Metaforiske domæner - her et bibliotek.

Litterære teknikker til idégenerering: Metaforiske domæner

Arbejdet med metaforiske domæner er en teknik hentet fra den litterære verden, som kan bruges i skabende processer. Jeg har for eksempel brugt teknikken i forbindelse med udviklingen af et website.

Mine studieår foregik blandt andet på Institut for Litteraturhistorie. Her fik jeg kendskab til litterære teknikker, som jeg siden jævnligt har brugt i ikke-litterære sammenhænge. Teknikkerne er nemlig brugbare i forbindelse med skabende processer i mere bred forstand.

En af teknikkerne er arbejdet med metaforiske domæner.

Hvad er metaforiske domæner?

Et metaforisk domæne er et begrebsligt domæne eller område struktureret ved hjælp af en overordnet metafor hentet fra en anden sammenhæng.

Et eksempel er domænet virksomhedsledelse, der ofte struktureres ved hjælp af metaforen “søfart”. Det sker, når man siger, at virksomhedens leder “sætter kursen,” at virksomhedens mål er “pejlemærker”, at virksomheden kan være “i modvind”, at virksomhedens grundlægger kan være “et fyrtårn” osv.

Case: Aarhus Livsbibliotek

Jeg er med til at opbygge Aarhus Livsbibliotek.

Aarhus Livsbibliotek formidler kontakt til folk, der gerne vil fortælle deres livshistorie. De levende bøger kan lånes af mennesker, som er nysgerrige på det, bøgerne har at fortælle. Formålet er at fremme forståelse og respekt mellem mennesker.

Som navnet og min korte beskrivelse viser, er det biblioteket som metaforisk domæne, der strukturerer tjenesten:

Livsbiblioteket er et “bibliotek”, hvor “lånere” gennem “lån” af “bøger” i form af andre mennesker kan få adgang til de fortællinger, som “bøgerne” rummer. Et “katalog” præsenterer de “bøger”, som er til “udlån”, og for at “låne” en “bog”, skal man følge “bibliotekets” regelsæt.

Sådan gjorde vi

Da vi skabte Aarhus Livsbibliotek, udforskede vi bevidst det metaforiske domæne som et led i idéudviklingen.

Det gjorde vi ved at lave en brainstorm over alle de ord, vi forbandt med et bibliotek. Det kom der en lang liste ud af, og ved at gennemgå ordene ét for ét fik vi ideer til funktionaliteter til Aarhus Livsbiblioteks website (fx et katalog over levende bøger).

Vi blev også opmærksomme på perspektiver, vi kunne udforske yderligere.

Det gjaldt  eksempelvis ideen om at betragte en gruppe af lånere som en læsekreds. I en læsekreds samles en gruppe mennesker for at diskutere deres oplevelse af en bog, og det bliver tit tydeligt, at de har haft meget forskellige læseoplevelser. Hvis en gruppe af lånere er at betragte som en læsekreds, hvad betyder det så for den måde, bogen skal præsenteres på, og hvad gør det ved mødet mellem bog og lånere?


Om Charlotte Albrechtsen

Ph.d., konsulent i brugerinddragelse og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt og idéudvikling siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *