Guide: 3 nyttige AI-værktøjer til desk research

Planlægning, litteratursøgning og opsummering af artikler i forbindelse med desk research går lynhurtigt, når du bruger AI. For at få et godt udbytte af samarbejdet med AI-assistenterne, skal du have et godt kendskab til processerne i forvejen og kunne evaluere de informationer, du får.

Opdateret den 8. januar 2024

Desk research er en indledende del af mange undersøgelsesprocesser. Metoden bruges til at kortlægge eksisterende viden og vurdere behovet for at producere ny viden. 

I den seneste tid er der kommet AI-værktøjer til, som kan assistere med desk research og speede processen betragteligt op.

I denne guide kan du læse om tre gode værktøjer: ChatGPT, Elicit og Scholarcy, og hvad du konkret kan bruge dem til, når du laver desk research.

Alle tre værktøjer falder under den kategori, der hedder generativ AI. Det er kort fortalt AI, som bruger maskinlæring og algoritmer til at producere nyt indhold baseret på de enorme mængder af data, som de har adgang til.

De tre værktøjer er langtfra de eneste AI-assistenter, som du kan have glæde af. Men de har den fordel, at de er gratis at komme i gang med og dermed et godt sted at starte for dig, der vil gøre dig erfaringer med teknologien inden du finder ud af, om du skal investere i en betalingsløsning. To ud af tre kræver dog, at du opretter dig som bruger.

Hjælper med forskellige dele af processen

De tre værktøjer er ikke alternativer til hinanden, for de kan hjælpe med forskellige dele af desk research-processen.

I tabellen herunder opsummerer jeg væsentlige forskelle på de enkelte værktøjer, når de bruges til desk research-formål. Forskellene bliver uddybet i resten af indlægget.

ChatGPTElicitScholarcy
MålgruppeFagfolk og privateForskere, studerende og professionelle researchereForskere, studerende og professionelle researchere
Hvornår i processen giver det bedst mening at bruge værktøjet?I den indledende, afklarende faseNår du søger litteraturI fasen, hvor du gennemgår det fundne materiale
Hvad kan du konkret bruge værktøjet til?Planlægning af en desk research-opgaveFinde relevante artikler om dit emneLæsning og opsummering af artikler, rapporter osv.
Ulemper og begrænsningerKan give inkonsistente svar
Giver ingen kildehenvisninger
Indeholder ikke den nyeste og mest opdaterede information
Ikke 100 % nøjagtig
Søger kun i akademiske databaser
Kun de første ca. 60 opslag er gratis
Bygget til akademisk litteratur
Man kan få en opsummering af én tekst om dagen uden at oprette sig som bruger
Kræver brugeroprettelseJaJaNej
Findes også i betalingsversion?Ja, ChatGPT-4 med bedre svartider, flere funktioner og længere hukommelseJa, med ubegrænset brug.Ja, med ubegrænset brug, eksport, import og deling

1. Chat GPT lægger en plan for dit arbejde

ChatGPT er nok det mest kendte af de tre værktøjer. Udviklet af nonprofit-organisationen Open AI og henvender sig til en bred målgruppe af fagfolk og private.

ChatGPT er trænet på og har lært at finde mønstre i store mængder af data. Den danner sit svar til dig ud fra de mønstre, den har identificeret, koblet med sandsynlighedsberegninger.

Sådan kan ChatGPT hjælpe med desk research

ChatGPT kan hjælpe dig med at lægge en plan for dit desk research-arbejde. Det betyder, at det vil være en god idé at bruge ChatGPT inden du for alvor går i gang med researchprocessen. I den indledende, afklarende fase.

Du kan desuden bede ChatGPT om fakta, fx om forskellige befolkningsgrupper eller markedsstørrelser, men værktøjet giver dig ingen kildehenvisninger, så du kan dokumentere disse fakta. Dem vil du selv skulle finde frem til, så på den måde er der ikke meget vundet ved at bruge ChatGPT til informationssøgning.

Sådan bruger du ChatGPT

Som du måske allerede ved, har ChatGPT et dialogisk interface. Det fungerer på den måde, at du som bruger skriver prompts eller små kommandoer og får svar fra chatbotten formuleret som sætninger (medmindre du beder om andet).

Se nogle eksempler på prompts og svar i indlægget Det kan du bruge ChatGPT til, når du laver kvalitative undersøgelser.

Et eksempel på ChatGPT brugt til desk research

Her er et udsnit af en længere samtale, hvor ChatGPT lægger en søgestrategi for mig efter at jeg har fortalt, at jeg gerne vil vide mere om cyklister i Danmark med henblik på at optimere mit salgsarbejde som forhandler af cykler og cykeludstyr.

AI-værktøjet ChatGPT kan hjælpe dig med planlægning af desk research.

Ud over søgestrategien giver ChatGPT også forslag til søgeord og til organisationer og databaser – links inkluderet – hvor jeg kan foretage mine søgninger. 

Linket til virksomheden Copenhagenize Design Co. virker dog ikke. 

Ulemper og begrænsninger

  • Når ChatGPT kan give et dødt link, skyldes det, at AI-assistenten ikke indeholder den nyeste og mest opdaterede information. ChatGPT trækker på eksisterende data indtil januar 2022 (en dato, der vil ændre sig i fremtiden). 
  • En anden begrænsning, du skal være opmærksom på, er ChatGPT ikke nødvendigvis giver samme svar fra gang til gang. Det gælder især, hvis du stiller et bredt eller uklart spørgsmål. Jo mere præcis du er i dine spørgsmål, des mere konsistente og præcise svar får du. Spørg evt. selv ChatGPT om, hvad der kendetegner en god prompt.

2. Elicit.org finder litteratur til dig

Elicit er en AI-assistent med speciale i akademiske litteratursøgninger, der på ingen tid lader dig søge i over 100 millioner forskningsartikler. 

Elicit henvender sig forskere, studerende og professionelle researchers. Bag Elicit står Ought, et non-profit lab for maskinlæring.

Elicit benytter sig af bl.a. ChatGPT til at lave semantiske søgninger i et korpus, der på nuværende tidspunkt omfatter flere hundred millioner forskningsartikler. 

At en søgning er semantisk, vil groft sagt sige, at den også inkluderer synonymer til de nøgleord, der optræder i dit undersøgelsesspørgsmål. 

Sådan kan Elicit hjælpe dig med desk research

Elicit laver en litteratursøgning for dig i forskningsdatabaser med udgangspunkt i dit søgeord eller undersøgelsesspørgsmål. På den måde får du overblik over artikler, der kan være relevante for din undersøgelse.

Sådan bruger du Elicit

Når du stiller et spørgsmål, viser Elicit dig relevante artikler og genererer sætningskorte resuméer af de artikler, der bedst matcher dit spørgsmål. 

Du har forskellige muligheder for at tilpasse og organisere den viste information, og du kan filtrere dine resultater. Du kan også se, om artiklerne er tilgængelige i pdf-versioner.

En citationsoversigt gør det muligt for dig at komme på sporet af anden relevant forskning inden for emnet.

Et eksempel på Elicit brugt til desk research

I det tidligere eksempel foreslog ChatGPT mig at søge mig efter specifikke rapporter om cykeladfærd. Den søgning har jeg foretaget i Elicit. Mit undersøgelsesspørgsmål lyder: “What characterises biking behaviour in Denmark?” 

Her ses de første 4 artikler, Elicit foreslår til mig, med korte resuméer.

AI-værktøjet Elicit kan søge litteratur for dig.

Som forhandler af cykler og cykeludstyr kunne artikel nr. 3 og 4 i mit resultat måske være interessant for mig at se nærmere på. Men jeg skal nok overveje at gøre mit undersøgelsesspørgsmål mere specifikt for at få mere relevante resultater. 

Det kan Elicit hjælpe mig med, og ChatGPT vil også kunne være behjælpelig.

Ulemper og begrænsninger

  • Elicit søger som sagt kun i akademiske databaser. Undersøgelser, som ikke er publiceret i tidsskrifter, der indgår i de databaser, Elicit søger i, vil derfor ikke optræde i søgeresultatet. Det betyder blandt andet, at Elicit ikke kan fortælle dig om relevante undersøgelser om dit emne er foretaget internt i virksomheder og organisationer eller analyseinstitutter.
  • Der bliver stadig udviklet på Elicit, og folkene bag karakteriserer det som værende i et tidligt stadium af sin udvikling. De resultater, værktøjet giver, har ifølge Elicit selv en nøjagtighed på 90 %. Fx kan Elicits resuméer være unøjagtige eller fejlbehæftede. 
  • Elicit kan heller ikke fjerne de fejl og bias, som måtte være indeholdt i de forskningsartikler, værktøjet søger i. Aktuelt er Elicit ikke i stand til at vurdere artiklernes kvalitet, og den vurdering må du derfor selv foretage. 

Læs mere på i FAQ’en nederst på Elicits forside.

3. Scholarcy læser artikler for dig

Scholarcy er målrettet forskere, studerende, bibliotekarer, journalister og andre faggrupper, der udfører research. Værktøjet bruger maskinlæring og AI til at læse og kondensere forskningsartikler. 

Scholarcy er grundlagt af englænderen Phil Gooch, der selv har forskningsbaggrund.

Sådan kan Scholarcy hjælpe med desk research

Du kan bruge Scholarcy, når du har fundet frem til artikler, du gerne vil have et dybere indblik i. Det kan også være bogkapitler, rapporter eller andet tekstmateriale.

Scholarcy opsummerer teksten for dig. Opsummeringen er en del længere og mere omfattende end de korte resuméer, du får hos Elicit.

Sådan fungerer Scholarcy

Du uploader en tekst eller et link til en pdf til Scholarcy, og så laver værktøjet en række “flash cards”, som på forskellige måder opsummerer teksten for dig: Du får et kort resumé (et abstract), en synopsis, en opsamling og en sammenligning med artikler om samme emne. 

AI-værktøjet Scholarcy kan opsummere artikler for dig.

Den betalte version af Scholarcy har flere funktioner.

Ulemper og begrænsninger

  • Scholarcy er skræddersyet til akademiske tekster og fungerer mindre godt med tekster, der ikke har en klassisk akademisk opbygning. Det gælder fx konsulentrapporter. Til gengæld kan værktøjet godt læse dansk.
  • Scholarcy kan lige nu håndtere tekster på op til 400 sider.
  • Du skal være opmærksom på, at du skal have lovlig adgang til de artikler, du måtte uploade til Scholarcy. Til gengæld behøver du ikke bekymre dig om GDPR-hensyn, for Scholarcy hverken gemmer eller deler dine tekster, men sletter dem igen efter brug.

Du skal være vidende og kritisk

AI-assistenterne kan gøre dit arbejde mere hurtigt og effektivt. Men de er ikke fejlfrie. En gennemgående begrænsning ved dem alle er, at de uvægerligt reproducerer fejl og bias fra de data, de trækker på.

Det betyder, at du skal forholde dig kritisk til de resultater, du får. Det kræver, at du har den nødvendige indsigt til at evaluere resultaterne.

Jules White, dekan og lektor ved Vanderbilt University og underviser i prompt engineering, udtaler:  

“You should have some expertise in this area to help you distinguish what are the better approaches, what things don’t make sense, what’s unsafe or harmful in some way. You need to own whatever content comes out.”

Sagt med andre ord kan du kun bruge AI til desk research, hvis du allerede har styr på de forskellige dele af desk research-processen. Hvis du er nybegynder, som intet ved om metoden, skal du starte med at sætte dig godt ind i, hvad desk research er.

God fornøjelse med dit researcharbejde 🙂

Læs også

About Charlotte Albrechtsen

Ph.d. og ejer af Tovejs.dk. Har arbejdet med brugerindsigt siden 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *