaner leder frem til et spørgsmål om respondentens drikkevaner. Ordlyden kunne være noget i retning af følgende:
- “Alkohol er en del af traditionen ved mange julefrokoster. Hvor mange genstande mener du, det er almindeligt at drikke ved en julefrokost?”
- “Tænk på sidste gang, du var til julefrokost. Hvor mange genstande tror du, de gæster, som drak mest, indtog?”
- “Hvor mange genstande drak du selv, sidste gang, du var til julefrokost?”
Papir eller online
Det er en fordel at stille følsomme spørgsmål i situationer, hvor respondenten ikke skal interagere personligt med en interviewer, men besvarer spørgsmålene på et stykke papir eller online. Hvis der er en interviewer til stede, vil respondenten være mere tilbøjelig til at gøre sine svar socialt acceptable.
Til dig, der vil vide mere om spørgeskemaer, der virker, har jeg skrevet en bog, der er udkommet på forlaget Frydenlund. Besøg bogens hjemmeside.
Om guiden til spørgeskemadesign
Indimellem kan det være nødvendigt eller bare smart at lave et spørgeskema. Men gode spørgeskemaer er svære at lave. Derfor har jeg lavet en guide om vigtige aspekter, når man designer spørgeskemaer.
- Del 1: Hvad vil du vide?
- Del 2: Pas på med lange lister som svarmulighed
- Del 3: Skab kontekst for følsomme spørgsmål
- Del 4: Undgå “enig/uenig” og “ved ikke”
- Del 5: Sådan skalerer du dine svarmuligheder
- Del 6: Skab et godt flow og få flere besvarelser
- Del 7: 4 metoder, når du skal teste dit spørgeskema
Guiden bygger på kurset Questionnaire Design for Social Surveys, som jeg i sommeren 2014 tog ved University of Michigan via Coursera. Det var baseret på underviserne Frederick Conrad og Frauke Kreuters forskning i spørgeskemaer. En præmis for kurset var, at man kan opnå viden om menneskers adfærd og synspunkter gennem spørgeskemaer. Den præmis kan diskuteres og bliver det også mange steder. Men diskussionen tages ikke i denne guide.
