Skal du facilitere en fokusgruppe om et følsomt emne, hvor deltagerne måske mangler sprog eller tøver med at dele? Så kan litterære tekster være nøglen. Her får du indsigt i, hvordan du kan bruge guidet fælleslæsning som metode til at åbne for dybere samtaler og skabe en tryg ramme om samtalen.
Omkring et bord i et idrætscenter nord for København sidder tre familier, en demenskoordinator og to forskere.
Det er mandag formiddag, og de har allerede siddet her over en time. Nu er de nået til dagens sidste tekstuddrag og samtaleemne: fremtiden – nærmere bestemt tidspunktet og processen for overgangen til plejehjem.
En af oplægsholderne indleder kort teksten ved at nævne bogens titel og forfattere og fremhæver, at den – i modsætning til de foregående – er skrevet fra perspektivet af et voksent barn til en mor med demens.
Derefter læser oplægsholderen teksten højt i roligt tempo, med enkelte pauser undervejs, hvor blikket løftes fra papiret. Alle omkring bordet sidder med bøjede hoveder og følger med på de udleverede ark, hvor teksten er printet.
En grundlæggende udfordring
Scenariet ovenfor stammer fra forskningsartiklen ‘We had conversations we wouldn’t have had otherwise’, der handler om brug af litterære tekster til at igangsætte samtaler om svære eller følsomme emner.
Det er et greb, der imødekommer en grundlæggende udfordring i fokusgruppeinterviews: at skabe trygge rum og dybe samtaler.
Tryghed er nødvendig for, at deltagerne tør dele erfaringer og synspunkter – ikke mindst om følsomme eller tabubelagte emner.
Samtaledybden kan blandt andet være udfordret, hvis fokusgruppen omhandler et emne, som interviewpersonerne er uvante med at tale om og derfor ikke har sprog for.
Guidet fælleslæsning som metode
I scenariet i starten af blogindlægget læser en oplægsholder et tekstuddrag op i langsomt tempo med pauser undervejs.
Denne læsemetode kaldes guidet fælleslæsning. Den er udviklet i England af organisationen The Reader. I Danmark bruges den af søsterorganisationen Læseforeningen.
Formålet med guidet fælleslæsning er at bruge litteratur som afsæt for samtaler mellem grupper af mennesker. Grundidéen er, at litteraturen kan tilbyde en ramme og et sprog for tanker og følelser, også de mere svære og komplekse af slagsen.
Fælleslæsning foregår ved, at en læseguide læser højt af udvalgte tekstuddrag. Deltagerne kan, hvis de ønsker det, følge med i teksten på udleverede ark.
Se en introduktion til fælleslæsning (shared reading) i videoen herunder:
En form for vignetter
Guidet fælleslæsninger bliver brugt i mange sammenhænge: på biblioteker, uddannelsesinstitutioner, på hospitaler, i fængsler og på væresteder for at nævne nogle få.
Det er oplagt at bruge metoden i fokusgrupper til at hjælpe samtaler i gang og sætte ord på følelser og erfaringer, det af forskellige grunde kan være udfordrende at tale om.
Brugt på den måde vil de litterære tekster fungere som en form for interviewprompts i stil med vignetter.
Men modsat vignetter er de litterære tekster ikke skræddersyet til at indgå i specifikke interviewsituationer. De retter sig ikke mod nogen specifik brugssituation og har dermed en åbenhed og en ustyrlighed, der går godt i spænd med eksplorative undersøgelsesformål, fordi den efterfølgende samtale kan gå i mange retninger.
Tryg fælles grund
Et eksempel på brug af litterære tekster i gruppesammenhæng findes som nævnt i forskningartiklen ‘We had conversations we wouldn’t have had otherwise’.
Her dannede tre litterære udgangspunkt for samtaler mellem demente og pårørende om forskellige etiske forhold relateret til demenssygdom. Det skete i workshops med et undersøgende sigte – et format, som ligger tæt op ad fokusgruppeinterviewet.
Læs også: Fyr intervieweren og hold en workshop i stedet.
Forskerne bag aktiviteten ønskede at undersøge, hvordan deltagerne reagerede på brugen af litteratur, og hvilke fordele de oplevede, litteraturen gav.
Deltagerne gav efterfølgende udtryk for, at de litterære tekster gav en tryg fælles grund for at tale om personlige oplevelser.
Andre oplagte emner
Demens er et eksempel på et følsomt emne, hvor litteratur med fordel kan anvendes til at igangsætte samtaler.
I et andet forskningsprojekt bruges guidet fælleslæsning som led i en undersøgelse af ensomhed i hverdagen.
Overgangsalder, mobning og fyring kunne være andre følsomme og delvist tabuiserede samtaleemner, hvor brug af litteratur ville være oplagt. Det samme gælder ikke-verbaliserede emner som naturoplevelser, fødselserfaringer og fællesskaber.
Gode råd til at komme i gang
Hvis du selv har fået lyst til at bruge litterære tekster i din næste fokusgruppe, får du her tre gode råd til at komme i gang.
- At finde frem til relevante tekster kræver et litterært overblik. Hvis det er en udfordring, så alliér dig evt. med en vidende bibliotekar, eller bed om inspiration i din omgangskreds.
- Udvælg tekster, du selv har et forhold til. Hvis du kobler dig på teksten, er der en chance for, at andre også gør.
- Læs teksterne op i et langsomt tempo med indlagte pauser for at give ordene plads og mulighed for, at deltagerne kan dvæle ved stemninger og beskrivelser.
God læselyst – og god samtale!
Foto: Læseforeningen
